Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Folkeskolen er for alle

Der var ifølge Børne- og Undervisningsministeriet 124 kommunale specialskoler for børn i 2021. De arbejder efter præcist samme lovgivning som de godt 1.000 almindelige folkeskoler, nemlig Folkeskoleloven

NYHED

Af Arne Ditlevsen / Foto: Simon Læssøe

Folkeskoleloven sigter på at udvikle alle børn – uanset hvem man er, og hvilke forudsætninger man møder verden med.

I Folkeskolelovens §1 står der, at ”folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder”. Og det gælder alle børn - uanset medfødte evner eller personlige udfordringer. Videre står der: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.

I nedestående artikler får du et blik ind i, hvordan man på to skoler – den ene en klassisk specialskole, den anden en lille friskole med en specialklasse – arbejder efter de mål i forhold til børn med udviklingshandicap.

Og vejen til målene er noget anderledes end på en ordinær folkeskole. Først og fremmest handler det om at lave en skole rundt om hvert enkelt barn. For børnene her passer ikke nødvendigvis ind i de kasser, som det ordinære pensum, klassestruktur mv. sætter som ramme. På specialskolen er matematik i 2. klasse ikke bare matematik – det er matematik tilpasset Lucas, tilpasset Emilie, tilpasset Sigurd osv.

En anden stor forskel fra det almene til det specielle er forældrenes rolle. For kontakten mellem skole og hjem fylder rigtig meget – blandt andet fordi børnene ofte har nogle særlige udfordringer, hvor det er vigtigt med opbakning og samspil med mor og far.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2022

 

Læs også:

En skole til hver elev - og inklusion til fællesskabet

Undervisning på specialskolen Øresundsskolen handler i høj grad om at skabe en målrettet skolegang omkring hvert enkelt barn. Undervisningsmateriale og tilgang skal tilpasses eleverne individuelt. Alligevel er det sociale vigtigt, så børnene lærer at omgås andre og være tolerante.

Vellykket inklusion i en speciel verden

Mange års erfaringer med at bidrage til løsning af slidsomme konflikter vedrørende børn med blandt andet udviklingshandicap har givet Camilla Winther en helt særlig indsigt. Det er lige fra effekten af inklusion til forældres kampgejst.

Friskole tager socialt ansvar med specialklasse

På en skole på Vesterbro i København indgår en gruppe elever med særlige behov i skolens liv på lige fod med resten af skolens elever. Skolens filosofi om inklusion bygger på, at fællesskab og tryghed er to grundsten i god inklusion. Klassen er også med til at skabe en rummelighed hos alle skolens elever.

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Lev Magasinet 4 2022

- Portræt: Glad er anderledes
- Tema: En skole til hver elev
- Frivillige: Team Lejrhjælper blandt 32.000 spejdere