Solsikken gør det usynlige synligt
Ikke alle handicap er synlige, hvilket kan gøre hverdagen for mange mennesker besværlig
At leve med et usynligt handicap kan gøre hverdagen mere krævende, men mange mennesker kan have svært ved at forstå de udfordringer, som mennesker med usynlige handicap møder i deres hverdag, simpelthen fordi udfordringerne ikke er synlige.
Solsikkesnoren
Lev støtter nu op om Solsikkeprojektet, der gennem produkter som solsikkesnoren, arbejder for, at gøre situationer i offentligheden, såsom rejser, lettere for mennesker med usynligt handicap.
Programmet startede i 2016 i Gatwick Lufthavn i London, da man ønskede at give mennesker med usynligt handicap en bedre og mere tryg oplevelse med at komme gennem lufthavnen.
Snoren og programmets øvrige produkter, er allerede udbredt i store dele af Norden og Europa, og ved at bære snoren udtrykker man over for personalet, i for eksempel en lufthavn, at man kan have brug for lidt bedre tid, mere tålmodighed eller anden form for støtte.
Du kan læse mere om programmet og købe snoren via linket nedenfor.
Del gerne med dit netværk. Det kunne være, at en du kender kan bruge det.
Vær synlig, når du har lyst
Brug Solsikkesnoren eller nogle af de andre Solsikkeprodukter fra Solsikkeprogrammet. På den måde kan du nemt vise medarbejderne i de virksomheder, der deltager i Solsikkeprogrammet, at du kan have brug for hjælp, støtte, tålmodighed, udførlige forklaringer eller bare lidt mere tid.