Psykiater Kurt Sørensen har i mange år arbejdet med at lave intelligenstest af blandt andre mennesker med udviklingshandicap. Ikke fordi man kan, men fordi det kan være afgørende for at få den rette hjælp og støtte, at der ligger en præcis diagnose. I virkeligheden bliver for få testet, mener psykiateren
Kurt og Anne Mette har i mange år lavet IQ-tests af mennesker med udviklingshandicap.
De siger, at det er vigtigt at kende den enkelte godt, for at de kan få den nødvendige hjælp.
Det handler ikke om at sætte en mærkat på nogen.
Af Arne Ditlevsen
Det kan være voldsomt, når man på skrift læser om diagnosticering af en person med udviklingshandicap. Udtryk som retardering og imbecil, man normalt ikke bruger i daglig tale, er her en del af det faste ordforråd.
Er vi i det 21. århundrede? vil være en naturlig reaktion. Men ja, sådan er vilkårene. Og man skal selvfølgelig holde sig for øje, at vi her beskæftiger os med lægefaglige termer. Som psykiater Kurt Sørensen fra Center for Oligofrenipsykiatri i Aarhus siger, så er næsten alle udtryk for mennesker med udviklingshandicap med tiden blevet skældsord. Det prøver man hermed at sætte sig lidt ud over ved at fastholde nogle standardiserede begreber.
For at vurdere om et menneske har udviklingshandicap, ser man på personens sygehistorie, man laver en kortlægning af tilpasningsfærdigheder, og man foretager en intelligenstest. Der findes en række forskellige IQ-tests, for eksempel WISC og WAIS, der er nogle af de mest anvendte. De mest brugte er også oversat, så de fungerer under danske forhold.
Det er verdenssundhedsorganisationen WHO’s ICD-10 diagnosesystem, der bruges til at beskrive graden af udviklingshandicap. Systemet bruges i hele Europa. Inddelingen ser således ud:
Hele diagnosesystemet er bygget op om intelligenstest. Men i virkeligheden er der for få, der bliver testet. Det mener psykiater Kurt Sørensen:
- Det er ikke bare for at dunke folk oveni hovedet med et eller andet tal, men fordi sådan en testning kan give noget vejledning i den pågældendes stærke sider, og hvor der er behov for, at der sættes ekstra ind. Det kan være en ganske stor hjælp.
Folk nøjes ofte ikke med at have ét handicap. Så også på den måde er det vigtigt at blive udredt
Kurt Sørensen, psykiater
Dem, der ikke bliver testet, kan nogle gange være dem, der måske umiddelbart virker normalt fungerende, forklarer Kurt Sørensen:
- Det viser sig så i mange situationer, at de ikke er normalt fungerende, og der stilles for store forventninger, så de går fra nederlag til nederlag. Men så er der også den anden side, nemlig dem der umiddelbart er temmelig tunge, men så viser sig at have færdigheder - dem stiller man for små krav til. På den måde kan testning være med til at ’forventningsafstemme’, som det vist hedder med et managementord. Udviklingshandicap er ikke en sygdom. Men det afspejler jo på en eller anden måde, at der er problemer med hjernefunktionen. Det nøjes ikke altid med at være på det intellektuelle område. Man ser for eksempel kombinationen af udviklingshæmning og ADHD, og hvis man så har epilepsi oveni, har man tre handicap. Folk nøjes ofte ikke med at have ét handicap. Så også på den måde er det vigtigt at blive udredt, siger Kurt Sørensen, som i øvrigt slet ikke er begejstret for brugen af den ’mentale alder’, som også fremgår af klassificeringerne:
- Det er et forfærdeligt begreb, som jo bruges af både fagfolk og pårørende. Så kommer man ud og ser en borger, og han fungerer som en 4-årig, men det gør vedkommende jo ikke. For den normale 4-årige suger jo til sig hver eneste dag af færdigheder. Det er i hvert fald et aspekt, man ikke får med, når man siger dette.
Kurt Sørensen er medforfatter til værket ”Udviklingshæmning – en grundbog”. Her er han blandt andet medansvarlig for kapitlet om, hvad udviklingshæmning (som det hedder i bogen) er, herunder intelligens-begrebet og IQ-tests. Han har selv været med til at lave utallige tests, ikke mindst på kriminelle som mistænkes for at have udviklingshandicap.
- Det er ikke meget moderne blandt psykologer at lave tests. I hvert fald kom det frem for mere end en halv snes år siden, at der i danske fængsler sad adskillige, der faktisk var udviklingshandicappede. Og så blev det en ret fast struktur i forberedelsen af straffesager, at hvis der er mistanke om intellektuelle problemer, så skal der laves en mentalundersøgelse. Og det må man så sige, at der gør nu. For selv de mindste sager som butikstyverier bliver der lavet mentalundersøgelse. Og der finder man jo altså nogen, som tidligere ikke er blevet testet, siger Kurt Sørensen, der sidder i samrådet i Region Midtjylland, hvor man behandler den type sager.
Mennesker med udviklingshandicap må ikke komme i fængsel. I stedet bliver de idømt en såkaldt foranstaltningsdom med anbringelse i socialt regi. Grænsen for, hvornår man er udviklingshandicappet i denne sammenhæng, er en IQ på 68, selv om nogle fejlagtigt tror, at den er på 75. Dog kan der godt være nogle med en IQ lidt højere end 68, som også bliver anset for at have udviklingshandicap ud fra en helhedsvurdering.
Det kan altså have kæmpe betydning, om man havner i den ene eller den anden kategori. Karakteren af frihedsberøvelsen er forskellig, og det er strafudmålingen eller varigheden af foranstaltningen i høj grad også.
Børneområdet er ikke Kurt Sørensens speciale, så her henviser han til sin hustru, psykolog Anne Mette Sørensen. Hun har i 28 år arbejdet i PPR i Aarhus Kommune primært med de børn og unge, der har behov for særlige tilbud. Hun er nu gået på pension, men arbejder frivilligt i Center for Oligofrenipsykiatri.
Jeg vil da håbe, at eksempelvis et barn med Downs syndrom vil få en intelligenstest
Anne Mette Sørensen, psykolog
Hun håber, at alle, man kan formode har et udviklingshandicap af en eller anden art, bliver testet:
- Jeg vil da håbe, at eksempelvis et barn med Downs syndrom vil få en intelligenstest, for de har jo en ret bred profil fra tæt på, og enkelte helt ind i, normalområdet og så til nogle, der tydeligt er meget udviklingshandicappede. Det er vigtigt, at de bliver indplaceret på det rigtige tilbud – senest når de skal i skole, så man møder dem, hvor de er udviklingsmæssigt, siger Anne Mette Sørensen.
Hun mener, at det pædagogiske personale i børneinstitutionerne har en særlig opgave med at spotte børn, der kunne have gavn af at blive testet.
- I Danmark går de fleste børn i børnehave og måske også i vuggestue. Det pædagogiske personale har en faglig kompetence til at se, om der er nogle børn, der har behov for at blive udredt for udviklingsmæssig eller anden børnepsykiatrisk lidelse. Typisk vil de tale med forældrene, om det ikke kunne være en god ide at få set på de her ting. Og dernæst kommer PPR’erne (kommunernes pædagogisk psykologisk rådgivning) ind i billedet, som en af de primære samarbejdspartnere på området.
Til selve testningen er det godt at have nogle med, som kender barnet, kan gøre det trygt, og som kan se, om det er et realistisk billede, som testen viser.
Det kan være forældre, men også personalet i børnehaven, fortæller Anne Mette Sørensen.
- Det er nok lidt nemmere at få en fra personalet til at lade være med at hjælpe eller stresse barnet end en forælder.
Børn med omfattende udviklingshandicap og måske uden et verbalt sprog bliver vurderet ved hjælp af udviklingsskemaer i stedet for egentlig testning.
I gamle dage havde man diagnoserne på livstid, og de fungerede som en udskillelsestest, hvor man bare ville have de normale sorteret fra de unormale. Men i dag skal man se det som en beskrivelse af, hvordan en person er på en given tid og ikke som en stempling. Man ser derfor også mere og mere på testning og diagnoser som et øjebliksbillede, der kan se anderledes ud på et andet tidspunkt.
Ens IQ ligger dog mere eller mindre fast, mener Anne Mette Sørensen:
- Jeg hører ikke til dem, der tænker, at man kan ændre fundamentalt på ens IQ. Vi har et eller andet iboende potentiale. Men man kan gøre noget, så man udnytter sine evner så godt som muligt, og her kan intelligenstest være et nyttigt værktøj.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2022
IQ er et mål for en persons intelligens. Der er mange, som har beskæftiget sig med, hvad intelligens er. En del vil måske kende Gardners opstilling af de syv intelligenstyper (siden udvidet til ni).
Den Store Danske definerer intelligens som ”et udtryk om potentialet for eller kompetencen til f.eks. problemløsning, tænkning, og det at tilegne sig ny viden.”
Verdenssundhedsorganisationen WHO har opstillet tre krav i definitionen af udviklingshandicap:
Læs også:
Erling Frederiksen blev allerede kort efter fødslen i 1941 overgivet til et børnehjem, og han var stadig en lille dreng, da han blev udsat for en intelligenstest. Hans intelligenskvotient (IQ) blev målt til 81, hvilket var lidt over den grænse på IQ 75, som De Kellerske Anstalter, Danmarks største anstalt for åndssvage, arbejdede efter.
Ingen ordentlig udredning var i mange år med til at gøre Najas liv til et helvede. Først som 20-årig blev hun endelig udredt. Hendes far er ikke i tvivl om, at det har været en stor hjælp, som de godt kunne have brugt langt tidligere
Lisbeth Jensen, tidligere formand for ULF, er ikke begejstret for intelligenstest. Man bliver en massebetegnelse i stedet for et individ, synes hun
I Danmark begyndte man at systematisere brug af intelligenstest til udskilning af åndssvage i starten af det 20. århundrede
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
