Alle har ret til at blive hørt
Andelen af mennesker med udviklingshandicap, der stemmer til folketingsvalg og andre valg er meget lille.
Undersøgelse dokumenterer sort på hvidt lavere valgdeltagelse. ”Et demokratisk problem” kalder Institut for Menneskerettigheder det
Af Arne Ditlevsen
I forbindelse med det kommende folketingsvalg vil mennesker med udviklingshandicap stemme mindre end ’øvrige borgere’. Det er et gæt, for det er skrevet inden valget afvikles, men det vil uden tvivl holde stik.
En undersøgelse om valgdeltagelse fra november sidste år viser nemlig, at mennesker med udviklingshandicap i gennemsnit stemmer godt 20 procent mindre end resten af befolkningen til både folketings- og kommunalvalg.
Ved kommunalvalget i 2017 var den gennemsnitlige valgdeltagelse på 71 procent. For mennesker med et udviklingshandicap var den 48 procent.
Undersøgelsen viser den samme forskel ved folketingsvalget i 2019. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder (IMR). Ved undersøgelsens lancering udtalte Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef i IMR: ”Det er et demokratisk problem, når mennesker med handicap stemmer så meget mindre. Det er en grundlæggende rettighed at kunne deltage i demokratiske valg.”
IMR mener derfor, at Indenrigs- og Boligministeriet og de politiske partier bør øge deres fokus på at gøre demokratiet tilgængeligt for alle. De peger på, at både valgsteder og partier bør tænke bredere end i fysisk tilgængelighed. Det gælder både på selve valgdagen og i tiden op til.
”Det handler ikke kun om adgang til stemmeboksen, men også om at kunne stemme på et oplyst grundlag. Derfor bør det være lettere at følge med i vælgermøder og læse partiernes hjemmesider. Det er jo ikke mindst dér, vælgerne finder information om partiernes politik,” siger Nikolaj Nielsen.
Vi mener fortsat, at langt flere personer under værgemål bør have stemmeret til folketingsvalg, og at vejen til at få ændret fra ’hel’ til ’delvis’ fratagelse burde være lettere, sådan at flere kan deltage i demokratiet
Katrine Wamsler, specialkonsulent i IMR
En helt særlig grund til manglende valgdeltagelse er også de gamle § 6-værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne, herunder stemmeretten. I 2018 besluttede Folketinget, at alle under dette værgemål skal have fuld stemmeret. Men det sker kun, hvis de berørte søger om at få ændret deres værgemål. Og det er kun sket i meget begrænset omfang. Hvor mange eller få det drejer sig om, er IMR i øjeblikket ved at undersøge. Katrine Wamsler, specialkonsulent i IMR, siger:
”Vi mener fortsat, at langt flere personer under værgemål bør have stemmeret til folketingsvalg, og at vejen til at få ændret fra ’hel’ til ’delvis’ fratagelse burde være lettere, sådan at flere kan deltage i demokratiet. Jeg forventer, at det desværre er meget få, der selv aktivt søger om en ændring hos Familieretshuset, og at hjælpen til papirarbejdet med at ansøge derfor bør styrkes. Men vi er netop nu ved at indhente de nyeste tal, og så må vi se, hvad de viser.”
Katrine Wamsler er for tiden også i gang med at undersøge, hvilke barrierer der medvirker til at valgdeltagelsen er så lav for mennesker med et handicap. Resultatet af det arbejde kommer først efter, at dette blad er sendt i trykken, men vi følger op på det på Levs øvrige kanaler.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 5 2022
Læs også:
Andelen af mennesker med udviklingshandicap, der stemmer til folketingsvalg og andre valg er meget lille.
Valgflæsk, mærkesager, repræsentation, demokrati, indflydelse på eget liv. Brugerbestyrelsen på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte sætter mange demokratiske tanker og handlinger i spil. Men hvor langt rækker ens personlige rettigheder egentlig?
Demokratiske rettigheder og medbestemmelse er kerneområder for Udviklingshæmmedes LandsForbund. Det handler ganske enkelt om at få mest mulig indflydelse på eget liv. Og her er dagliglivet i botilbuddene og de beskyttede værksteder og deltagelse i demokratiet to sider af samme sag