Digitaliseringens konsekvenser - Forvirring og lovløshed
En særlig sårbar gruppe borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID, bliver stadigt dårligere stillet i den hastige digitalisering af det danske samfund.
Større behov for hjælp og støtte. Men sværere at få den nødvendige hjælp og støtte. Det er de konsekvenser, digitaliseringen har for mange mennesker med udviklingshandicap. Og desværre er der ingen løsninger på vej – i hvert fald ikke i nærmeste fremtid
Mange mennesker med udviklingshandicap kan ikke finde ud af det digitale.
Og mange af dem der skal hjælpe, har også svært ved at gøre det digitalt.
Politikerne har lovet, at der skal gøres noget ved det. Det vil Lev huske dem på.
Af Hans Andersen, politisk konsulent i Lev
”Vores velfærdssamfund er til for alle, og det er vigtigt, at den offentlige service er tilgængelig for alle – uanset ens digitale kompetenceniveau. Derfor kommer vi med et udspil med konkrete initiativer, der skal gøre det nemmere for alle borgere at færdes i et digitalt samfund.”
Sådan sagde finansminister Nikolai Wammen, da regeringen i maj præsenterede ”Danmarks digitaliseringsstrategi -Sammen om den digitale udvikling” samt det politiske udspil ”Et digitalt samfund for alle”.
Udspillet indeholder blandt andet fem strategiske indsatser, der skal gøre det nemmere at være borger i et digitalt samfund. Her nævnes det for eksempel, at ”reglerne for fritagelse skal forenkles, så det bliver lettere for borgere, der ikke har mulighed for at anvende de digitale løsninger, at vælge det digitale fra”, at det [skal] gøres nemmere og hurtigere at få hjælp til at anvende de offentlige digitale løsninger både pr. telefon og ved fremmøde i borgerservice”, og at ”det gøres nemmere at hjælpe hinanden med dagligdagens digitale gøremål ved blandt andet at gøre det lettere at hjælpe en pårørende med dennes digitale postkasse.”
De gode intentioner er siden blevet bekræftet i den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (statens, regionernes og kommunernes fælles strategi), der kom måneden efter. Her kan man blandt andet læse, at ”alle skal kunne være en del af det digitale samfund, og der skal være hjælp og alternativer til de borgere, der er udfordrede af digitaliseringen.”
Det er godt nyt, at udfordringerne med digitaliseringen er kommet på dagsordenen og blandt andet nævnes i digitaliseringsstrategien. Det har Lev, sammen med mange andre aktører, kæmpet for gennem en længere årrække. Men ét er gode intentioner, noget andet er konkrete løsninger. Og her er der stadig lang vej – desværre.
For eksempel, så har man endnu ikke fundet en løsning, der kan sikre adgang til egne penge, hvis man ikke kan håndtere en pinkode og har brug for kontanter. På trods af nedsættelsen af en såkaldt hurtigtarbejdende ’Arbejdsgruppe om udsatte gruppers adgang til kontanter’, et åbent samråd og senest et ’Partnerskab om adgang til kontanter for udsatte grupper’, er vi stadig ikke kommet tættere på en løsning. Der er mange venlige ord og hensigter, men når det kommer til handling, så synes berøringsangsten over for bankerne at stå i vejen.
Vi bliver i Lev samtidig nødt til at insistere på, at der også skal findes løsninger, der gør, at man ikke bliver mere afhængig af hjælp.
Hans Andersen, politisk konsulent i Lev
En ny undersøgelse fra Lev (som omtales andetsteds i magasinet) viser, at digitaliseringen har skabt et højere støttebehov for mange mennesker med udviklingshandicap. Derfor virker det også logisk, at fokus er rettet mod løsninger, der kan gøre det lettere at hjælpe. Sådanne løsninger ser vi også meget gerne i Lev, da mange mennesker med udviklingshandicap har -og altid har haft -et stort hjælpebehov i hverdagen, og da mange, for eksempel pårørende, næsten dagligt står med udfordringer, når de skal hjælpe.
Men vi bliver i Lev samtidig nødt til at insistere på, at der også skal findes løsninger, der gør, at man ikke bliver mere afhængig af hjælp. Først og fremmest for den enkelte borgers skyld, der oplever tab af selvhjulpenhed og selvstændighed. Men også ressourcemæssigt, idet en del pårørende og professionelle støttepersoner oplever at skulle bruge stadigt mere tid og flere ressourcer på at få hverdagen til at fungere.
Endelig er en udvikling, hvor flere borgere bliver (mere) afhængige af hjælp, stik imod det, som Danmark med ratifikationen af Handicapkonventionen har forpligtet sig til – nemlig at sikre en udvikling i retning at mere inklusion og mere selvbestemmelse.
Ofte mødes Lev i digitaliseringsdebatten af det synspunkt, at mange digitalt udfordrede og ikke-digitale mennesker med udviklingshandicap vel har et værgemål, eller at de burde få det – og så vil alle problemer være løst. Men sådan forholder det sig ikke. Udover at mange ikke opfylder betingelserne for at få et værgemål, så er et værgemål langtfra i alle tilfælde en brugbar løsning.
Mange værger -både pårørende og professionelle -er nemlig ikke i kontakt med personen, de er værge for, i hverdagen, og de kan derfor ikke hjælpe med for eksempel hverdagsøkonomien.
Desuden er det en helt forkert udvikling, at borgere, der tidligere var helt eller delvist selvhjulpne, skal have et værgemål alene på grund af digitaliseringen.
Med de fine intentioner i blandt andet digitaliseringsstrategien er det blevet muligt at skimte lys for enden af tunnelen, selvom tunnelen stadig virker endog meget lang.
Derfor vil Lev sammen med vores mange gode samarbejdspartnere i andre organisationer og foreninger blive ved med at presse på for at få nogle gode og varige løsninger, blandt andet ved at holde politikerne op på de intentioner, de selv har forpligtet sig på i digitaliseringsstrategien.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 6 2022
Læs også:
En særlig sårbar gruppe borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID, bliver stadigt dårligere stillet i den hastige digitalisering af det danske samfund.
”Det skal køre så nemt som muligt,” som Bodil formulerer det. Derfor har hun adgang til sin datters NemID/MitID og kender og bruger datterens kode. Selv om det er ulovligt
Emil kan ikke styre sin egen økonomi. Han ved ikke noget om penge. Så det gør hans mor for ham ved hjælp af Emils NemID/MitID. Det er ulovligt, men hun kan ikke se et alternativ
Digitalisering og en verden med meget svær adgang til kontanter har efterladt i tusindvis af mennesker med udviklingshandicap med store problemer. Og det har samtidig gjort det ikke bare svært for pårørende at hjælpe, men også kriminaliseret mange. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Lev står bag
Den voldsomme digitalisering i Danmark er nærmest ustoppelig. Nogle kan ikke få nok. Andre ser farerne. Her er et udpluk af, hvad politikere og fagpersoner har sagt om det.
Selvom der langt fra er løsninger på alle og alles digitale problemer, så findes der en del løsninger, som nogle vil kunne have gavn af.
Digitaliseringen er kommet for at blive, men med de udfordringer, den giver for mange borgere, er vi nødt til at se på alternativer og samtidig få sat turbo på udvikling af nye løsninger, der har nogle af de samme egenskaber, som for eksempel kontanterne har.