Af Anni Sørensen, Levs landsformand

Efter adskillige ugers forhandlinger fik vi i december sidste år en ny regering og et regeringsgrundlag – et grundlag, hvor der også er blevet plads til et afsnit med fokus på handicapområdet. Her proklamerer regeringen blandt andet, at man vil fortsætte arbejdet med en specialeplan, der skal ”… skabe tryghed for mennesker med handicap, som har behov for et højt specialiseret tilbud”.

Det er den nye social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, der kommer til at stå i spidsen for arbejdet med specialeplanen. Og hvis man skal tro ministerens udmeldinger siden hendes tiltræden, så hæver den nye regering ambitionsniveauet – i hvert fald sammenlignet med den tidligere regerings politiske udspil fra maj 2022.

Helt grundlæggende lagde den daværende S-regering op til en specialeplan, hvor der ikke blev pillet ved kommunernes fulde myndigheds- og finansieringsansvar. En melding Lev og resten af handicapbevægelsen var meget kritiske over for, idet vi forudså, at specialeplanen ville ende som en tam papirtiger, hvis ikke man ville tage livtag med de grundlæggende udfordringer på området. De sociale tilbud er således i dag fuldt takstfinansierede, og derfor vil den tiltagende af-specialisering fortsætte, medmindre der sættes ind i forhold til kommunernes visitation og den bagvedliggende finansieringsmodel. Specialeplan eller ej.

Derfor var det også opløftende at høre meldingerne fra den nytiltrådte social- og boligminister. Et møde med ministeren ganske kort efter nytår efterlod mig i hvert fald med et billede af en både visionær og ambitiøs minister. Hun anerkendte de mere grundlæggende og strukturelle problemer, som jeg og de øvrige repræsentanter fra handicapbevægelsen beskrev på området, og hun signalerede en tydelig vilje til at ville handle.

Da jeg en måneds tid senere kunne høre ministeren bekræfte sit ambitionsniveau i TV 2’s Go’ morgen Danmark, fik mit håb endnu et hak opad. Det er for sårbart, at kommunerne har det fulde økonomiske ansvar på handicapområdet – og det er urealistisk at forestille sig, at alle kommuner kan have den nødvendige viden og indsigt i mennesker med handicaps behov, var nogle af de helt centrale budskaber fra Pernille Rosenkrantz-Theil i morgenprogrammet.

De budskaber afspejler entydigt en anerkendelse af, at en specialeplan ikke kan stå alene.

Det er et vigtigt udgangspunkt for den videre dialog med ministeren og regeringen, og jeg vil som formand for Lev arbejde intensivt på, at ministeren fastholder sit perspektiv og sit ambitionsniveau – uanset at hun med stor sikkerhed vil møde modstand fra flere sider.

Modstanden vil nok især komme fra kommunernes interesseorganisation, KL. Her vil refleksen være, at man under ingen omstændigheder må tage opgaver fra kommunerne, og at der skal være så få bånd på kommunernes handle- og disponeringsfrihed som overhovedet muligt.

Her skal ministeren holde øjet på bolden – og ikke endnu engang lade sig styre af kommunal forfængelighed og snævre interesser. Fokus skal nødvendigvis være på at opbygge et system, hvor mennesker med handicaps krav på retssikkerhed, kvalitet og specialisering i indsatsen ikke afhænger af den kommune, som de bor i.

Leder i Lev Magasinet 1 2023