De årlige økonomiforhandlinger mellem staten og kommunerne har generelt stor betydning for velfærdsområderne i kommunerne – både rent økonomisk og når det gælder lovgivningsinitiativer, den fremtidige styring mv. Økonomiaftalen for 2023 er ingen undtagelse.

Kort fortalt så er årets økonomiaftale stram og uden ekstra penge til velfærden. Regeringen kompenserer godt nok kommunerne med ekstra 1,3 mia kr. for at dække det såkaldte demografiske træk, der udtrykke de ekstraudgifter som kommunerne har som følge af et stigende antal ældre og børn.

Men på det specialiserede socialområde (herunder handicapområdet) er der – ganske som i sidste års økonomiaftale – tale om et rundt nul. Det indrømmes i aftaleteksten, at der er pres på området, men frem for at afsætte yderligere økonomi til området, så fastslås det i aftalen, at der er ”… et øget behov for økonomiske prioriteringer”.

Forringelser i sigte

Det bekymrer Levs landsformand, Anni Sørensen, at der ikke målrettet prioriteres flere penge til handicapområdet og det øvrige specialiserede socialområde:

- De 1,3 mia. kr. til dækning af det demografiske træk er alene baseret på udviklingen på ældre- og børneområdet. Stigningen i behov blandt mennesker med handicap, ser man helt bort fra – og lægger i stedet op til at kommunerne kan foretage hårde prioriteringer. Dermed bliver der reelt tale om forringelser for mange med handicap.

- Vi har efterhånden mange års erfaringer med hvordan kommunerne foretager ’hårde prioriteringer’, og de erfaringer viser desværre, at det altid er de mest sårbare, som kommer ekstra meget i klemme. Mennesker, som ikke har ressourcer eller hjælp til at forsvare deres rettigheder rammes hårdt, siger Anni Sørensen.

Ingen omtale af reform på handicapområdet

Aftalen har en omfattende beskrivelse af regeringen og KLs fælles ambitioner om de såkaldte velfærdsaftaler, hvor kommunerne får ”vidtgående frihedsgrader” til at tilrettelægge indsatsen på dagtilbuds- folkeskole- og ældreområdet. Et tilsvarende fokus gives der i aftalen til fx den forestående sundhedsreform.

Regeringens udspil om styrkelse af kvalitet og specialisering på handicapområdet og det øvrige specialiserede socialområde omtaler økonomiaftalen imidlertid slet ikke. I udspillet er regeringens erklærede ambition blandt andet at beskytte specialviden, og sikre at mennesker med handicap får den rigtige hjælp første gang. At dette udspil – som Folketingets partier forhandler i disse dage – ikke får et ord med på vejen i økonomiaftalen forbløffer Levs landsformand:

- Jeg synes ikke, at regeringens udspil på handicapområdet er ambitiøst nok. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der klart tale om at ville styrke området med udspillet. Det er en opgave, som i stort omfang vil ligge i kommunerne, og derfor kan det godt undre, at der ikke er fokus på det i økonomiaftalen.

- Det er helt afgørende, at regeringen – og de partier, som der skal forhandles med om udspillet – fastholder, at der er brug for væsentlige styrkelser af handicapområdet. Afspecialisering og forringelse af kvaliteten i indsatsen vil tage til med denne økonomiaftale, så det haster med at få taget fat på nogle af de grundlæggende strukturer på området, siger Anni Sørensen.