I Danmark begyndte man at systematisere brug af intelligenstest til udskilning af åndssvage i starten af det 20. århundrede
Af Arne Ditlevsen
Det skete på den store anstalt i Brejning syd for Vejle.
Før det havde man to hoveddiagnoser – imbecil og idiot – der gik tilbage til starten af det 19. århundrede. To yderligere diagnoser kom til i form af debile og sinker, hvor sinkerne lå tættest på normalområdet, mens de debile omfattede de lettere åndssvage.
Metoderne til at teste var dog meget tilfældige, indtil der blev udviklet særlige metoder til en mere ensartet bedømmelse. Ligesom de første diagnoser stammede fra fransk psykiatri, er udviklingen af den første intelligenstest også fransk. Det var den franske psykolog Alfred Binet, der udarbejdede ideerne til en egentlig test i 1905. Det førte senere til IQ-testen.
I Danmark var man hurtigt med på ideen. Ikke mindst lægerne på Brejning. Her udviklede man således en tillempet dansk version af testen. Der var aldersinddelte prøver, som blandt andet omfattede billeder af ’smukke’ og ’grimme’ ansigter, som barnet skulle udpege. Der var også æsker og mønter, der skulle sættes sammen på en bestemt måde samt logiske prøver, hvor testpersonen skulle forholde sig til meningen af en bestemt sætning. Den fundne intelligensalder blev divideret med den åndsvages levealder (for de voksne var den fastsat til 15) og ganget med 100. Dermed havde man et mål for personens intelligens.
De fire diagnoser, sinke, debil, imbecil og idiot, blev rangordnet ud fra intelligenstesten, hvor sinkerne lå øverst med IQ 90-75, de debile på 75-55, de imbecile på 55-30, mens idioterne var nederst med en IQ på 30- 0. Grænsen for åndssvaghed lå ifølge denne test på IQ 75.
En test kunne også omfatte andet end selve IQ-prøven, eksempelvis praktiske opgaver, men en score over eller under de 75 kunne få afgørende betydning for, om personen skulle på anstalt eller blive i hjemmet.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2022
Læs også:
Erling Frederiksen blev allerede kort efter fødslen i 1941 overgivet til et børnehjem, og han var stadig en lille dreng, da han blev udsat for en intelligenstest. Hans intelligenskvotient (IQ) blev målt til 81, hvilket var lidt over den grænse på IQ 75, som De Kellerske Anstalter, Danmarks største anstalt for åndssvage, arbejdede efter.
Ingen ordentlig udredning var i mange år med til at gøre Najas liv til et helvede. Først som 20-årig blev hun endelig udredt. Hendes far er ikke i tvivl om, at det har været en stor hjælp, som de godt kunne have brugt langt tidligere
Psykiater Kurt Sørensen har i mange år arbejdet med at lave intelligenstest af blandt andre mennesker med udviklingshandicap. Ikke fordi man kan, men fordi det kan være afgørende for at få den rette hjælp og støtte, at der ligger en præcis diagnose. I virkeligheden bliver for få testet, mener psykiateren
Lisbeth Jensen, tidligere formand for ULF, er ikke begejstret for intelligenstest. Man bliver en massebetegnelse i stedet for et individ, synes hun
Kilde: IQ 75 Erling og åndssvageforsorgen af Jesper Vaczy Kragh
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
