Klumme af Nynne Billesbølle Tworek | Foto: Hans Juhl

Til kvindernes internationale kampdag lagde jeg et opslag op på Facebook med et foto af min søster og mig, hvor jeg skrev “Jeg kæmper for den her kvinde”. Efterfølgende har det lille ’for’ fyldt en del i mine tanker. Det at kæmpe for nogen betyder i bund og grund, at man vil have noget ændret – eller forhindre en forringelse.

’For’ var det første, der dukkede op i mit hoved, fordi der lige nu er fokus på, hvordan mennesker, der har stukket ud fra samfundet, har været og stadig bliver diskrimineret. Især mennesker med handicap. Det er vi mange, der gerne vil have ændret.

Forleden var jeg til en inspirationsdag med kolleger fra hele Københavns Kommune. Ved aftensmaden satte jeg mig ved bordenden med fire af kollegerne. En af dem fortalte om sine børn, som var enæggede tvillinger, om hvordan hun og hendes mand havde besluttet, at de to søskende skulle gå i klasse sammen igennem hele folkeskolen. En anden kollega fortalte, at hun gik i en anden klasse end sin tvilling, hvilket hun var glad for, da hun oplevede, at hendes tvilling altid var mod hende. De var derfor hverken tætte som børn eller nu som voksne.

Min storesøster og jeg har også haft vores kampe som børn og i vores teenageår. En sværvægter var hendes weekender hjemme hos vores forældre og mig, fordi det hele primært skulle være på hendes betingelser. Det nyttede ikke noget at fortælle hende, hvor frustrerende jeg syntes det var, når hun ikke kunne sidde roligt sammen med os andre og nyde en stund sammen. I de situationer føltes det som en kamp mod Leas behov, men i virkeligheden kæmpede jeg nok mest imod mig selv. En kamp om ikke at agere uretfærdigt over for Lea. Men, tænkte jeg stille, kunne hun dog ikke i det mindste PRØVE at fornemme os andre!

Tilbage til facebookopslaget. Det er gået op for mig her bagefter, at det ville have været mere passende at skrive “kæmper MED den her kvinde”, for det er sådan, jeg har det. Lea er en kvinde jeg kæmper sammen med, uden at det skal blive os to mod verden, for så kommer vi ingen vegne. Vi kæmper sammen om at give søskende som os selv et talerør, hvor vores fælles fortælling om det at have et anderledes søskendeskab kan blive råbt ud til forældre, pædagoger, sagsbehandlere, politikere og i det hele taget de mennesker, som er involveret i et liv som vores. Til gengæld håber jeg på at møde en nysgerrighed på, hvad det vil sige at være nogen som Lea og mig.

Vi har meget at kæmpe for og mod i vores liv. Min personlige kamp gælder mit arbejdsliv og familien som helhed. For Lea drejer det sig nok om hendes ret til et værdigt liv, ud fra det hun kan og vil. I vores søskendeskab er der altid en ting, der er værd at kæmpe for, nemlig at vække folks nysgerrighed for, hvad vi har ’gang i’.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 2 2023