Støt Lev
Hjælp Lev med at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Din støtte gør en forskel!
Endnu en undersøgelse af sundhedsindsatserne og håndtering medicin på botilbud viser, at der er omfattende problemer. Mere end 30 procent af tilsynene fra Styrelsen for Patientsikkerhed, viser alvorlige brister i patientsikkerheden, og der er stadig brug for at få styrket sikkerheden af medicinhåndteringen
Styrelsen for Patientsikkerhed har siden 2013 gennemført flere undersøgelser af, hvordan medicin håndteres på botilbud for mennesker med handicap og har gang på gang påvist store problemer. Medicinhåndtering er en af de centrale sundhedsfaglige opgaver på botilbuddene og fejlmedicinering kan have alvorlige konsekvenser for beboerne.
Styrelsens seneste undersøgelse afdækker, at der typisk ikke er styr på journalføring og dokumentationen i forbindelse med beboernes ordinerede medicin, medicinlister og medicinbeholdning – ved 50% af tilsynene var målene ikke opfyldt. Derudover blev beboernes sundhedstilstand og behandling ikke noteret. I 59% af tilsynene var der ikke opfyldt mål for oversigt over sygdomme, aftaler med læge eller dokumentation for opfølgning.
Undersøgelsen viser tydeligt, at borgere på botilbud har brug for mere sundhedsfaglig hjælp. Borgere skal ikke stilles ringere end andre, bare fordi de bor på et botilbud
Anni Sørensen, landsformand i Lev
Resultaterne viser, at det er nødvendigt, at alle involverede fortsat bliver ved med at rapportere. Når for eksempel pårørende rapporterer fejl og mangler, så er der desværre ofte reelle problemer. Fejlene skal frem i lyset, hvis de skal blive udbedret.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil fortsat have fokus på området og har lavet en række spørgsmål og svar til botilbuddene med henblik på vejledning af personalet. Det er bydende nødvendigt, at sundhedsfaglige niveau hæves for al personale på botilbud.
Vi ved fra flere videnskabelige undersøgelser, at borgere med udviklingshandicap både lever langt kortere end andre og samtidig har dårligere adgang til sundhedsvæsenet. Derfor har Lev arbejdet målrettet for at få gennemført et sundhedstjek for borgere på botilbud. Sundhedstjekket blev en realitet fra 1. januar 2022. Det er nu muligt få et sundhedstjek af egen læge, hvis man bor i et botilbud. Tjekket foretages hvert andet år, og finder som udgangspunkt sted i botilbuddet. Et sundhedstjek er gratis og tager omkring 1 time.
Mange mennesker med udviklingshandicap vil have brug for hjælp til at få lavet en aftale med lægen, og måske også ved selve tjekket. Vi opfordrer derfor kraftigt botilbuddene til at være opmærksomme på muligheden for et tjek, og sætte ind på at få planlagt, gennemført og fulgt op.
Det også nødvendigt at tænke nyt og at anvende alle kommunernes sundhedstilbud – også på botilbuddene. Tilsynene viser desværre, at mange borgere har brug for hjælp til medicin, læge med videre, som er svært for nogle botilbud at håndtere. I sådanne tilfælde bør man inddrage for eksempel hjemmesygeplejen, som har den nødvendig faglige viden.
Levs landsformand, Anni Sørensen, er rystet over, at der stadig er så mange problemer:
- Jeg er meget tilfreds med, at Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat har fokus på problemerne, men jeg er rystet over, at der stadig er så mange problemer.
- Undersøgelsen viser tydeligt, at borgere på botilbud har brug for mere sundhedsfaglig hjælp. Borgere skal ikke stilles ringere end andre, bare fordi de bor på et botilbud.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte i perioden 2020-2021 210 sundhedsfaglige tilsyn med bosteder med fokus på bl.a. medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation.
Hjælp Lev med at forbedre forholdene for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Din støtte gør en forskel!
Personer med udviklingshandicap har flere sundhedsproblemer end resten af befolkningen – og den gennemsnitlige levealder er markant lavere end for resten af befolkningen. Men med et sundhedstjek kan sundhedsproblemer blive opdaget tidligere