Økonomiaftalen for 2024 mellem kommunerne og regeringen indeholder reelt ikke nye penge til de stigende behov på handicapområdet og det øvrige specialiserede socialområde. Staten giver godt nok kommunerne nye penge til dækning af det såkaldte demografiske træk og til ”udgiftspresset på social- og sundhedsområdet” (samlet 2,4 mia. kr.), men det er meget langt fra behovet.

Levs landsformand, Anni Sørensen, er meget bekymret for, at man heller ikke i denne økonomiaftale vil stoppe de senere års kommunale besparelser på hjælpen til blandt andre mennesker med udviklingshandicap:

”I aftalen anerkender staten, at kommunernes udgifter på det specialiserede socialområde er stigende – blandt andet fordi antallet af mennesker med behov for hjælp stiger. Alligevel giver staten ikke flere penge til kommunerne. Tværtimod er aftaleteksten fyldt med forslag til, hvordan man i fællesskab vil arbejde for at forringe mennesker med handicaps rettigheder og styrke kommunernes mulighed for at prioriterer økonomien inden for en uændret ramme”, siger Anni Sørensen.

Problematiske ekspertanbefalinger med i økonomiaftalen

På det specialiserede socialområde, herunder handicapområdet, , henviser aftalen direkte til nogle de af anbefalinger, som for et par uger siden kom fra et såkaldt ekspertudvalg. Anbefalinger som en samlet handicapbevægelse var meget kritiske over for.

Det er ikke alle ekspertudvalgets anbefalingerne, som omtales direkte i den nye økonomiaftale, men flere af de problematiske anbefalinger har fundet vej ind i aftalen som noget, der omsættes til konkrete initiativer og lovgivning.

Det fremgår således blandt andet, at man vil forringe sårbare menneskers mulighed for at vælge et andet botilbud end det som kommunen henviser til. Fremover må det tilbud, som borgeren vælger efter den såkaldte frit-valgs-bestemmelse i Serviceloven, ikke være en krone dyrere end det som kommunen anviser. Konsekvensen vil være en markant indskrænkning af borgere i botilbuds muligheder for selv at vælge, hvor de vil bo.

Aftalen lægger ligeledes op til, at der skal ses nærmere på om eksempelvis Socialtilsynet ”… medvirker til at øge udgiftsopdriften” på socialområdet. Det må læses som et ønske om at indskrænke Socialtilsynenes muligheder for at kræve forbedringer af kvaliteten i indsatsen på baggrund af de problemer, som tilsynene konstaterer.

Flere af de øvrige problematiske anbefalinger fra ekspertudvalget er ikke nævnt direkte i den nye økonomiaftale, og det glæder Levs landsformand. Alligevel er hun meget bekymret over den gennemgående tilgang, som gennemsyrer økonomiaftalen:

”For et par dage siden besluttede regeringen at investere et stort milliardbeløb på sundhedsområdet. Patientrettighederne er truet, og sundhedsvæsenet leverer ikke det, som folk har krav på. Den prioritering af sundhedsvæsenet er rigtig og berettiget i og med at behovene er stigende”, siger Anni Sørensen, og fortsætter:

”Men hvorfor er logikken en helt anden, når det kommer til hjælpen til sårbare og skrøbelige mennesker med behov for hjælp efter Serviceloven? Hvor er regeringens resolutte handlekraft, når mennesker med handicaps rettigheder krænkes systematisk? På socialområdet er regeringens og KLs refleks derimod, at stigende behov skal imødegås med rettighedsforringelser og nedskæringer for den enkelte”, siger Anni Sørensen.

Penge til bygning af nye botilbud

Økonomiaftalen betyder desuden, at Staten giver kommunerne mulighed for at låne samlet 1,5 mia. kr. over 3 år til at bygge nye botilbud. Pengene skal bruges til det som kaldes anlægsomkostninger, og vil ikke få betydning for den hjælp, som kan gives til beboerne i tilbuddene. Det er kun til mursten, så at sige. Målet er at give kommunerne flere pladser at råde over, frem for at benytte selvejende eller private botilbud.

Anni Sørensen siger:

”Pengene til bygning af botilbud handler – helt som alle de andre forslag i aftalen – om at gøre det lettere for kommunerne at styre økonomien. Det handler slet ikke om kvaliteten af den indsats som ydes, og det er vigtigt at være opmærksom på”, siger Anni Sørensen, og fortsætter:

”Jeg skal ikke blande mig i diskussionen om private over for kommunale botilbud. Men jeg er alvorligt bekymret for, om det kan føre til endnu indskrænkning af muligheden for selv at vælge, hvor man vil bo, hvis man har et udviklingshandicap. Jeg frygter, at det vil føre til et endnu stærkere pres i retning af, at mindre og mere inkluderende bofællesskaber erstattes af store institutionslignende botilbud”, siger Anni Sørensen.