Gode "online-råd"
Sådan undgår du, at du eller andre får dårlige onlineoplevelser
Hvad betyder det egentlig, når man får et like på Facebook? Eller ikke får det?
Det kan nogle gange være svært at forstå, hvad venner og bekendte skriver til en på de sociale medier
På det nye site Os Online kan du få hjælp til at begå dig på nettet. Og forstå hvorfor, andre gør og skriver, som de gør.
Af Kim Andreasen, freelancejournalist | Foto: Sophia Lydolph/Byrd
Rikke Sørensen bor i Odense. Men i den fynske hovedstad har hun kun en lille vennekreds. Hendes venner er spredt ud over hele landet, og derfor bruger hun de sociale medier en del - især Facebook - som et værktøj til at holde venskaberne ved lige, og til at blive opdateret på, hvad der sker i vennernes liv.
- Facebook er også god, fordi man kan have grupper, som man kan være medlem af, og hvor man kan spørge andre til råds om forskellige ting og udveksle erfaringer. Og så bruger jeg også Facebook til at følge med i det politiske, siger Rikke Sørensen, som til daglig fungerer som formand for ULF-Ungdom og derfor også skal holde et vågent øje med, hvad der sker på især det socialpolitiske område.
Rikke Sørensen er erfaren på nettet, men synes, at smileyer ofte driller.
Foto: Sophia Lydolph - Byrd
Men selv om Rikke Sørensen efterhånden er en erfaren bruger af de sociale medier og internettet, så kan hun nogle gange komme i tvivl om, hvad folk egentlig mener, når de skriver en besked, en kommentar eller slår noget op på for eksempel Facebook.
- Jeg synes især, at det kan være svært at tolke en smiley bagefter en sætning, eller hvis nogen bare svarer med en smiley, siger hun.
Og hvad betyder det egentlig, hvis man ikke får ret mange likes på et opslag, man har lavet.
- Er det fordi folk ikke har set det, eller fordi de ikke kan lide det, man har slået op, siger hun.
I stedet for at reagere på indholdet, så var der mange, der i stedet skrev, hvor mange stavefejl der var i brevet
Rikke Sørensen, formand for ULF-Ungdom og flittig Facebook-bruger
Der opstår ofte konflikter, når man ikke kan finde ud af at tale pænt til hinanden på de sociale medier. Nogle gange handler det slet ikke om selve indholdet, men om noget helt andet. Det er en frustration, Rikke Sørensen som formand for ULF-Ungdom hører fra andre unge. Hun har også selv haft en frustrerende oplevelse, da hun tog initiativ til at skrive til kommunen med et ønske om en cykelsti i hendes nabolag.
- Jeg sendte brevet ud til beboerne i mit område for at få deres tilbagemelding og for at høre, om de nu var enige i det, som jeg havde formuleret. Men i stedet for at reagere på indholdet, så var der mange, der i stedet skrev, hvor mange stavefejl der var i brevet, fortæller Rikke Sørensen.
Hun oplever også, at der er mange mærkelige mænd, som skriver til hende.
- Det skal man jo bare lukke ned for - på samme måde, som man heller ikke skal blive venner med nogen, man ikke ved hvem er, eller trykke på links. Så bliver man bare hacket. Det har jeg hørt om flere, der er blevet, siger Rikke Sørensen.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2021
Læs også:
Mennesker med et udviklingshandicap er oftere end andre udsat for ubehagelige oplevelser som for eksempel trusler, chikane eller afpresning, når de færdes på internettet, viser undersøgelser. Det kan også være svært for dem at agere og afkode kommentarer på de sociale medier, og nogle ender selv ufrivilligt som krænkere. Nyt undervisningsmateriale skal være med til at afhjælpe problemet