Spring navigationen over og gå direkte til indhold

KERNEVÆRDI TIL EKSAMEN: Hvordan er det gået med afskaffelsen af ’institutionsbegrebet’?

Tillykke!
Serviceloven, eller Lov om social service, fyldte 25 år den 1. juli.
Loven regulerer blandt andet rammerne for rådgivning og støtte til mennesker med ”nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” – det vil ikke mindst sige mennesker med udviklingshandicap.

NYHED

Af Arne Ditlevsen

Et særligt fokuspunkt i loven var en afvikling af institutionsbegrebet. Det kom som en forlængelse af det opgør med særforsorgen, der i 1980 blev udlagt til amter og kommuner, mens Statens Åndssvageforsorg blev nedlagt.

Det er derfor en helt central del af serviceloven at sikre, at botilbud til blandt andet mennesker med udviklingshandicap ikke bliver til institutioner. Det har man gjort – eller prøvet på at gøre – ved at fastslå, at ”socialpædagogisk bistand ydes uafhængigt af boform”.

I dette tema ser vi på, hvordan det går med at sikre denne kerneværdi i den danske sociallovgivning – ikke mindst for de borgere, der har størst behov for hjælp.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 3 2023

Læs også:

Tvangsflytningen

Tankerne om respekt og inddragelse af det enkelte menneske – og respekt for eget hjem og retten til selvbestemmelse – har trange kår for seks personer i Guldborgsund Kommune. De bor i et botilbud, som kommunen har besluttet at lukke. Da beboerne har lejekontrakter med et boligselskab, kan de ikke bare smides ud af deres boliger. I stedet prøver de lokale myndigheder at presse dem ud

En lov for de svageste danskere

Det var meningen, at serviceloven skulle føre et nyt, mere demokratisk menneskesyn med sig. Loven skulle for eksempel sikre borgere med handicap et mere respektfuldt og effektivt samarbejde med myndighederne. Men det halter med at virkeliggøre intentionerne bag loven. Og politikere forsøger løbende at forringe vilkårene for de mennesker, der er helt afhængige af loven.

Det fuldstændige system i en af-institutionaliseret verden

Serviceloven lovede store visioner om frigørelse og medbestemmelse for mennesker med udviklingshandicap. To af dem, som troede på lovens potentiale, fortæller her om deres gamle inklusionsprojekt.

På vej mod Reservatet

Frida er en ung kvinde med mod på livet. Men hun må ikke selv bestemme, hvad hun skal arbejde med, hvor hun skal bo, hvordan hendes fritidsliv skal være, og hvem hun vil være sammen med. Det gør kommunen for hende i noget, de kalder for et samlet tilbud. Fridas far kalder det Reservatet

Servicelovens fine principper kørt over af kommunernes økonomiske modeller

Serviceloven var på mange måder en markant handicappolitisk markering. På nogle områder forud for sin tid – og baseret på visionære værdier og principper. Danmark var på den tid nærmest en handicappolitisk stormagt. En status som siden er blegnet en del.

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Lev Magasinet 3 2023

- Tema: Serviceloven 25 år
- Kerneværdi til eksamen
- Hvordan er det gået med afskaffelsen af ’institutionsbegrebet’?