Af Arne Ditlevsen / Foto: Simon Læssøe

Peter, Line og Christoffer er ikke i tvivl:

”Vi har fået mere indflydelse på, hvad der sker i huset,” fortæller Peter Sørensen. Og han fortsætter: ”Jeg har stillet mig op og kæmpet for det, jeg vil, kæmpet for min mærkesag, som var mindre kø i cafeen giver mindre støj. Jeg blev valgt på mindre støj.”

Og det har ikke været tomme løfter fra Peter, for siden er der kommet en model, hvor man kan bestille maden i forvejen, så køen nu er næsten helt væk.

Peter har siddet i Brugerbestyrelsen på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), som blandt andet tilbyder beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og STU, siden bestyrelsen blev oprettet i 2011. Line Jønsson og Christoffer Olafsen har også siddet der i flere valgperioder. Og alle er de valgt på en mærkesag, som betød noget særligt for dem. Christoffers var flere iPads på alle værkstederne, og Line blev blandt andet valgt på sin anti-mobningskampagne. Hun har siden været i Raatstof Medie, JACs eget mediecenter, og fortalt om det i deres liveudsendelse, og værkstedsbrugere kommer nu hen og fanger hende på gangene og siger, at de også er blevet mobbet, eller fedt du har taget det op.

Andre temaer har været kæresteri og larm på gangene. Det har medført, at ULF (Udviklingshæmmedes LandsForbund) har været på JAC for at holde foredrag om, hvordan man opfører sig som kærester. Parkeringspladsen foran hovedindgangen og foyeren har også været en mærkesag, og det har betydet, at det nu er mere praktisk og rarere, når man sidder og venter på bussen.

Det har hele tiden været vigtigt, at det giver reel indflydelse at sidde i Brugerbestyrelsen:

”Ellers giver det ikke mening. Vi har altid holdt på, at det ikke skal være pseudo. Vi mødes ikke en gang om måneden bare for at drikke en sodavand. Vi har nogle ret vigtige ting at drøfte i forhold til den indflydelse, som medlemmerne af Brugerbestyrelsen varetager,” siger Maybritt Perlt Jeppesen, der er funktionsleder og også deltager i møderne i bestyrelsen, som hun har været med til at bygge op.

Demokratiet

Selv om Brugerbestyrelsen på JAC lever sit eget liv med fokus på forholdene på tilbuddene, så er der mange tråde ud til det omkringliggende samfund. Også i forhold til at være en borger med demokratiske rettigheder.

”Vi har besøgt rådhuset nogle gange og mødt borgmesteren og vores chefer. Stillet spørgsmål til cheferne. Vi har også set, hvordan byrådet stemmer. Og vi har planer om at komme ind og se Folketinget, så man får præsenteret, hvordan det fungerer,” siger Leo Kjøge, der er pædagog på JAC og med i Brugerbestyrelsen som sekretær.

Christoffer Olafsen er ikke i tvivl om, at han er blevet klogere på demokratiet, efter at han er kommet i bestyrelsen:

”Ja, det er jeg faktisk. Jeg kan se herude, hvordan et valg foregår, og jeg kan se i fjernsynet, hvordan det foregår i Folketinget. Jeg tænker også over, hvordan det foregår med valgkampe. Og det at repræsentere andre betyder også noget,” slår Christoffer fast.

Som Christoffer siger, så er der også en grundig valghandling til Brugerbestyrelsen på JAC, som kunne minde om et reelt folketingsvalg. Og måske forberede brugerne på det der sker uden for murene i Gentofte.

Der er lavet en køreplan for valget. Her fremgår det, hvor ofte der er valg, hvem der kan stemme og meget mere. Valget finder sted hvert andet år, næste gang bliver i 2023 – noget senere end oprindelig planlagt på grund af corona. Det bliver både med stemmekort, valgflæsk, valgplakater og valgkamp.

”Vi synes, at det skal ligne en normal valgproces,” forklarer Maybritt Perlt Jeppesen.

Foto: Simon Læssøe

At repræsentere andre

Den del af de over 300 medarbejdere med udviklingshandicap på JAC, der har de mest omfattende handicap, er ikke repræsenteret i Brugerbestyrelsen. Og det er en bevidst beslutning.

”På et tidspunkt havde vi det sådan, at der skulle være nogen fra alle områder i bestyrelsen, men det betød, at der sad nogen her, som simpelthen ikke forstod konceptet i at have indflydelse på den måde. Så det er noget, vi har snakket om, og som vi har ændret en lille smule på. Dem, der bliver valgt ind nu, har også ansvaret for at rumme dem, som ikke har mulighed for at kunne sidde i bestyrelsen og få direkte indflydelse,” uddyber Maybritt Perlt Jeppesen.

Derudover gør man sig store anstrengelser for at gøre arbejdet i bestyrelsen så forståeligt og vedkommende som muligt for alle ved blandt andet at lave særlige videoreferater fra møderne, som man kan tale om ude i de forskellige afdelinger.

Et helt særligt fokus er tilgængelighed i forbindelse med valget til Brugerbestyrelsen – også for dem som har mere omfattende handicap.

”Vi har gjort det muligt at brevstemme og gjort det visuelt med billeder af kandidaterne. Når du stemmer til et normalt valg, får du et gult papir med en lang liste med navne, men hvis du ikke kan læse, hvad gør du så?” siger pædagog Leo Kjøge.

”Dem i vores tilbud, der har brug for lang tid og støtte, kan i ro og mag sidde med stemmesedlen og sige, at ham der kunne det godt være. Så hjælper personalet måske med at få sat et kryds og sende brevet, som jeg forsvarligt gemmer i en stemmeboks,” siger funktionsleder Maybritt.

Men det er et dilemmafyldt emne, hvordan man inddrager alle bedst muligt.

”Det er et meget følsomt emne for pædagoger at tage fat i, for hvor går grænsen? Hvornår er det ført hånd, hvornår er det påvirkning eller manipulation? Vi savner måske et reelt værktøj eller en redskabskasse til, hvordan man skal forholde sig til valg med den målgruppe. Der er nogle gråzoner, og det er meget tabubelagt,” siger Leo Kjøge.

JAC Gentoftes stemmeseddel
Foto: Simon Læssøe

Samme rettigheder som alle andre?

Alle medlemmer af Brugerbestyrelsen har fået kurser i blandt andet FN’s Handicapkonvention, og hvad det indebærer at have personlige rettigheder. De tre medlemmer af Brugerbestyrelsen, som Lev Magasinet møder, er da også meget selvkørende. Alligevel siger de ikke nej tak til lidt assistance fra familien, når der er behov for det.

”Jeg bor i min egen lejlighed og bestemmer selv, men får hjælp af min mor til økonomi, og hvad jeg har råd til. Min mor og far hjælper mig meget med at sige tingene højt til kommunen,” siger Line Jønsson.

Peter Sørensen og Christoffer Olafsen er også så heldige at få hjælp fra henholdsvis søster og mor. På spørgsmålet om de har samme rettigheder som alle andre, viser der sig da også at være lidt usikkerhed:

”Jeg synes, at vi har samme rettigheder som alle andre,” siger Peter indledningsvist. Men kan de selv bestemme, hvor de for eksempel ønsker at bo?

”Nej, kommunen har bestemt, hvor jeg skal bo,” siger Line, og Peter nikker. Hans hjemkommune, Gentofte, havde ikke noget botilbud til ham, så han bor i Herlev. Når der skal råbes op over for kommunen, er det oftest forældrene eller andre pårørende, der gør det:

”Min mor råber op, hvis Tårnby Kommune, hvor jeg bor, skærer ned på nogle aktiviteter. Så bliver hun sur,” siger Line.

Til gengæld er de tre bestyrelsesmedlemmer helt med på, at de selv kan prøve at påvirke tingene i deres retning, når der er valg til kommune eller Folketinget, hvor alle tre stemmer. Og her kan mange emner få betydning for, hvor krydset sættes:

”For mig er det med, at man skal spare på strømmen, vigtigt,” siger Christoffer.

”Jeg går også meget op i det med strøm og energi, for min mor og far har en bagerbutik, så jeg hører hvad de siger om det. Jeg bekymrer mig for, om det ender med, at de skal lukke butikken,” siger Line.

Det handicappolitiske betyder dog også en del:

”Er politikerne gode for de handicappede? Kan de hjælpe os med at komme ud at rejse uden forældrene?” nævner Line.

”Det går vi også meget op i hjemme hos mig, det med om vi kan komme ud at rejse noget mere igen. Det har vi altid kunnet før det her sidste indgreb,” siger Peter Sørensen.

Det kan de næppe ændre på i Brugerbestyrelsen i Gentofte. Men der kommer helt sikkert valgnerver på, når der er bestyrelsesvalg til marts næste år. Interessen for at deltage er stigende, så der bliver ikke plads til alle, der stiller op.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 5 2022

 

Læs også: