Af Thomas Gruber, politisk konsulent i Lev

Økonomiforhandlingerne har generelt stor betydning for velfærdsområderne i kommunerne – ikke mindst for udviklingen på handicapområdet. Både rent økonomisk og når det gælder lovgivningsinitiativer, den fremtidige styring mv. Det så vi tydelige historiske eksempler på i forbindelse med skiftende regeringers forsøg på reform af serviceloven i 2015 og 2017. Reformplaner som blev forudgående defineret i økonomiaftalerne i den periode.

2021-forhandlinger handler igen om handicap

Dette års aftale blev indgået i en situation, hvor der er stort landspolitisk fokus på handicapområdet. Det skyldes især en vedvarende reformdiskussion i tilknytning til evaluering af det specialiserede socialområde, og at Folketinget for nyligt behandlede #enmillionstemmers borgerforslag om at fratage kommunerne ansvaret for handicapområdet.

Det debatklima lagde et betydeligt pres på kommunerne og deres interesseorganisation, KL, som på denne baggrund valgte, at gøre handicap- og socialområdet til hovedprioriteten i deres forhandlinger med regeringen.

KL udsendte således op til forhandlingerne en plan for socialområdet med en prioritering på 5,5 milliarder kroner over tre år. Planens hovedoverskrifter var sympatiske, men også vage og uforpligtende tilkendegivelser om alt det gode, kommunerne vil gøre, hvis de kunne få ekstra penge til området.

Forhandlingsresultat er lysår fra meldinger

Forhandlingsresultatet blev offentliggjort den 9. juni, og det ligger lysår fra KL’s udmeldinger. Bortset fra de nødvendige ekstra penge til at dække det såkaldte demografiske træk (flere børn og ældre), så endte økonomiforhandlingerne med et rundt nul i forhold til handicap- og socialområdet.

Set i lyset af KL’s udspil og af de mange pæne og løfterige meldinger, som vi på det seneste har fået stribevis af fra partier i Folketinget og fra regeringen, så er det et nærmest absurd resultat. De to forhandlingsparter er vendt på en tallerken og taler nu om behovet for at acceptere ’svære prioriteringer’ på socialområdet, at borgerne må lære at forstå deres regler og afgørelser bedre osv.

Aftalen lægger reelt op til en uværdig kamp mellem velfærdsområder. Formand for KL, Jacob Bundsgaard, har således udtalt, ”at økonomiske hensyn er nødt til at være en brik på linje med socialfagligheden i puslespillet på socialområdet. Det betyder, at man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet.”

Og som om det ikke var nok, så indeholder økonomiaftalen også bekymrende markeringer af mere generel karakter: Regeringens aftale med sine støttepartier om at se på ”den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner” på området (Forståelsespapiret, 2019) er således i økonomiaftalen blevet til, at ”det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne”. Altså en tilsyneladende aflysning af en reform, hvor regionerne (eller staten) tildeles en styrket rolle som supplement til kommunerne. Den markering opfatter KL helt sikkert som en vigtig sejr. Og mere skulle der åbenbart ikke til for at droppe det ambitiøse – men måske mere taktisk begrundede – udspil om yderligere 5,5 milliarder kroner til social- og handicapområdet.

Økonomiaftalen er ødelæggende for den samarbejds- og tillidsdagsorden på handicapområdet, som både KL og regeringen ellers har gjort sig til talsmænd for. Men der er heller ingen tvivl om, at aftaleresultatet lægger et større pres på de finanslovsforhandlinger, som for alvor indledes i efteråret. Her må man håbe, at regeringen ikke har overhørt de helt berettigede skuffede og vrede signaler fra både handicapbevægelsen, #enmillionstemmer, borgmestre rundt om i landet på tværs af partier og regeringens egne støttepartier, når de skal udforme deres eget finanslovsudspil. En manglende prioritering i det udspil vil være endnu et signal om, at man er på vej til at forlade sine tidligere høje ambitioner på handicapområdet. Det vil være trist – og det vil udfordre regeringens troværdighed på området.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2021