Af Anni Sørensen, Levs landsformand

Lad os starte med det positive. Vi har ikke fået nogen tydelig melding fra socialministeren og resten af SVM-regeringen, men jeg regner bestemt med, at vi i dette efterår får et udspil til en specialeplan for handicapområdet. Jeg har ingen naive forhåbninger til udspillet, men håber, at det kan blive udgangspunktet for diskussioner om behovet for en mere grundlæggende reform af organisering, ansvarsfordeling og finansiering på handicapområdet. En reform, som både skal sikre øget kvalitet i indsatsen og en mere tværgående og solidarisk finansieringsmodel.

I de første måneder af SVM-regeringens levetid var der bestemt grund til en vis optimisme. Den nye socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, kom dengang med signaler, der tydede på, at ambitionsniveauet ligefrem var hævet sammenlignet med den tidligere regering.

Ministeren erkendte åbent, at det kan være for sårbart, at kommunerne har det fulde økonomiske ansvar på handicapområdet – og at det er urealistisk at forestille sig, at alle kommuner kan have den nødvendige viden og indsigt i mennesker med handicaps behov.

Om åbenheden og ambitionsniveauet også vil gøre sig gældende, når vi præsenteres for specialeplans-udspillet, må tiden vise. Men man har da lov at håbe.

Og så til det mere bekymrende. Henover dette efterår regner jeg med, at vi kommer til at forholde os yderligere til de anbefalinger, som Ekspertudvalget på socialområdet kom med i en del-rapport tilbage i maj. Eksperternes rapport er yderligere behandlet i den politiske klumme inde i bladet, men for nu at sige det helt kort: Eksperterne har skudt fuldkommen forbi målet og leverer i deres rapport en vifte af angreb på rettigheder for mennesker med handicap – ovenikøbet på et bekymrende svagt og i vidt omfang fejlagtigt vidensgrundlag.

Ekspertudvalgets anbefalinger er allerede blevet en del af KL og regeringens økonomiaftale, og jeg tror desværre, at vi i dette efterår skal regne med at skulle bekæmpe, at forslagene omsættes til ny lovgivning i Folketinget. Her må vi få lovgiverne til at forstå, at rettighedsforringelser for mennesker med handicap hverken er rimelige eller nødvendige i et velstående samfund som det danske. 

En anden af de mere bekymrende dagsordener, som jeg forventer kommer til at fylde i dette efterår, er revisionen af servicelovens magtanvendelsesregler. Vi har intet konkret på bordet endnu, men forskellige signaler tyder på, at regeringen forestiller sig, at man kan afbureaukratisere rammerne om statens (i dette tilfælde i kommuner/tilbud) brug af magt over for sine borgere. I dette tilfælde over for borgere med komplekse og omfattende handicap.

Og nej, der skal selvsagt ikke være unødvendige regler og dokumentationskrav. Men de faglige medarbejderes registrering og indberetning af magtanvendelse er, hvad jeg vil kalde helt nødvendige regler og dokumentation. Både af hensyn til borgerens retssikkerhed i den slags sager, og fordi det er et vigtigt grundlag for den faglige overvejelse, som altid skal finde sted, når der anvendes magt. Viden, som er helt afgørende for at kunne forebygge magtanvendelse en anden gang.

Foruden de mange politiske dagsordener, kommer vi i dette efterår også til at fortsætte arbejdet med at styrke Lev som fællesskab, forening og organisation. Det arbejde er en forudsætning for, at vi fortsat kan være en stærk stemme for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.

Leder i Lev Magasinet 4 2023