Af Josefine Olsen I Foto: Anita Graversen

Michael Jensen er eventplanlægger og lever af at ar­rangere events for mange forskellige målgrupper. I 2019 blev han kontaktet af en, som arbejder med unge og voksne med udviklingshandicap.

”Kunne jeg lave en festival for målgrup­pen, blev jeg spurgt, for der manglede arrangementer for disse borgere i Aarhus.”

Efter samtalen gik Michael i gang med at brainstorme på mulige events.

”Jeg brugte halvandet års tid på at ringe rundt og høre forskellige botilbud, om der ville være interesse for en festival, og om det var noget, de ville bakke op om. Og i så fald, hvilken type festival målgruppen havde brug for. Så festivalen er baseret 120 procent på målgruppens ønsker og behov.”

Det stod hurtigt klart, at der var et stort ønske om en festival, der kunne skabe venskaber og sociale relationer. På baggrund af samtalerne med botilbuddene og borgerne besluttede Michael sig for at starte Venskabsfestivalen. Michael brugte et år på at planlægge den første festival, der skulle have fundet sted i sommeren 2020, men som blev udskudt på grund af corona-pandemien. Heldigvis kunne festivalen afholdes for første gang sidste år.

Venskabsfestivalen skal ikke ses som et alternativ til store festivaler, som for eksempel Sølund, men som et supple­ment til det katalog af dagsarrangementer, koncerter og andre festlige begivenheder, der findes for mennesker med udviklings­handicap.

En presset økonomi udfordrer

I 2022 modtog Venskabsfestivalen en donation fra Lev Aarhus. Denne donation faldt på et tørt sted, da festivalen ellers ville have problemer med at få økonomien til at løbe rundt.

”Vi er glade for, at nogen kigger vores vej. Vi er ikke et stort trækplaster, som nogen af de store festivaler, så uden donationer som denne, var der ingen festival,” fortæl­ler Michael Jensen.

Det er svært at spå om fremtiden for festivalen, da det hele afhænger meget af økonomien. Michael Jensen ønsker ikke at hæve billetprisen, da han mener, at alle skal have mulighed for at deltage uanset, hvor mange midler man har.

”Jeg kan godt høre fra de forskellige, at de især efter corona ikke har særligt mange midler. Derfor er det også vigtigt for mig at holde prisen så lav som muligt. Jeg ved også godt, at priserne stiger, også på andre festivaler, men det vil jeg ikke.”

Det er desværre ikke kun festivalens øko­nomi, der er presset. Michael oplever også, at bostederne er presset på ressourcer og tid.

”Jeg kan mærke, at der er en del, der bliver syltet på grund af nedskæringer på personaleområdet. Hvis jeg for eksempel har et bosted, der meddeler, at de kom­mer 20 borgere og ti fra personalet, og så bare to af pædagogerne bliver syge, så kan halvdelen eller hele bofællesskabet ikke komme afsted, fordi de ikke kan sætte vikarer på. Så jeg kan godt mærke, at de er presset – både økonomisk og fordi de løber stærkt. Jeg har kun min dybeste respekt for de ansatte, fordi de går da all-in.”

Selvom det ikke er landets største bands, der spiller på Venskabsfestivalen, ønsker Michael ikke at gå på kompromis med kvaliteten.

”Mennesker med udviklingshandicap er måske et andet sted i livet mentalt, men derfor skal det stadig være professionelt og i orden – ellers gider jeg ikke være med. Dem, der laver lyd og lys, laver det på sam­me måde, som hvis de spillede på SPOT Festival eller Skanderborg. For deltagerene skal have en fed oplevelse, og dem, der optræder, skal også have en fed oplevelse.

Der er brug for Venskabsfestivalen

Michael Jensen håber, at der fremadrettet er økonomi til, at festivalen kan fortsæt­te. Han oplever en stor efterspørgsel fra målgruppen, som har et ønske om fælles­skabsinitiativer, der kan skabe venskaber og sociale relationer. Mennesker med udviklingshandicap oplever desværre at føle sig ensomme i højere grad end resten af befolkningen. Netop derfor er det så vigtigt, at festivaler som Venskabsfestivalen kan fortsætte.

”Mit mål er, at vi i fremtiden kan gøre det til en forening, ligesom andre festivaler. Jeg ved godt, at al opstart er svær, men jeg vil sige, at der er stor opbakning, stor interesse og stort behov. Derfor håber jeg meget, at vi kan holde mange flere Venskabsfestivaler i fremtiden.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 6 2022