Af Lars Ege | Foto: Nikolai Linares - Byrd

Hver morgen står de klar på Langelandsvej. Der står præcis 9.00 på deres ure, og det passer. Der står Bossen på navneskiltet. Det passer også. For det hedder han – og det er han. På en måde. For i virkeligheden er han en ven.

De to, der tager imod Morten Bossen (47 år) nede på gaden, er Johnny Alf Jensen (66) og Kim Siering (43).

Morgenturen til stadepladsen

Ledsaget af Kim på sin Christiania-cykel spadserer Morten og Johnny den lille tur hen til pølsevogns-garagen på Falkoner Allé, hvor Kim bistår med det praktiske: Der skal steges pølser, svøbes bacon, snittes løg, laves dressing, koges pølsevand med mere.

Afstanden hen til stadepladsen foran Frederiksberg Centret er yderligere et par hundrede meter. Morten går lige foran vognen og styrer den. Men vigtigst er Johnnys funktion. Han dirigerer kompromisløst med trafikken. Taler ifølge vennerne ikke ret gerne med fremmede, men skælder om nødvendigt folk ud. Ikke venner, kun ’folk’.

Når Molles Pølsevogn er på plads, kan Johnny og Kim passe deres egne sager. Johnny arbejder i en OK-klub og Kim med intern service i en kommunal virksomhed, som han i øvrigt mener lige så godt kunne lukke, hvis han ikke var der :-) Men ud over arbejdet kan de i høj grad lade lysten styre.

Og de har – flere gange hver eneste dag – lyst til at komme hen forbi pølsevognen og sludre lidt. Også med de faste kunder, der udgør mindst 90 procent af en almindelig dags besøgende. De kender næsten dem alle.

Når der kommer nogle kunder, de ikke kender, rykker de lidt til side for at give madro. Men de skal jo også selv have en pølse og noget at drikke. Der er det særlige ved Johnny, at han for en del år siden helt lagde pølserne på hylden. Til gengæld nyder han en Cocio pr. besøg, ikke sjældent en fem-seks stykker dagligt.

Morten Bossen i sin pølsevogn. Foto: Nikolai Linares - Byrd

Skæg og ballade – men ikke kun

Vi må ikke glemme de yderligere tre-fire tætte venner af Morten - som typisk dukker op dagligt. Alle med hver deres helt unikke udviklingshandicap og personlige kvaliteter. Peter, Andreas, Bent og Steen hører også til dem, der besøger Morten og hans kæreste privat og er velkomne i sommerhuset i Gilleleje. Under corona-nedlukningen, også af pølsevognen, i vinter var der flere af dem, der dagligt havde brug for en lille snak i telefonen med Morten. Morten og alle vennerne er ellers enige om, at ’drilleri, skæg og ballade’ under normale omstændigheder er en rammende beskrivelse af deres samvær.

Peter Worm (58 år) bor i sin egen almene lejebolig på Howitzvej. Han skal bare ned til hjørnet og lidt til venstre. Dér står pølsevognen. Også Peter har et arbejde. Det er med genbrug af møbler og tøj hos Frelsens Hær et stykke nede af Alléen. Da Lev en eftermiddag i maj havde sat Peter, Johnny og Kim i stævne hjemme hos Morten for at få en snak, kom Peter ind på, at de alle var på gaver med Morten. Han og Morten giver altid hinanden chokolade. Altid. De andre tager det noget mere seriøst. Johnny købte til jul, med bistand fra sin kontaktperson, en fin hættetrøje til ham med en stor Marguerite foran.

Tilbage i garagen – og aftenhygge

Kim lukker ’skodderne’ på pølsevognen kl. 18. Arbejdsdagen er lige straks slut. Det lille morgenteam er igen samlet. Johnny holder styr på trafikken på vejen hen til garagen. Når Molles Pølsevogn er parkeret, går Johnny, men ikke hjem. Hver aften fører hans vej over til, hvor Kim bor, på Betty Nansens Allé ved Nordens Plads. Han går bare ind og kan slå sig ned i Kims bedste stol.

Morten bliver fulgt helt hjem fra garagen af Kim – eller får et lift foran i christiania-cyklen.

Derpå cykler Kim i Johnnys fodspor hjemad imod Nordens Plads. De sidder aftenen lang og hygger, spiller musik og snakker. Hver eneste aften - på slaget 22.00 - facetimer de med Morten og ønsker ham godnat. Hvorefter Johnny smutter hjem til Bakkegården, der ligger så rart i ly på bagsiden af Valby Bakke.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2021