Man kan altid gøre noget

Af Arne Ditlevsen | Foto: Privat

Forråelsen ligger og lurer lige om hjørnet. Selv ellers dygtige og fornuftige men­nesker kan blive forråelsens redskab over for mennesker med omfattende handicap. Det siger psykolog Trine Uhrskov. Men man kan gøre meget for at undgå, at det kommer så vidt.

”Jeg tror, at det her område er særligt sårbart. Hvis ikke man har et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man lytter til hinanden og er optaget af faglighed, så bliver man meget alene i det. Så gør man bare det, som man selv synes er rigtigt. Der ligger en indbygget risiko i det. Og hvis du ovenikø­bet er i en forrået kultur, så kan du få dig selv til at sætte et ungt menneske ind i en elevator og lade ham køre op og ned.”

Den unge mand i elevatoren kunne man se i TV2-dokumentaren Nødråb i natten. Det var et rendyrket svigt. Men en, trods alt, meget mere typisk udfordring er de utallige daglige situationer, hvor pædago­gen handler ud fra et ’plejer’ eller ’synes’.

Trine Uhrskov har i årevis haft fokus på, hvordan man som fagperson forstår og arbejder med personer uden et talesprog. Nu har hun været med til at udvikle en metode til, hvordan personale i bosteder kan bruge hinanden til at få beboernes såkaldte indefra-perspektiv frem. Meto­den hedder LA2u – Low Arousal2 under­støttet. Du kan læse mere om, hvordan man bruger LA2u i bostedet Krogsbølle­parken på side 22.

Trine Uhrskov oplever, at mange bosteder har et stærkt fokus på faglig­hed med uddannet personale og løbende faglig opkvalificering i form af tilgange og metoder, som kan være med til at skabe et stærkt fagligt engagement. Andre steder der dog ikke den samme faglighed, og man går på arbejde med sine person­lige tanker om, hvad man synes er godt, og hvad man plejer at gøre. Her kan man komme til kort, når borgerne har det svært, og det kan smitte af på det faglige engagement.

Tvangskollektiver kan give udfordringer

”Når du ikke kan spørge borgeren, er du mere overladt til din faglighed. I de situationer er man nødt til at kunne samarbejde omkring borgeren på en anden måde. Samarbejde er altafgørende,” forklarer Trine Uhrskov.

Der er dog også helt andre faktorer, der spiller ind i arbejdet med den enkelte bor­ger. Eksempelvis de rammer kommunerne lægger ned over arbejdet, og hvordan det forvaltes ledelsesmæssigt.

”Når ledelsen er for langt væk og ikke er til stede på en arbejdsplads, hvis den ikke kender til eller forholder sig til praksis og måske heller ikke har pædagogisk indsigt, men i stedet er optaget af at opfylde behov for at spare og skære ned - så kommer der et andet fokus. Hvis jeg skal pege på en en­kelt faktor for, at noget lykkedes, så er det ledelsesindsigt på det pædagogiske område, nærværende ledelse.”

Rammerne om indsatsen for mennesker med udviklingshandicap, den institutionaliserede bolig, hvad kan den have af betydning for at skabe trivsel?

”Godt spørgsmål! Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en kompleks målgruppe, så jeg kan ikke sige noget for alle. I den ene ende kan vi se, at for et menneske, som har en høj grad af problemskabende adfærd, så medfører det at komme ud i en enkeltmandsfor­anstaltning en risiko for, at der kommer forråelse. Et tilbud for bare én, og hvor folk går alene på arbejdet, det er hårdt.

I den anden ende af spektret er vi begyndt at samle folk i store institutioner, der ikke nødvendigvis er gode for målgruppen. For der følger også en masse med, når du sætter mange mennesker sammen, som ikke har valgt at bo sammen. Jeg ville ønske, vi var mere nuancerede i forhold til, hvordan vi tilbyder boliger til den her målgruppe. Hvad passer til den enkelte?”

Faglig metode med perspektiver

Boligrammerne er for nuværende i vidt omfang et vilkår, som fagligheden må finde vej i. Og fagligheden er helt afgørende for trivslen for beboerne i bostederne, mener Trine Uhrskov – om det så er LA2u metoden eller en anden, man bruger.

I øjeblikket er LA2u ved at blive prøvet af i otte bosteder landet over i et projekt under Socialstyrelsen. Der er netop ved at udkomme en midtvejsevaluering, som tegner meget positiv i forhold til en række centrale indikatorer:

”Der har på de otte botilbud på under to år været et fald i magtanvendelse på cirka 90 procent. Hvis man tager det hus ud, som har rykket sig mest, er der et gennemsnitligt fald i de syv andre på 30 procent. Det er stadig højt. Vi kan også se fald i sygefravær og gennemstrømning af personale,” fortæller Trine Uhrskov.

LA2u-metoden er ny. Men egentlig er det ifølge Trine Uhrskov en genoplivning af nogle af de pædagogiske tanker og ideer, der piblede frem i forbindelse med indfø­relsen af serviceloven for 25 år siden. En lov der netop handlede om et styrket fokus på selvbestemmelse. De tanker og ideer er bare gået tabt rigtig mange steder undervejs.

Når projektet på de otte tilbud er færdigt i 2024, kommer et omfattende materiale om metoden til at ligge på både Socialstyrelsens og Sopras hjemmeside til gratis download. Lige til at bruge. Sopra er Trine Uhrskovs konsulentfirma, hvor metoden er udviklet.

Problematisk dokumentar

Selv om dokumentarprogrammet Nødråb i natten var med til, at vi alle i Danmark endnu engang blev mindet om, at livsbetingelserne for nogle af de personer med udviklings­handicap, som har allermest behov for hjælp og støtte i hverdagen, kan være helt forfærdelige, så har Trine Uhrskov sine forbehold omkring programmerne. De var for unuancerede, mener hun, og så bryder hun sig ikke om det fokus, der er på helte og skurke i fortællingerne fra udsendelsernes to bosteder.

”Jeg tror ikke, at helte og skurke gør noget godt for nogen. Det er ikke fordi, at det ikke skal vises, men det skal vises på en mere nuanceret måde, hvor pilen ikke alene peger hen på den enkelte fagprofessionelle, men på noget organisatorisk. Hvad er det for rammer, vi har skabt for, at man kan levere et godt stykke arbejde? Og hvad er det, der skal til, når man samarbejder om den her målgruppe, og der ikke er ressourcer og faglighed?” Den unuancerede måde gør mere skade end gavn. En af de største udfor­dringer på området er, at vi har svært ved at rekruttere fagligt dygtige medarbejdere – og man har nok ikke lige lyst til at komme på banen efter sådan nogle programmer.”

Trine Uhrskov håber dog, at synliggørel­sen af forråelsen i de to bosteder i doku­mentaren kan være med til at råbe nogle politikere op. Og så er det også en mulighed for at få gjort op med dårligdommene i de konkrete bosteder.

”Jeg har ikke oplevet, at det er umuligt at gøre noget. Det kan godt være, at det ikke er let, men man kan altid arbejde på at gøre det noget bedre. Når det drejer sig om menne­sker, som virkelig har det svært, handler det om at tage mange små skridt. Måske når man ikke helt derhen, hvor man gerne vil. Men det er bedre, end hvor vi var, før vi startede.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 6 2023.