Af Arne Ditlevsen

Hvornår fungerer specialundervisning godt? Det handler naturligvis om mange forhold - blandt andet lærernes og pædagogernes faglighed og den gode dialog med forældrene. Når det går galt, så skyldes det ikke mangel på viden om alverdens pædagogiske- og læringsmetoder, men snarere en mangel på viden om børns udvikling.

”Der stilles mange krav til dokumentation i både skoler, børnehaver og institutioner, der medfører, at for eksempel lærere bliver fagfikserede, da de skal levere på skolefag. Pædagoger skal levere på udvikling, uden at være specialuddannet i den anderledes måde børn med udviklingshandicap udvikler sig. Jeg har både på special- og almenskoler mødt mange dedikerede mennesker, der brænder for deres arbejde, og som har stor viden, men måske ikke altid den rigtige værktøjskasse.”

Det fortæller Camilla Winther, der arbejder som rådgivningskonsulent på Egebakken, som er en skole for børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Camilla Winther har desuden indtil for halvandet år siden arbejdet som VISO-specialist på specialskoleområdet.

Camilla Winther forklarer, at centerklasser og almenskolen skal præstere på en anderledes måde end på specialskolerne, og ressourcerne er nogle steder færre, selv om der kan være store krav til noget så kompliceret som inklusion af børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Hun mener ikke, at det har noget med inklusion at gøre, at man placerer et barn i en skoleklasse og siger, at nu skal barnet høre til her. Inklusion er, når der er skabt rammer, så alle børn kan udvikle sig.

Kender du til vellykkede inklusionstiltag med børn med udviklingshandicap?

”Nej, det gør jeg ikke. Eller jo, måske alligevel, for jeg ser på en del specialskoler, at man har børn i fuldstændig solo-tilbud, og som umiddelbart ikke er vurderet til at kunne indgå sammen med andre i nogen situationer. Her ser jeg eksempler på, at man er lykkedes med at få et enkelt barn med i en gruppe på syv elever ved at arbejde med træning af sprog og kommunikation. Så jeg mener, at specialskolerne i høj grad arbejder på en inkluderende tilgang,” siger Camilla Winther, som også underviser pædagoger og lærere om udviklingsforstyrrelser/udviklingshandicap eller en kombination af begge.

Er det ikke inkludering til noget ’specielt’?

”Jo, det kan man sige. Det kan være både godt og skidt, men jeg tror på, at alle mennesker har brug for at have et tilhørsforhold. Så kunne man jo overveje, om man ikke kunne inkludere helt almene kedelige børn, unge og voksne på de specielles præmisser? Hvorfor er det de få, der skal ind på de manges præmisser?”

I forhold til samarbejdet med forældrene er Camilla Winther generelt meget positiv:

”Forældre i dag er meget mere engagerede, end jeg har oplevet tidligere. Forældre til børn med handicap kæmper og kæmper – lige så snart barnet kommer i børnehave og ind i skolen, for lige som alle andre forældre vil de have det bedste tilbud til deres barn. Alting er en konkurrence, det er en kamp at få det rigtige tilbud – og det er ligegyldigt, om det er et helt almindeligt barn med almindelig udvikling, eller om det er et barn med udviklingshandicap eller lignende. Men kampen er meget hårdere, når barnet har et handicap, og derfor tror jeg, at børn, som har særlige udfordringer, somme tider har nogle forældre, der måske virker endnu mere engagerede,” siger Camilla Winther.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2022

Læs også: