Af Thomas Holberg, politisk konsulent i Lev

Mennesker med udviklingshandicap på bosteder får nu mulighed for et regelmæssigt sundhedstjek. Det blev nemlig en vigtig del af den overenskomst, som Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og Danske Regioner blev enige om lige før sommerferien.

Sundhedstjek har været en mærkesag for Lev i mange år. Men det blev ikke mindst tydeligt for mange, at der var et stort samfundsproblem her, da landsdækkende medier helt tilbage i 2012 bragte historien om et kræftforløb hos en kvinde med udviklingshandicap. Kvinden havde tilsyneladende ikke reageret på eventuelle symptomer. De var i hvert fald ikke blevet registreret. Konsekvensen var, at der ikke blev opereret i tide, og kvinden døde af kræftsygdommen cirka seks måneder senere. Kvindens behandlingsforløb kunne måske have set anderledes ud, hvis hun løbende havde fået sundhedstjek.

Dengang sagde daværende sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag, som jo nu er social- og indenrigsminister, under et åbent samråd i Folketinget, at hun ikke havde kendskab til, at der skulle være generelle ligebehandlingsproblemer i sundhedsvæsnet for mennesker med udviklingshandicap.

Færre lægebesøg og kortere levetid

Heldigvis er der mange, der er blevet klogere siden da, for dokumentationen er blevet uomgængelig. Undersøgelser har således vist, at mennesker med udviklingshandicap har en levetid, der er cirka 15 år kortere end resten af befolkningen.

Og i slutningen af 2019 udkom en evaluering af et projekt med sundhedstjek til mennesker med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser i fem danske kommuner. Rapporten dokumenterer, at målgruppen i mindre grad bruger lægen end resten af befolkningen.

I forbindelse med rapporten blev der lavet sundhedstjek i de fem kommuner, og her opdagede lægerne en del sygdomme og lidelser, som krævede behandling. 45 procent af sundhedstjekkene – cirka hvert andet – gav anledning til yderligere undersøgelse. I 32 procent af tilfældene giver borgerens fremtoning i sig selv mistanke om helbredsproblemer. I 38 procent af tilfældene blev der taget en blodprøve, som gav anledning til yderligere undersøgelse. 20 procent af sundhedstjekkene førte til, at der efterfølgende blev justeret i borgerens medicin.

Stort fokus i Lev på sundhedstjek

Lev har haft en væsentlig andel i, at sundhedstjekket nu bliver en realitet. Blandt andet afholdt Lev i 2014 en konference med deltagelse af folketingspolitikere om ulighed i sundhed, og der har været mange henvendelser til ministre og også indhentning af erfaringer fra blandt andet England om sundhedstjek. Projektet med sundhedstjek i de fem kommuner er blandt andet også et resultat af Levs pres.

Kommunerne har nu bolden

Nu handler det om at få sundhedstjekket implementeret, så det kommer til at virke i praksis ude på bostederne. Overenskomsten mellem lægerne og regionerne gør det nemlig ikke alene. Den forpligtiger de praktiserende læger til at foretage sundhedstjek, og de får en bestemt sats for det. Men det er helt afgørende, at kommunerne, bostederne og ikke mindst politikerne sørger for, at de praktiske rammer kommer på plads. Det skal sikre den fornødne viden til og understøtning af personale og ledelser i bostederne. For de får en central rolle som bindeled mellem beboerne i botilbuddene og de praktiserende læger.

Det er stort, at vi nu får sundhedstjek af beboere i bosteder. Nu mangler vi så, at det også kommer til at gælde for mennesker med udviklingshandicap, som bor i egen bolig. De kan også have store udfordringer med blandt andet kontakt til læger. Det vil være et fokus for Lev i den kommende tid, at de også får mulighed for tilbagevendende sundhedstjek.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2021