Digitaliseringens konsekvenser - Forvirring og lovløshed
En særlig sårbar gruppe borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID, bliver stadigt dårligere stillet i den hastige digitalisering af det danske samfund.
Digital gråzone
Emil kan ikke styre sin egen økonomi. Han ved ikke noget om penge. Så det gør hans mor for ham ved hjælp af Emils NemID/MitID. Det er ulovligt, men hun kan ikke se et alternativ
NYHED
Lone Hansen styrer sin søn, Emils, digitale post og hans pengesager. Det vil hun gerne, men hun frygter, at ’nogen’ griber ind i forhold til hendes adgang til sønnens NemID og MitID. Hun tilgår nemlig hans digitale post og bankkonti ved at bruge sønnens kodeord til NemID og MitID.
30-årige Emil har omfattende udviklingshandicap, lidt sprog, bor på et botilbud. Lone har et personligt værgemål på Emil. Det er et bevidst valg, at der ikke er økonomisk og juridisk værgemål, da dette vil have store konsekvenser i forhold til hverdagsøkonomi, men også en arv grundet jura omkring forvaltning af formue.
Som nævnt har Emil NemID/MitID. Men han ved ikke, hvad et kordeord er, og hvad systemet i det hele taget skal bruges til. En samarbejdsaftale mellem Lone og bostedet sætter rammerne for, hvem der gør hvad i forhold til eksempelvis Emils økonomi. ”Emil har givet samtykke til aftalen, selv om han reelt ikke ved, hvad det betyder,” uddyber Lone Hansen. Hun fortsætter.
”Emil har ikke forståelse for penge, eller hvordan man skal bruge en kode til et Dankort. Så han har ikke et Dankort. Men jeg sørger for, at der bliver overført penge til bostedet, så der er til mad, tøj og lommepenge. Både jeg og bostedet har fuldmagt til banken, så vi kan se hinanden over skuldrene og sikre, at der ikke sker misbrug. Emil har en pung med kontanter til, når vi eksempelvis skal på restaurant.”
Emil har givet samtykke til aftalen, selv om han reelt ikke ved, hvad det betyder.
"Lone" - anonym mor
Vigtigt at være en del af Emils liv
Emil får stadig noget fysisk post på trods af, at han har NemID/MitID. For eksempel vedrørende hospitalssystemet. Det er registreret, at han ikke modtager post i e-Boks.
”Det er et bevidst valg, for vi er flere interessenter med både bosted og mig inde over. Jeg vil gerne være orienteret, men det er ok, som det er. Hvis vi gik den digitale vej, ville bostedet være afskåret fra eksempelvis aftaler med hospitaler, som de nogle gange varetager.”
Helt grundlæggende vil Lone gerne være en del af Emils liv. Sådan ser hun også værgemålet:
”Det er min bekræftelse af, at jeg stadig er en del af hans liv. Jeg kan tage med hen på sygehus, være med, hvis han skal skifte bosted, være en del af hans liv. Så jeg agerer som værge for ham, selv om han er myndig.”
Men det kan godt gøre Lone meget bekymret, at hun er i en gråzone, når det handler om at kende til og bruges sønnens NemID/MitID.
”Juraen skal være med til at sikre mod misbrug. Emil burde jo slet ikke have NemID. Men det vil gøre alting meget besværligt, hvis han ikke havde. Så det er problematisk, at jeg er nødt til at bryde loven for at hjælpe min søn. Jeg er ikke bange for, at politiet kommer efter mig, men det, at det kan blive frataget, fylder.”
Læs også:
"Jeg er nok lidt kriminel"
”Det skal køre så nemt som muligt,” som Bodil formulerer det. Derfor har hun adgang til sin datters NemID/MitID og kender og bruger datterens kode. Selv om det er ulovligt
Digitalisering tvinger pårørende til at overtræde loven
Digitalisering og en verden med meget svær adgang til kontanter har efterladt i tusindvis af mennesker med udviklingshandicap med store problemer. Og det har samtidig gjort det ikke bare svært for pårørende at hjælpe, men også kriminaliseret mange. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Lev står bag
Et dejligt kontantløst samfund? Eller et angreb på ældre og socialt udsatte?
Den voldsomme digitalisering i Danmark er nærmest ustoppelig. Nogle kan ikke få nok. Andre ser farerne. Her er et udpluk af, hvad politikere og fagpersoner har sagt om det.
Hele, halve og kvarte digitale løsninger
Selvom der langt fra er løsninger på alle og alles digitale problemer, så findes der en del løsninger, som nogle vil kunne have gavn af.
Tre forslag
Digitaliseringen er kommet for at blive, men med de udfordringer, den giver for mange borgere, er vi nødt til at se på alternativer og samtidig få sat turbo på udvikling af nye løsninger, der har nogle af de samme egenskaber, som for eksempel kontanterne har.
Gode intentioner, men ingen løsninger
Større behov for hjælp og støtte. Men sværere at få den nødvendige hjælp og støtte. Det er de konsekvenser, digitaliseringen har for mange mennesker med udviklingshandicap. Og desværre er der ingen løsninger på vej – i hvert fald ikke i nærmeste fremtid
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
