Følg jeres drømme

Af Lars Ege | Fotos: Filmholdet

Lev Magasinet har talt med Morten Deleuran, der er den mandlige hovedperson i kortfilmen ”Stadig mig”. Morten er vild med film, og han laver sine egne på YouTube. Hvad driver ham? Og hvad er hans råd til alle os andre, der har de samme eller vores helt egne drømme?

Hvad har det betydet for dig, Morten, at få en hovedrolle i en spillefilm?

”Det betyder faktisk alt for mig, for jeg er faktisk ny i denne her filmverden. Det er mega fedt.”

Har du øvet dig i noget inden optagelserne?

”Ja, det har jeg. Jeg vidste på en måde i forvejen, hvad det gik ud på. Har altid drømt om at blive skuespiller. Og så har jeg øvet sammen med instruktøren Sarah, og med min søster.”

Var det noget med at træne replikker eller den slags?

”Ja, det var det faktisk. Jeg synes det var let. For jeg havde de rigtige folk til at hjælpe mig. Jeg skulle lære meget udenad.

Men jeg fik et skub af både min søster og instruktøren. Fra jeg var lille har jeg set meget film. Og jeg lærte at læse og skrive på den måde, at jeg skrev underteksterne ned på en masse film og lærte dem udenad.”

Det var da genialt! Men skulle man ikke lære at læse og skrive i din skole?

”Ja, det skulle man, men vi gjorde det anderledes, fordi jeg jo er udviklingshæmmet. Så jeg lærte det på andre måder.”

Hvad er den største glæde ved at skulle lave film – og det mest besværlige?

”Jeg har fået lov til at mødes med nogle mennesker, som jeg ellers ikke møder. Jeg kommer til at hedde Chris, der bor på et bosted. Det sværeste er, hvordan man skal sige replikkerne. Jeg er en glad person. Så det var lidt svært, da jeg skulle spille irriteret, for det er ikke sådan, jeg er. Jeg kan godt sjældne gange blive irriteret ude på Sandtoften, hvor vi er sammen om at lave YouTube-film. På medieværksstedet laver jeg også film og synger mine egne sange, og der får jeg hjælp til musikken. Jeg har lige lavet en sang til min søster. Jeg lavede den, fordi jeg ville sige undskyld.”

Du har altså sagt undskyld med en sang til din søster Nadja! Hvad gik det lige ud på?

”Jeg ville gerne sige undskyld, fordi jeg havde forelsket mig i alle mulige piger. Og så fordi jeg kom til at forelske mig i min søsters veninde. Og det har fyldt mig meget. Men jeg er blevet bedre til at håndtere det nu (slutter Morten, mens Nadja smiler, nikker og bemærker, ”joh, n o g e t bedre”).”

Morten i ’stjerneskær’ - Foto filmholdet

Hvad med Sarah!? Jeg så dig og hende på TV2. Ligner hun ikke lidt af en filmstjerne?

”Jaah, det gør hun faktisk, men det er dog ikke hende, jeg er vildt forelsket i. Jeg har et godt øje til en. Men det må vi finde ud af på et andet tidspunkt. Jeg er jo professionel. Sarah er meget sød, og vi er blevet rigtig gode venner, faktisk.”

Nå, det var da godt. Men så kan du jo altid lige se, når filmen er optaget færdig :o)

”Arj, det tror jeg ikke. Jeg holder mig til én.”

Hvad er dine ønsker og drømme med dit skuespil fremover?

”Jeg kan godt tænke mig at leve af at være skuespiller. Det vil jeg gerne. Og så kunne jeg godt tænke mig at spille over for flere skuespillere og møde nogle nye. Jeg vil for eksempel gerne spille sammen med Josefine Højbjerg, Albert Rosin og Maria Szigethy fra Julekalenderen. Og når jeg bliver ældre, vil jeg gerne spille sammen med Nikolaj Lie Kaas.

Jeg har virkelig mange gange set filmen, hvor han spiller Dirch Passer. Jeg er ærgerlig over, at Dirch Passer er død, for jeg ville gerne møde og opleve ham.”

Har du også nogle udenlandske idoler?

”Jeg kan rigtig godt lide Daniel Radcliffe, det er ham, der spiller Harry Potter. Så er der Emma Watson, der er med i Skønheden og Udyret. Hun er Belle. Og også Dan Stevens, der er prins Adam.”

Har du gået på skole eller måske TV Glad for at lære at lave film og teater?

”Det har jeg dog ikke. Men det med skuespil er bare noget, der er kommet til mig. Jeg kan godt finde ud af at spille skuespil! Jeg har prøvet at filme på mit fritidshjem og lave teater herhjemme med min søster, da hun var helt lille. Min søster sagde dengang, at hun ville være lige som mig, være stjerne. Jeg kan så tydelig huske det.”

Hun kan vel egentlig nå det endnu – altså bortset fra, at hun overhovedet ikke har lyst til det!?

”Ja, det kan hun faktisk, og jeg prøver også at prikke til hende, men ikke af ond vilje. Kunne godt tænke mig, at hun fik stor succes.”

Filmholdet og instruktør Sarah Carlsen. Foto: Filmholdet

Hvad vil du foreslå andre med et handicap, hvis de har lyst til at spille skuespil?

”Okay ja, der vil jeg gerne anbefale jer at gå til casting. Og hvis I får en afvisning, skal I prøve igen. Hvis det er din drøm, så spring ud i det. Og jeg har for nylig skrevet til nogle forskellige… jeg… jeg har overvejet at skrive til nogle forskellige instruktører… om de har lyst til at have min søster med i noget. Altså sammen med mig.”

(Her opstår munter uro omkring bordet, og lillesøster Nadja slår fast: ”Det er altså dig, din drøm at lave skuespil!” Hvorefter Morten går i gang med at rode sig ud af sin fortalelse, hvilket efter omstændighederne lykkes ham ganske godt, blandt andet via et diskret fokusskift):

”Men det er også fordi, at jeg gerne vil have, at nogle flere unge er med på at lave film. Det er fordi, jeg er i gang med at lave en film… eller kunne godt tænke mig at lave min egen. Faktisk en spillefilm med unge, fordi det er noget, jeg er god til, og fordi jeg fra skoletiden har lært at forstå børn og unge.

Det er sådan, at jeg er gået i gang med manuskriptet sammen med min papfar. Den handler om to, der bliver forelsket. Ligesom Romeo og Julie.”

Så skal du vel selv spille med i filmen og være den, der vinder heltinden til sidst!

”Joh… dét skal jeg, og jeg ved også, hvem der skal spille rollen som Julie. Men jeg kan ikke sige så meget om det lige nu…”

Kan du egentlig forestille dig at lave en film, hvor nogle bliver forelsket, men hvor du ikke selv spiller med?

”Det er jeg også god til, altså at instruere de unge. Det har jeg prøvet på skolen og på hjemmefronten, da mig og min søster var små.”

Okay Morten, det har været spændende, tusind tak til jer begge. Du vil vist gerne lige runde af!

”Ja, jeg vil bare lige sige til jer, der er udviklingshæmmede: Følg jeres drømme, og hvis I har lyst til at blive skuespiller, så er det det, man gør.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2021