Digitaliseringens konsekvenser - Forvirring og lovløshed
En særlig sårbar gruppe borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID, bliver stadigt dårligere stillet i den hastige digitalisering af det danske samfund.
Selvom der langt fra er løsninger på alle og alles digitale problemer, så findes der en del løsninger, som nogle vil kunne have gavn af
På Borger.dk kan man oprette digitale fuldmagter til en lang række offentlige digitale løsninger. Hvis borgeren ikke selv er digital, kan personen, der skal have fuldmagten, anmode om fuldmagten. Der vil blive sendt et brev til borgeren, som så kan returnere fuldmagten med underskrift. Fuldmagten vil herefter blive digitaliseret. Læs mere på borger.dk.
Læseadgang er en mulighed for at andre kan følge med i ens Digitale Post. Denne løsning kan dog kun benyttes, hvis borgeren ikke er fritaget for Digital Post. Læs mere på borger.dk.
Hvis en borger ikke kan håndtere en smartphone, har gammel smartphone eller slet ingen har, så findes der er række alternativer. Fælles for alle disse alternativer er dog, at borgeren, ligesom med den almindelige MitID-løsning, selv skal kunne håndtere kodeord. Læs mere på mitid.dk.
Bor du i DOTs område -Sjælland, Lolland, Falster eller Møn -så kan du stadig få et ’gammeldags’ pensionistkort. Kortet skal blot vises på forespørgsel fra buschaufføren eller kontrolløren. Lev har desuden fået lavet en ordning, så borgere, der er førtidspensionister og arbejder på et beskyttet værksted, et aktivitetstilbud eller er i beskyttet beskæftigelse, også kan benytte kortet til og fra arbejde i ’spærretiden’. Læs mere på dinoffentligetransport.dk.
Hvis en borger har svært ved den normale netbank, så har Danske Bank udviklet et alternativ – LetBank. LetBank er en mere simpel udgave at netbank, der guider borgeren gennem for eksempel betaling af en regning med fine illustrationer. LetBank kræver dog stadig MitID – det kan selv Danske Bank ikke komme udenom. Læs mere på danskebank.dk.
Hvis en borger har svært ved at håndtere en pinkode, kan Kontant-Kortet måske være en mulighed. Det er Danske Bank, der står bag kortet, der er et såkaldt ihændehaverkort. Det betyder, at man gerne må låne kortet ud og give koden, der altid er 0000, videre. Kortet har dog også en lang række begrænsninger, blandt andet kan man ikke benytte det ved nethandel.
Læs også:
En særlig sårbar gruppe borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID, bliver stadigt dårligere stillet i den hastige digitalisering af det danske samfund.
”Det skal køre så nemt som muligt,” som Bodil formulerer det. Derfor har hun adgang til sin datters NemID/MitID og kender og bruger datterens kode. Selv om det er ulovligt
Emil kan ikke styre sin egen økonomi. Han ved ikke noget om penge. Så det gør hans mor for ham ved hjælp af Emils NemID/MitID. Det er ulovligt, men hun kan ikke se et alternativ
Digitalisering og en verden med meget svær adgang til kontanter har efterladt i tusindvis af mennesker med udviklingshandicap med store problemer. Og det har samtidig gjort det ikke bare svært for pårørende at hjælpe, men også kriminaliseret mange. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Lev står bag
Den voldsomme digitalisering i Danmark er nærmest ustoppelig. Nogle kan ikke få nok. Andre ser farerne. Her er et udpluk af, hvad politikere og fagpersoner har sagt om det.
Digitaliseringen er kommet for at blive, men med de udfordringer, den giver for mange borgere, er vi nødt til at se på alternativer og samtidig få sat turbo på udvikling af nye løsninger, der har nogle af de samme egenskaber, som for eksempel kontanterne har.
Større behov for hjælp og støtte. Men sværere at få den nødvendige hjælp og støtte. Det er de konsekvenser, digitaliseringen har for mange mennesker med udviklingshandicap. Og desværre er der ingen løsninger på vej – i hvert fald ikke i nærmeste fremtid