Borgere med handicap har begrænsede muligheder for valg af bolig – og sådan bør det ikke være
14. juni udgav Institut for Menneskerettigheder rapporten ”Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap”. Rapporten tager udgangspunkt i Handicapkonventionens artikel 19 om retten til et selvstændigt liv, mulighed for inklusion i lokalsamfundet mv. for mennesker med handicap.
Rapporten undersøger, i hvilken grad mennesker med handicap reelt har mulighed for at bestemme, hvor, hvordan og med hvem de vil bo. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og der er kommet svar fra 230 sagsbehandlere fordelt på 81 kommuner.
Desværre viser undersøgelsen, at det frie boligvalg endnu ikke er slået igennem for mange mennesker med omfattende handicap. På den baggrund kommer Instituttet med en række anbefalinger:
1. Social- og Ældreministeriet tager initiativ til at ændre serviceloven og relateret lovgivning, så det sikres, at valg af bolig reelt adskilles fra tildeling af støtte, herunder:
– at fortsætte udfasningen af servicelovens § 108 om længerevarende boliger og i stedet anvise og opføre boliger til mennesker med handicap efter (almen)boliglovgivningens regler
– at mennesker med omfattende støttebehov sikres en ret til at medtage den individuelt udmålte støtte ved skift af botilbud/boligform
– at sikre mennesker med handicap, der har brug for omfattende støtte, retten til at have indflydelse på, hvem der skal hjælpe dem og hvornår.
2. Fritvalgsordningen udvides, så den også gælder for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107.
Flere end hver tredje af sagsbehandlerne svarer i undersøgelsen, at borgere med handicap generelt har ringe valgfrihed, når det kommer til boform, og der er også begrænset mulighed for at vælge mellem botilbud.
På spørgsmålet om hvem man vil bo sammen med, svarer omkring hver fjerde sagsbehandler, at det kan man ikke få lov til at vælge selv, mens hver femte sagsbehandler svarer, at det ikke er valgfrit, hvor man vil bo, hvis man har omfattende støttebehov på grund af handicap.
Mennesker med handicap skal ligesom andre kunne vælge egen bolig. Derfor hører botilbud ikke hjemme i den sociale servicelov, men derimod i boliglovgivningen
Nikolaj Nielsen, Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at man adskiller valget af bolig fra tildelingen af støtte, da denne sammenkædning svækker valgfriheden. Støtten skal følge borgeren og ikke botilbuddet.
- I praksis får man tilbudt en botilbudspakke og ikke individuelt tilpasset støtte, og valgmulighederne er meget begrænsede. Mennesker med handicap skal ligesom andre kunne vælge egen bolig. Derfor hører botilbud ikke hjemme i den sociale servicelov, men derimod i boliglovgivningen, siger Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.
Rapportens anbefalinger viser vejen
Formand i Lev, Anni Sørensen
I Lev har vi i mange år påpeget, at der er store udfordringer med den reelle valgfrihed for mennesker med udviklingshandicap. På trods af, at lovgivningen angiver, at der et frit valg mellem langvarige botilbud, så er virkeligheden en noget anden. Denne undersøgelse tydeliggør omfanget. Nu er der kommet dokumentation og det glæder Levs formand, Anni Sørensen.
- I Lev har vi i mange år problematiseret, at mennesker med udviklingshandicap ikke er sikret ret til et frit boligvalg. Og det bekræfter rapporten desværre. Derfor må socialministeren nu handle og sikre, at lovgivning og praksis sikrer dette. Rapportens anbefalinger viser vejen, siger Levs formand, Anni Sørensen.
Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre:
a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform,
b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet,
c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
En ny nordisk rapport om boliger for voksne mennesker med udviklingshæmning viser, at Danmark indtager en trist førerposition. Der er fortsat mange utidssvarende boliger, og der er en tydelig tendens til, at der igen bygges nye store institutionsagtige boenheder i Danmark. Det er en markant forskel i forhold til de øvrige nordiske lande.
Katrinehaven er en samling spritnye boliger til mennesker med udviklingshæmning i Viborg Kommune. Hele 60 boliger er bygget sammen med lange gange, uden egen indgang og en række andre kendetegn, som leder tankerne hen på en moderne udgave af fortidens centralinstitutioner. LEV-Bladet har besøgt Katrinehaven.
