Digitaliseringens konsekvenser - Forvirring og lovløshed
En særlig sårbar gruppe borgere, der ikke kan håndtere pinkoder og MitID, bliver stadigt dårligere stillet i den hastige digitalisering af det danske samfund.
"Jeg er nok lidt kriminel"
”Det skal køre så nemt som muligt,” som Bodil formulerer det. Derfor har hun adgang til sin datters NemID/MitID og kender og bruger datterens kode. Selv om det er ulovligt
NYHED
Foto: Private
68-årige Bodil Kamp styrer sin datters kommunikation med myndigheder og virksomheder mv. Det er hun nødt til – uanset om Kamilla var fritaget for digital post eller ej. Det er hun dog ikke, så Bodil kigger med på datterens NemID/MitID med datterens kode.
Kamilla (29) har tuberøs sclerose, udviklingshandicap og svær epilepsi og bor på botilbud i Holstebro. Bodil har økonomisk og personligt værgemål for Kamilla. Om sin adgang til datterens digitale post siger Bodil:
”Jeg fik først læseadgang til e-Boks. Det er lovligt. Men jeg kunne jo ikke handle på det. Det skal jeg kunne. For eksempel i forbindelse med regnskaber, hvor der skal skrives pensionsmeddelelser ud, eller hvis der skal bestilles tid til en blodprøve. Med adgang til NemID/MitID bliver det bare meget nemmere. Så her er jeg nok lidt kriminel, hvilket jeg ikke bryder mig om at være, men jeg kan ikke se, hvordan jeg ellers skulle gøre det. Jeg er meget opmærksom på, at Kamillas NemID er personlig, og at ingen andre end jeg har adgang til den.”
Her er jeg nok lidt kriminel, hvilket jeg ikke bryder mig om at være, men jeg kan ikke se, hvordan jeg ellers skulle gøre det.
Bodil Kamp
Foto: Privat
Kamilla kan selv betale med kort
Bodil har også en hånd på Kamillas økonomi. Kamilla har et Dankort til en såkaldt lommepenge-konto. Her kan Bodil styre, hvor mange penge Kamilla har adgang til. Kamilla kan selv betale med det kort, da hun godt kan huske koden. Kamilla kan ikke købe dyrere ting, end der er penge til på kortet, og det styrer hendes mor. Det kan godt give udfordringer: ”Der ligger noget umyndiggørelse i det. Men Kamilla kan godt give udtryk for, at hun selv gerne vil købe ting. Og bliver irriteret, hvis det ikke kan lade sig gøre.”
Bodil har ligeledes adgang til Kamillas NemKonto via sin egen netbank og betaler regninger og større indkøb derfra. Dette efter aftale med sin egen bank. Bodil skal lave værgeregnskab en gang årligt til et forvaltningsinstitut, som skal forvalte, hvad Kamilla har udover tilladte 20.000 kroner. Det kører rimelig fornuftigt, og der er ikke noget ulovligt der.
Men tanken om, at Kamilla en dag måske ikke har sine forældre, og at mange andre ikke har pårørende til at hjælpe med penge og kontakt til myndigheder, gør Bodil Kamp bekymret: ”Mange mennesker med udviklingshandicap er i en frygtelig knibe og bliver forhindret i mange muligheder. Der er mange ting, man ikke kan, når man ikke kan bruge NemID eller et Dankort.”
Læs også:
Digitalisering tvinger pårørende til at overtræde loven
Digitalisering og en verden med meget svær adgang til kontanter har efterladt i tusindvis af mennesker med udviklingshandicap med store problemer. Og det har samtidig gjort det ikke bare svært for pårørende at hjælpe, men også kriminaliseret mange. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Lev står bag
Digital gråzone
Emil kan ikke styre sin egen økonomi. Han ved ikke noget om penge. Så det gør hans mor for ham ved hjælp af Emils NemID/MitID. Det er ulovligt, men hun kan ikke se et alternativ
Et dejligt kontantløst samfund? Eller et angreb på ældre og socialt udsatte?
Den voldsomme digitalisering i Danmark er nærmest ustoppelig. Nogle kan ikke få nok. Andre ser farerne. Her er et udpluk af, hvad politikere og fagpersoner har sagt om det.
Hele, halve og kvarte digitale løsninger
Selvom der langt fra er løsninger på alle og alles digitale problemer, så findes der en del løsninger, som nogle vil kunne have gavn af.
Tre forslag
Digitaliseringen er kommet for at blive, men med de udfordringer, den giver for mange borgere, er vi nødt til at se på alternativer og samtidig få sat turbo på udvikling af nye løsninger, der har nogle af de samme egenskaber, som for eksempel kontanterne har.
Gode intentioner, men ingen løsninger
Større behov for hjælp og støtte. Men sværere at få den nødvendige hjælp og støtte. Det er de konsekvenser, digitaliseringen har for mange mennesker med udviklingshandicap. Og desværre er der ingen løsninger på vej – i hvert fald ikke i nærmeste fremtid
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
