Af Anni Sørensen, Levs landsformand

Regeringen lagde på mange måder ambitiøst ud, da man i 2019 klart signalerede politisk vilje til at se de store og grundlæggende udfordringer på handicapområdet i øjnene og finde reelle løsninger. Men hvordan er det så egentlig gået med ambitionerne? Er man kommet i mål, og er der opnået konkrete resultater?

I kort form, så er min konklusion: Regeringens ambitioner var både rigtige og høje. Der var – i hvert fald til at starte med – vilje til dialog om udfordringerne, og for nogles vedkommende har regeringen faktisk også leveret væsentlige resultater med betydning for mennesker med udviklingshandicap. Men på den store og helt afgørende dagsorden har regeringen ikke levet op til forventningerne.

Lad mig uddybe en smule. Og her er det jo altid venligt at starte med anerkendelse af de positive resultater, som regeringen – og i mange tilfælde især dens støttepartier – har leveret.

• En god og bred politisk aftale om en styrkelse af STU
• En tydelig og vigtig prioritering af ’Else og alle dem som aldrig klager’ i aftalen om socialreserven (nogenlunde det vi engang kaldte Satspuljen)
• En finanslovsaftale med vigtig og markant udvidelse af 14-ugers varslingsordningen i serviceloven.
• En politisk aftale om ophævelse af aldersgrænsen på mulighed for overvågning om natten (BPA, stk. 3.).
• En grundig forskningsudredning om overgreb i blandt andet åndssvageforsorgen – og en klar melding om, at tidligere anbragte skal have en officiel undskyldning.

Ingen af de her mere afgrænsede initiativer og politiske aftaler løser de enorme problemer, som mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende oplever i hverdagen. Men ret skal være ret – der er rent faktisk tale om væsentlige og positive resultater, som Lev har arbejdet for at opnå. Og som vi selvfølgelig vil arbejde hårdt på at få omsat til lovgivning efter et valg – uanset hvem der danner regering.

Men det står samtidigt helt klart, at regeringen slet ikke har levet op til forventningerne, når det gælder den store og helt afgørende dagsorden på handicapområdet: Den stort anlagte Evaluering af det specialiserede socialområde kollapsede og endte i et helt utilstrækkeligt udspil fra regeringen, som endnu engang ignorerede den ødelæggende betydning af kommunernes fulde finansierings- og myndighedsansvar på området. Specialeplanen i regeringsudspillet indeholder såmænd fine tanker og visioner. Men den vil ende som endnu en papirtiger, når der ikke tages fat på de ødelæggende økonomiske incitamenter, som styrer kommunernes visitation til indsatser i samme specialeplan.

Samme uindfriede forventninger gør sig gældende i forhold til de økonomiaftaler, som regeringen indgik med kommunerne. Ja, der var dækning for ’det demografiske træk’, men et nødlidende handicapområde fik aldrig den prioritering, der er behov for.

Derfor er min skuffelse samlet set også stor. Selvom statsministeren i sin åbningstale gentog løfterne om, at det ikke skal være en kamp at få den nødvendige hjælp, så er jeg helt bevidst om, at vi også efter et valg har en stor opgave med at få udfordringerne sat på den nationale politiske dagsorden igen. Uanset hvilken regering, vi får. Udfordringerne er nemlig fortsat uløste.

Leder i Lev Magasinet 5 2022 (magasinet udkommer 26. oktober, men på grund af valgudskrivelsen har vi valgt at udgive lederen allerede nu)