Nationalbanken foreslår at lempe kontantreglen og den ser intet behov for at forpligte bankerne i forhold til kontanter
Nationalbanken præsenterede i dag på et pressemøde planen for fremtidens danske kontanter. Budskabet var primært, at ældre seddelserier, samt 1.000-kronesedlen udfases pr. 31. maj 2025, og der kommer ny seddelserie fra 2028-2029.
Umiddelbart ikke tiltag, der har specielt stor betydning for mennesker med udviklingshandicap. Dog ved vi fra tidligere udskiftning af seddelserier, at det for en del mennesker med udviklingshandicap kommer til at tage lang tid at lære de nye sedler at kende. Og hvis man ikke kan forstå tal, så er den fysiske fremstilling af de enkelte sedler ekstra vigtig.
Samtidigt med pressemødet blev en ny rapport fra Nationalbanken udgivet. ”Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter”, som rapporten hedder, kommer med 4 hovedbudskaber, hvoraf 2 er skræmmende læsning.
Første budskab er, at der fortsat er brug for kontanter i Danmark. Andet budskab har samme fokus som pressemødet, nemlig udfasningen af 1.000-kronesedlen og de gamle seddelserie, samt ny seddelserie fra 2028-2029.
Men så går det galt for Nationalbanken. Tredje budskab foreslår nemlig en lempelse af kontantpligten, og med fjerde og sidste budskab slår Nationalbanken fast, at der ikke er aktuelt behov for at forpligte bankerne i forhold til kontanter. Begge budskaber er skræmmende læsning for de borgere, der af den ene eller andet grund ikke kan benytte et betalingskort med tilhørende pinkode. Og argumenterne for disse budskaber er tynde og bekymrende.
1 procent af befolkningen har angivet, at de kun kan betale med kontanter. Jeg kan betvivle, at der kun er tale om en procent, men under alle omstændigheder må jeg spørge mig selv: Er Nationalbanken helt ligeglade med denne ene procent?
Anni Sørensen, formand i Lev
De 4 hovedresultaters fra Nationalbankens rapport "Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter"
Der er fortsat brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden
Kontanter er både et anvendt betalingsmiddel i butikker og mellem privatpersoner. Dertil har de en række særlige egenskaber, som gør, at en mindre gruppe borgere, af forskellige årsager, er afhængige af kontanter.
Nye tiltag skal understøtte sikre og effektive betalinger med kontanter
For at sikre, at kontanter også fremover er et sikkert og effektivt betalingsmiddel, igangsætter Nationalbanken arbejdet mod en ny seddelserie, mens ældre seddelserier og 1000-kronesedlen udfases.
Det kan give mening at lempe kontantpligten for at understøtte sikre og effektive betalinger
I takt med at brugen af kontanter falder, og flere butikker kun sjældent har kunder, der ønsker at betale med kontanter, kan det give mening, at kontantpligten lempes.
Der er ikke et aktuelt behov for at fastsætte en egentlig forpligtelse for banker i forhold til kontanter
Tilpasningen af kontantinfrastrukturen er naturlig henset til brugen af kontanter, men yderligere tilpasning skal ske uden at forringe adgangen til kontanter og kontanttjenester.
Nationalbanken fremhæver flere gange i rapporten, at den endelige afgørelse om en eventuel lempelse af kontantpligten er en politisk beslutning. Det må dog formodes, at en anbefaling fra netop Nationalbanken tillægges stor betydning. Og derfor skræmmer anbefalingen da også Levs landsformand, Anni Sørensen:
”Det er som om Nationalbanken slet ikke har læst deres egen rapport, inden de kom med deres anbefalinger. Mere end hver tredje borger angiver, at de finder det problematisk for dem, hvis samfundet bliver kontantløst på sigt. Men endnu vigtigere er det, at 1 procent af befolkningen har angivet, at de kun kan betale med kontanter. Jeg kan betvivle, at der kun er tale om en procent, men under alle omstændigheder må jeg spørge mig selv: Er Nationalbanken helt ligeglade med denne ene procent?”
Det er skræmmende, at Nationalbanken kan konkludere, at man ikke behøver at forpligte bankerne til at håndtere kontanter - også for kunder, der ikke kan håndtere en pinkode, når så mange bliver ved med at pege på problemerne igen og igen.
Anni Sørensen, formand i Lev
Nationalbanken peger i deres argumentation for, hvorfor bankerne ikke skal forpligtes til at have kontantkasser, på, at der er taget en række offentlige initiativer for at forbedre adgangen til kontanter for de mest udsatte grupper.
Disse initiativer har Levs landsformand, dog svært ved at se som andet end syltekrukker:
”Det er chokerende, at Nationalbanken ikke finder, at der behov for at fastsætte en egentlig forpligtelse for bankerne i forhold til kontanter. Mange borgere, heriblandt mange med udviklingshandicap, er helt afhængige af kontantkasser. Det viser en undersøgelse Lev lavede i 2022 og undersøgelsens resultater bakkes op af en lang række civilsamfundsorganisationer. Der er absolut intet sket, ingen brugbare løsninger er fundet, siden disse offentlige initiativer gik i gang. Det er skræmmende, at Nationalbanken kan konkludere, at man ikke behøver at forpligte bankerne til at håndtere kontanter - også for kunder, der ikke kan håndtere en pinkode, når så mange bliver ved med at pege på problemerne igen og igen.”
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
Læs også:
Mange mennesker med udviklingshandicap er blevet mere afhængige af hjælp på grund af digitaliseringen - og mange pårørende og støttepersoner bliver nødt til at bryde loven for at kunne give den nødvendige hjælp. Sådan lyder meldingen fra en lang række pårørende i ny undersøgelse, som foreningen Lev har foretaget.
