Spring navigationen over og gå direkte til indhold

10 års jubilæum: McDonald’s og KLAPjob har i ti år skabt job til mennesker med kognitive handicap

I år er det 10 år siden, at McDonald’s indgik et samarbejde med KLAPjob under Lev, om at få flere mennesker med kognitive handicap i job. Samarbejdet har været yderst succesfuldt og siden samarbejdets begyndelse har McDonald’s ansat flere end 82 medarbejdere gennem KLAPjob

NYHED

Formålet med samarbejdet er at hjælpe borgere, der grundet deres handicap, normalt befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet.

Rigtig mange mennesker med kognitive handicap, der enten har en førtidspension eller fleksordning, ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor de får kolleger, ansvar og noget at stå op til om morgenen.

Vi har været meget glade for samarbejdet de seneste ti år, og ser frem til mange flere

Mads Friis, administrerende direktør, McDonald’s

Hos McDonald’s er man fast besluttet på at hjælpe målgruppen og har samtidig erfaret, at denne medarbejdergruppe gør et fremragende og dedikeret stykke arbejde og passer godt ind i forretningen.

- Hos McDonald’s ønsker vi, at vores arbejdsplads skal afspejle samfundet. Ved at have forskellige typer af medarbejdere opnår vi en sjovere hverdag, hvor vi alle kan lære noget af hinanden. Det styrker vores sammenhold og giver et sundt arbejdsmiljø. Vi har været meget glade for samarbejdet de seneste ti år, og ser frem til mange flere, siger Mads Friis, administrerende direktør, McDonald’s.

Levs direktør, Anette Christoffersen er begejstret for samarbejdet med McDonald’s, der har ført til mange ansættelser:

- McDonald’s påtager sig et stort socialt ansvar ved at ansætte medarbejdere, der har forskellige kognitive vanskeligheder. De kan tilbyde spændende arbejdsopgaver, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes skånebehov og det betyder rigtig meget, når man har et handicap, men stadig gerne vil have et arbejde og være en del af et fællesskab.

McDonald’s var den første større virksomhed i Danmark, der indledte samarbejde med KLAPjob og har ansat flere end 82 borgere via KLAPjob.

KLAPjob og McDonald’s 10 års jubilæum bliver fejret på McDonald’s hovedkontor på Frederiksberg, fredag den 27. september 2021 kl 10.00, hvor både administrerende direktør for McDonald’s, Mads Friis samt Levs direktør, Anette Christoffersen, vil deltage.

Følg Lev på Facebook

Besøg allerede i dag Levs side på facebook. Klik på "Synes godt om", så er du med og kan følge udviklingen på siden.

Læs mere om KLAPjob

Collage med KLAPjobbere

KLAPjob

Vi har skabt over 5.000 skånejob til førtidspensionister - vi er klar til at skabe endnu flere!