Ingen ordentlig udredning var i mange år med til at gøre Najas liv til et helvede. Først som 20-årig blev hun endelig udredt. Hendes far er ikke i tvivl om, at det har været en stor hjælp, som de godt kunne have brugt langt tidligere
Christian er glad for, at hans datter har fået en IQ-test
Og andre undersøgelser af, hvad hun fejler, og hvad hun kan.
Det har hjulpet med til, at hun fik det rigtige STU-tilbud.
Af Arne Ditlevsen | Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Byrd
I 2009 fik Naja* første gang foretaget en omfattende kognitiv undersøgelse. Da var hun 20 år.
Undersøgelsen blev lavet i forbindelse med Najas udredning for autisme og bestod af en 5-6 forskellige tests. Konklusionen var, at Naja har autisme og resultatet af testene viste endvidere, at Naja har et sammenlagt IQ niveau på lige under 70.
Naja er dermed IQ-mæssigt lige under normalområdet, og med den samlede vurdering er hun placeret som lettere mentalt retarderet, der ligger i IQ-spændet fra 50-69.
Men langt vigtigere er beskrivelsen af Najas kognitive færdigheder, fortæller Najas far, Christian Holm:
- Jeg synes, at det er meget naturligt at lave nogle tests ved diagnosticering. Jeg ved ikke, hvordan man skal beskrive en retardering uden en udredning. Der er behov for en objektiv vurdering af tingene. Det kan bruges i det helt almindelige dagligdagsliv – eksempelvis i forhold til valg af STU.
I Najas tilfælde havde hun haft en dårlig skolegang med flere skoleskift og et første ophold på en STU, som var lige så elendigt. Utallige møder med myndigheder og sundhedsvæsen havde ikke resulteret i en ordentlig beskrivelse af, hvem Naja var, og hvad hendes specifikke udfordringer gik ud på. Kommunen sagde i slutningen af 2006 nej til en autismeudredning.
Resultatet af den manglende udredning – og manglende lydhørhed over for det, Najas forældre kunne fortælle om datterens tilstand – var, at hun var igennem nogle forfærdelige skoleforløb, skoleskift og mentale sammenbrud. I en længere periode blev Naja taget ud af skolen og passet hjemme af forældrene.
Jeg synes, at det er meget naturligt at lave nogle tests ved diagnosticering. Jeg ved ikke, hvordan man skal beskrive en retardering uden en udredning
Christian Holm, 'Najas' far
I 2009 blev hun så via VISO (under Socialstyrelsen) udredt med ikke bare en diagnose som lettere mentalt retarderet, men ikke mindst diagnoserne infantil autisme og to år senere ADHD. Da havde hun allerede taget en del af sin STU på en skole, som kommunen havde visiteret hende til – og som hun ikke passede ind i. Med de helt nye diagnoser i hånden tilpassede hendes anden STU sig endnu bedre til hende. Og det gav et helt andet og bedre forløb, fordi man her var i stand til at håndtere hendes særlige udfordringer, som nu var dokumenterede.
- Det giver så god mening at kende baggrunden for, hvorfor Naja handler som hun gør. Her er IQ kun en delmængde. Men nyttigt set i sammenhæng med andre færdigheder. Det giver det fulde billede. Det var sent, at vi fik autismeudredningen, meget sent. Det havde helt klart været hensigtsmæssigt, hvis vi havde fået lavet tests tidligere, men det var ikke muligt, siger Christian Holm.
I 2018 fik Naja foretaget endnu en række tests herunder intelligenstest. Denne gang var det i forbindelse med en retspsykiatrisk undersøgelse, fordi hun blev involveret i en sag med en voldssigtelse. Det var knap så god en oplevelse, fortæller Christian Holm:
- Det er ubehageligt at være vidne til, at ens handicappede barn udsættes for retspsykiatriske tests. Også fordi der ligger en voldssigtelse. Her håbede vi jo næsten, at testen ville vise, at hun var udviklingshæmmet, så hun i givet fald ikke kunne straffes med fængsel.
Og således endte det også. Naja har lettere udviklingshandicap, men det er den udvidede kognitive undersøgelse, der har haft afgørende betydning for at skabe klarhed over den hjælp og støtte, hun har brug for.
*Naja er ikke hendes rette navn, men dette er redaktionen bekendt.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2022
Læs også:
Erling Frederiksen blev allerede kort efter fødslen i 1941 overgivet til et børnehjem, og han var stadig en lille dreng, da han blev udsat for en intelligenstest. Hans intelligenskvotient (IQ) blev målt til 81, hvilket var lidt over den grænse på IQ 75, som De Kellerske Anstalter, Danmarks største anstalt for åndssvage, arbejdede efter.
Psykiater Kurt Sørensen har i mange år arbejdet med at lave intelligenstest af blandt andre mennesker med udviklingshandicap. Ikke fordi man kan, men fordi det kan være afgørende for at få den rette hjælp og støtte, at der ligger en præcis diagnose. I virkeligheden bliver for få testet, mener psykiateren
Lisbeth Jensen, tidligere formand for ULF, er ikke begejstret for intelligenstest. Man bliver en massebetegnelse i stedet for et individ, synes hun
I Danmark begyndte man at systematisere brug af intelligenstest til udskilning af åndssvage i starten af det 20. århundrede
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
