Af Arne Ditlevsen
Er det lovligt at lukke Nabohuset som et ’socialt tilbud’? Det har vi spurgt advokat Nikolaj Nielsen om.
”Kommunen har nogle tilbud, og dem er de ikke forpligtet til at opretholde i al evighed. Men hvad sker der, når man siger, at man ikke længere vil drive servicedelen af det her tilbud? For det første lyder det som et helt urealistisk alternativ, hvis kommunen vil tilbyde hjemmehjælp. For det andet er ideen med serviceloven, at man skal adskille støtte og botilbud. Beboerne har krav på samme støtte, uanset hvordan de bor, derfor kan man ikke bare sige, at hvis vi ikke længere driver det her tilbud (servicedelen), så skal beboerne ikke have den støtte, de har brug for, og som det er vurderet, de skal have. Så har man ikke længere adskilt bolig og støtte, og så har man reelt ikke nogen indflydelse på, hvor man skal bo, når man har et alvorligt handicap. Og det er en grundlæggende rettighed for mennesker med handicap at have ret til at vælge, hvor og hvordan man vil bo i lighed med andre mennesker. Det er også forudsat i serviceloven, at man skal adskille bolig og støtte.”
”Men serviceloven tager ikke højde for, hvad man gør, hvis botilbuddet ikke længere eksisterer som socialt tilbud. Derfor kommer beboerne i Nabohuset til at befinde sig i et retligt tomrum,” forklarer Nikolaj Nielsen, der tidligere har arbejdet som ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder – og blandt andet her haft fokus på netop boligen som institution. I dag er Nikolaj Nielsen selvstændig advokat.
Hvad vil du anbefale beboerne og deres pårørende at gøre?
”Klart klage til Ankestyrelsen, hvis de får en afgørelse, som ændrer støtten, alene fordi kommunen nedlægger tilbuddet. Man kan ikke bare omlægge støtten til praktisk hjælp. Jeg synes også, at man bør forfølge sådan noget her i Ankestyrelsens tilsynsmyndighed eller hos Ombudsmanden. Har det karakter af omgåelse af reglerne om tvang og om samtykke? Det er de retslige muligheder, der er. I sidste instans kan man overveje at gå til domstolen. Men det er dyrt og tungt og meget mere besværligt.”
Serviceloven tager ikke højde for, hvad man gør, hvis botilbuddet ikke længere eksisterer som socialt tilbud. Derfor kommer beboerne i Nabohuset til at befinde sig i et retligt tomrum.
Nikolaj Nielsen, advokat og ekspert i socialret samt lejeret
Kommer principperne i serviceloven til kort her?
”Ideen er, at man ikke bare kan tvangsflytte beboerne, fordi det er billigere for kommunen at samle dem på et større tilbud. Men hvis man de facto kan gøre det, så har det nærmest karakter af omgåelse.”
”Problemet er, at kommunen ser det som en institution. Institutioner er kun formelt afskaffet, men ikke reelt. Og når de så nedlægger institutionen, anser de også, at så forsvinder de individuelle afgørelser om udmåling af støtte, som de har truffet.”
Hvad siger det så om, hvor langt vi er med at virkeliggøre intentionerne i serviceloven om afskaffelse af institutionsbegrebet? Er det reelt?
”Både tankegangen og institutionerne er der jo stadigvæk. Der er brug for, at den intension bliver ført ud i virkeligheden. Et skridt på vejen er lejekontrakter [kommentar: selv om det ikke er nogen garanti, som man kan se i sagen fra Guldborgsund], et andet er, at de ansatte ikke nødvendigvis er ansat, hvor man bor.”
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2023