Af Sine Jensen, politisk konsulent i Lev

September 2017 - Undervisningsministeriet offentliggør en evaluering af af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, STU. Den viser blandt andet, at de unge er glade for uddannelsen, der på det tidspunkt har eksisteret i ti år. Men den peger også på problemer som overgangen efter STU og manglende muligheder for selv at vælge det tilbud, de unge synes passer dem bedst.

Maj 2022 – Folketingets partier bliver enige med regeringen om forbedringer af STU’en, som skal give de unge mere indflydelse på blandt andet valg af tilbud og også en bedre overgang til livet efter STU’en.

Så insisteren og samarbejde kan lønne sig i sidste ende. Lev har, sammen med STU-alliancen, igennem alle årene – både før og efter evalueringen i 2017 – presset på for at få skabt bedre forhold for de unge på STU.

Forbedringerne til trods er vi dog ikke i mål endnu.

For partierne formåede ikke at opnå enighed om løsninger på nogle af de øvrige helt centrale problemer med STU’en, nemlig et mere ensartet og lovpligtigt tilsyn og en ny økonomimodel for finansieringen af STU’en.

Det positive

Den politiske aftale om fremtidens STU har fået overskriften ”Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU”, og grundlæggende er de ni vedtagne initiativer skridt i den rigtige retning. Det handler blandt andet om:

• Flere rettigheder for valg af tilbud - de unge får ret til at vælge mellem flere relevante tilbud og til at komme med et alternativt forslag.
• Bedre overblik over STU-tilbud - der etableres en STU-portal over eksisterende uddannelsessteder, der udbyder STU. Det vil blive forpligtende for uddannelsesstederne at registrere sig i portalen med en række oplysninger om, hvad de tilbyder. I dag er det meget op til vejledningen fra kommunen – og den kan nogle gange være mangelfuld.
• Kommunerne skal tilbyde flere uddannelsessteder - den enkelte unge kan selv være med til at foreslå et uddannelsessted.
• Tidlig afklaring og bedre overgang - STU-elevernes perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker skal afklares og dokumenteres i god tid inden, de afslutter uddannelsen. Der skal udarbejdes et såkaldt ressourcepapir, der både skal fungere som et uddannelsespapir og som grundlag for overgangen efter STU. Dette skal være påbegyndt et år før, uddannelsen slutter.
• Unges ret til at blive hørt - kommuner og uddannelsesinstitutioner skal i højere gad inddrage den unge i visitationsprocessen og tilrettelæggelse af uddannelsen.
• Seksualvejledning til unge i STU-målgruppen - der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan STU-målgruppen får relevant seksualvejledning.
• Økonomimodel for STU - der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefaling til økonomimodellen for STU.

Det mangler der at bliver taget fat på

Selvom aftalen tager skridt i den rigtige retning, er der som nævnt desværre steder, hvor man ikke er nået i mål. Tilsynet med kvaliteten af de enkelte STU-uddannelser vil ikke blive lovpligtigt eller ensartet. Det vil være op til kommunerne selv at beslutte, om og hvordan de vil foretage tilsyn.

Aftalen indeholder heller ikke en ny model for økonomien i STU, selvom det også har været en væsentlig del af de input, som STU-alliancen har givet politikerne. Men aftalen betyder, at der nu nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til en fremtidig økonomimodel for STU. STU-alliancens mål er en økonomimodel, som kan imødegå de store udfordringer, der i dag er med den rene kommunale finansiering. Her oplever alt for mange elever, at de alene har mulighed for at ’vælge’ det billigste tilbud – som langt fra altid er det bedste for den enkelte unge.

Lovændringerne skal først igennem Folketinget. Forbedringerne vil derfor først begynde at træde i kraft fra august 2023.

Læs hele aftaleteksten på uvm.dk.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2022