Historisk udredning lægger grund for undskyldning til anbragte i særforsorgen

En udredningsrapport på mere end 370 sider viser, hvor slemt det stod til for beboere i særforsorgens institutioner i perioden fra 1933 til 1980.

Udredningen er igangsat af regeringen og skal ses i lyset af, at statsministeren har tilkendegivet, at det bør undersøges, om der er grundlag for en officiel undskyldning til de anbragte, herunder ikke mindst anbragte i den daværende Åndssvageforsorg. Statsministeren har tidligere givet officielle undskyldninger til de såkaldte ”godhavnsdrenge” samt til ”de grønlandske eksperimentbørn”.

Udredningens kildemateriale er meget omfattende og består dels af en lang række skriftlige kilder, arkivmateriale, medieomtaler, lovgivning og vejledninger mv., dels af interview med helt personlige beretninger fra tidligere anbragte i forsorgen, pårørende og tidligere medarbejdere.

Hårdhændet behandling

De væsentligste punkter i udredningsrapporten er:

• Omfanget af svigt af anbragte i forsorgen var omfattende, groft og udbredt gennem hele den undersøgte periode. Særligt i Åndssvageforsorgen var der tale om meget indgribende foranstaltninger, hårdhændet og nedværdigende behandling og meget udbredte overgreb i form af fysisk vold.
• De medvirkende personer, som tidligere har været anbragt, fortæller om en bred vifte af erfaringer og episoder, der illustrerer den generelle og meget markante indskrænkning af integritet, privatliv og værdighed. Desuden berettes om episoder, der tydeligt har karakter af overgreb.
• Statens tilsyn med institutionerne i særforsorgen – og igen, særligt i Åndssvageforsorgen – var meget mangelfuldt gennem hele perioden. Trods kendskab til de – også i samtiden – uacceptable forhold var tilsynet meget beskedent. Effekten af tilsyn var ligeledes meget beskedent, bortset fra Ombudsmandens tilsyn fra 1960’erne og frem, der i et vist omfang bidrog til at synliggøre de uacceptable forhold.

Klart grundlag for undskyldning

Levs landsformand, Anni Sørensen, mener, at udredningen er et godt og solidt grundlag for en undskyldning.

- Vi har jo altid vidst, at forholdene for mennesker med handicap var umenneskelige og grufulde i særforsorgen, ikke mindst i åndssvageforsorgen. Men udredningen giver vigtig ny viden. Vi får med rapporten mennesker med handicaps egne hjerteskærende vidnesbyrd om, hvad de har været udsat for.

- Det er rædselsfuldt at blive konfronteret med, men det er en vigtig del af vores kollektive historie. Udredningen bidrager i den grad til nuanceringen af den klassiske fortælling om den danske velfærdsstat og dens omsorg for sine borgere. I åndssvageforsorgen var det en hårdhændet og uværdig ’omsorg’.

- Mennesker med udviklingshandicap i datidens forsorg blev udsat for vold og overgreb, andre var mere eller mindre konstant fikseret til deres seng et helt liv. Og man vidste hos de ansvarlige myndigheder, at vilkårene var helt uacceptable. Alligevel skete der intet – eller det skete meget, meget langsomt, siger Anni Sørensen.

Anni Sørensen er ikke et øjeblik i tvivl om, at de tidligere anbragte har krav på statsministerens officielle undskyldning på vegne af Danmark:

- Det er uden for enhver diskussion, at de tidligere anbragte har krav på en officiel undskyldning. Ganske som Godhavnsdrengene og de grønlandske eksperimentbørn. Det kan jeg umuligt forestille mig at statsministeren er uenig i.

Det er endnu uklart, hvordan regeringen forestiller sig den videre proces med udredningsrapporten samt officiel undskyldning og eventuel erstatning til de berørte. Lev vil nu forsøge at indgå i en dialog med Social- og Ældreministeriet om den videre proces.