Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Hvordan får jeg et sundhedstjek?

Fra 1. januar har du mulighed for at få et sundhedstjek af din egen læge, hvis du bor i et botilbud, et bofællesskab eller lignende. Men hvad er et sundhedstjek, og hvordan gennemføres det? Her er 7 facts om sundhedstjekket.

NYHED

1 Du kan få et sundhedstjek hvert andet år, med mindre der er særlige forhold, som gør, at det skal ske oftere. Sundhedstjek er et tilbud, der kan hjælpe dig med at forblive sund.

2 Sundhedstjekket er gratis, og du skal blot sørge for at bestille tid hos lægen. Fortæl at det er et sundhedstjek, så vil lægen finde et tidspunkt, hvor det kan lade sig gøre. Spørg dine forældre, søskende eller personalet om hjælp til at få sundhedstjekket aftalt.

3 Sundhedstjekket vil tage omkring en time. Du bliver undersøgt og taler med lægen om dit helbred. Du behøver ikke føle dig syg for at få et sundhedstjek. Du kan spørge lægen om alt omkring sundhed, eller hvis der er noget, du er bekymret over.

4 Sundhedstjekket finder sted hos dig selv i botilbuddet.

5 Det er en god idé at forberede dig til sundhedstjekket. Du kan tale med din familie eller personalet om dit helbred. Skriv ned, hvad lægen skal være ekstra opmærksom på. Det kan for eksempel være, hvis du har haft vejrtrækningsproblemer, har ondt et sted, føler dig meget træt, at du hører eller ser dårligere end tidligere – og mange andre ting. På Levs hjemmeside kan du finde en gennemgang af de ting, man kan forberede sig på før et sundhedstjek.

6 Det kan være en god idé at sende besked til lægen om de ting, som er særligt vigtige at være opmærksom på, inden selve sundhedstjekket.

7 Hvis lægen finder sygdomme eller helbredsproblemer hos dig, vil du få behandling eller medicin. Behandlingen vil blive sat i gang efter sundhedstjekket. Lægen vil også lave en plan for de næste skridt sammen med dig.

FAKTA

Få mere at vide:

På Levs hjemmeside kan du finde en gennemgang af de ting, man kan forberede sig på før et sundhedstjek.

Du kan få inspiration til forberedelse til sundhedstjek i denne pjece fra et udviklingsprojekt i 2015.

Ny undersøgelse:

Markant overdødelighed blandt personer med udviklingshandicap

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Lev Magasinet 1 2022

- Portræt: Med forsigtighed ind ad 'glasdøren'
- Tema: "Det er ren opbevaring!"
- Gode ideer: Instagram og udviklingshandicap