En Duracell-kanin siger stop

Her fortæller Torben Wind Jensen, hvorfor han har valgt at stoppe som direktør i Lev, og om nogle af de mange ting, der er sket i hans periode ved det administrative ror.

Hvorfor stopper du?

- Jeg har været lidt som en Duracell-kanin, der bare kørte derudaf. Men det går ikke mere. At være direktør i en forening som Lev stiller store krav, og jeg kunne mærke, at det begyndte at gå ud over mit helbred. Så nu har jeg besluttet, at det er tid til at drosle ned, og den beslutning har jeg det godt med. Også selvom det er en svær beslutning at sige farvel til et Lev, som er blevet så stor en del af mig.

Hvad er dine største resultater i Lev?

- Vi fik styr på økonomien. Da jeg startede, var Lev reelt økonomisk i knæ. Jeg blev introduceret langsomt til tingene – og godt for det, for hvis hele sagen var fremlagt, da jeg blev ansat, så var jeg måske løbet skrigende bort. Så vi har fået styr på pengene, men det er ikke pengene, der skal styre os. At have styr på pengene frisætter energi til at lave noget for mennesker med udviklingshandicap.

- Antallet af medarbejdere er blevet fordoblet i de 13 år, jeg har været direktør i Lev. Det er i sig selv godt, for så er der flere, der kan gøre godt for dem, vi arbejder for. Og jeg har været glad og stolt, når jeg fra medarbejdere hører, at jeg har kunnet hjælpe og inspirere dem til at prøve nye sider af sig selv. Det med at se potentialet i folk og skubbe lidt til dem, det har jeg altid forsøgt.

- Og så er jeg glad for, at vi nu kan yde mere støtte til kredsene og medlemmerne. De satsninger Lev laver nu med Lev i bevægelse synes jeg er meget vigtige. Og jeg er sikker på, at det bliver en kæmpe succes over de kommende år.

Hvordan har Lev ændret sig i dine år i foreningen?

- Forskellen er, at nu har vi en meget større sikkerhed i økonomien. Vi har flere medarbejdere – så vi kan gøre en større forskel. Vi har en større selvtillid. Og vi har en basis for at gøre det, vi gerne vil. Og det gør vi.

- Og så er vi jo flyttet til Handicaporganisationerne Hus. Det er et fedt hus. Det faglige netværk på tværs af organisationerne er godt – og det er en god ramme omkring stærke alliancer med de andre handicaporganisationer.

Hvad er de største udfordringer for Lev?

- Vi har midlerne, vi har personerne til at gøre rigtig meget godt for kredsene og medlemmerne. Nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi gør det. Og vigtigt - vi skal i sekretariatet ikke gøre det for kredsene, men sammen med dem.

- Så skal vi have fat i flere medlemmer og aktive frivillige, så vi står endnu stærkere lokalt.

Er der noget, der har overrasket dig ved at være i en forening som Lev?

- Jeg blev i starten overrasket over, hvor mange interne diskussioner der kan være i foreningsdanmark. Det er selvfølgelig en konsekvens af, at der er mennesker samlet, som alle er optaget af, at vi gør den bedste indsats. Og min tilgang har altid været, at selvfølgelig finder vi hinanden omkring sagen. Der kan ikke altid være konsensus, men fokus er altid rettet mod forbedringen af forholdene for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.

- Jeg har oplevet det som en kæmpe gave at møde og samarbejde med Levs mange engagerede frivillige. Lev er fyldt med fantastiske mennesker i både hovedbestyrelse, i kredsene og i de tilsluttede foreninger. Det har været givende at lære alle de mennesker at kende – både professionelt og helt personligt. Det er virkelig noget af det, jeg kommer til at savne allermest.

Hvad skal du lave nu?

- Det vil jeg tænke over året ud. Men én ting er 120 procent sikkert, og det er, at jeg ikke skal være direktør igen.

- Men jeg vil ikke afvise, at jeg på et tidspunkt igen er at finde på arbejdsmarkedet. Men det skal være noget, hvor der i højere grad er tid til familien og mine interesser. Og hvor jeg kan passe bedre på mig selv.