I mere end 12 år har handicaporganisationen Levs beskæftigelsesindsats KLAPjob hjulpet over 5.000 mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer i skåne- og fleksjob. Vi ved, at dét at være en del af arbejdsmarkedet, hvor man føler sig inkluderet og får meningsfulde opgaver og gode kolleger, giver livskvalitet.  Men nu viser en ny omfattende analyse fra Social- og boligstyrelsen, at der tilmed er en stor økonomisk gevinst for især kommunerne, når et menneske med handicap får et KLAPjob i for eksempel REMA 1000, Matas, McDonald’s eller en af de mange andre virksomheder, som KLAPjob samarbejder med.

Beregningerne i analysen er baseret på omkring 2000 deltagere, der startede i KLAPjob i perioden 2014-2019, og resultaterne er overbevisende: Andelen af borgere i målgruppen, der er i beskæftigelse, stiger fra 45 procent til 80 procent efter de er har fået hjælp af KLAPjob. Fem til syv år efter indsatsen ligger andelen af KLAPjob-medarbejdere, som er i beskæftigelse, omkring 21 procent højere end hos en den kontrolgruppe, som er etableret i forbindelse med analysen.

Flere kan mere selv, når de er i KLAPjob

Analysen viser at KLAPjob har betydning for, hvor meget hjælp og støtte i hverdagen den enkelte har behov for. Behovet for kommunale sociale indsatser så som beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er markant mindre hos borgere som er i KLAPjob end hos borgere i den sammenlignelige kontrolgruppe. Andelen, der bor på botilbud, er også mindre, mens der tilsvarende er relativt flere, der får socialpædagogisk støtte i eget hjem.

KLAPjob-medarbejdernes reducerede brug af kommunale sociale indsatser resulterer i store besparelser for kommunerne og samfundet generelt. Helt konkret ses en reduktion i offentlige udgifter på omkring 100.000 kroner pr. borger, der har været i KLAPjob i seks år.

Levs landsformand, Anni Sørensen, siger:

”Da vi i sin tid startede KLAPjob handlede det ikke om at spare penge for kommunerne. Det handlede om, at flere mennesker med kognitive handicap, skulle have bedre muligheder for et job på almindelige arbejdspladser – mulighed for inklusion, livskvalitet og for at bidrage.

Nu står det imidlertid lysende klart, og solidt dokumenteret, at KLAPjob også er en rigtig god økonomisk investering. Kommunerne sparer mange penge til serviceudgifter. Og hertil kommer jo den samfundsøkonomiske betydning, hvor KLAPjob-medarbejderne bidrager med deres arbejdskraft til at løfte helt konkrete opgaver i de mange virksomheder, som vi samarbejder med i KLAPjob. KLAPjob er også et bidrag til det så berømte arbejdskraftudbud”, udtaler Anni Sørensen.

KLAPjob kan videreudvikles

Anni Sørensen understreger, at det langt fra er alle med kognitive handicap, som reelt har mulighed for et job på en almindelig arbejdsplads via KLAPjob. Men potentialet er større, hvis man videreudvikler på KLAPjob-indsatsen:

”KLAPjob henvender sig til en mindre del af den samlede gruppe mennesker med kognitive handicap. Sådan vil det også være i fremtiden, da mange med mere omfattende udviklingshandicap fortsat vil have behov for beskyttet beskæftigelse og samværstilbud. Men vi kan udvikle KLAPjob, så vi kan skubbe på grænsen for, hvem der kan opnå et KLAPjob, og det skal vi gøre. Et af de udviklingsområder, som vi har i kikkerten, er de offentlige arbejdspladser. Dem er der desværre alt for få af – faktisk er det kun omkring 6 procent af alle KLAPjob-medarbejdere, der er ansat i den offentlige sektor. Det skal der fokuseres mere på. Det samme gælder de unge som afslutter en STU. Her er også muligheder for at gøre muligheden for et job på almindelige arbejdspladser mere tydelig for de unge,” siger Anni Sørensen.