Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Billeddagbog fra Rwanda

Kom med på en guidet fototur til Rwanda og besøg et af Levs internationale partnerskaber

NYHED

I Rwanda samarbejder Lev med Collectif Tubakunde, der er den nationale paraplyorganisation for mennesker med udviklings-handicap og deres familier. Det er et større samarbejde, der blandt andet omfatter etablering af medarbejderejede virksomheder. Arbejdsfællesskaberne giver forældrene en stolthed og selvtillid til at kræve deres ret – både for dem og deres børn. I maj 2024 var Lev i Rwanda sammen repræsentanter fra Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) og Autismeforeningen.

Dag 1

Gustav (projektleder fra Lev) giver hånd til Collectif Tubakunde's kasserer, Agnes. Agnes er selv mor og startede Tubakundes medlemsorganisation Izere Mubeyie, som i dag er en stor skole, der har studerende med og uden udviklingshandicap. 

Børnene hos Izere Mubeyie.

Landsformand for Lev, Anni Sørensen og de øvrige deltagere fra Autismeforeningen og Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) bliver budt velkommen med sang og dans hos Izere Mubeyie.

Emmanuel (direktør hos Collectif Tubakunde), Bernadette (projektleder) og Gustav (projektleder).

Anni fra Lev og Marije fra Autismeforeningen snakker med Izere Mubeyies fysioterapeut.

Lokal mor til pige med handicap. Vi fik lov at se familiens hus og koen, som brødføder hele familien. I baggrunden står Dorcas,  som var oversætter på hele turen.

Dag 2

Lev har støttet et arbejdsfællesskab i Rwanda bestående udelukkende af forældre til mennesker med udviklingshandicap. Det er dem, vi besøger her. De laver tøj, tasker og alverdens andre ting og sager. Det er vokset meget fra første gang vi besøgte dem, og de får hele tiden flere med.

Her kan man se nogle af tekstilmaterialerne i baggrunden.

Fysioterapi hos vores partner APEH, som er et dags- og skoletilbud.

Dag 3

Vi besøger Tubakundes medlemsorganisation, Shenge.

Børnene hos Shenge.

Dag 4

Kaos og hygge i klassen hos Tubakundes medlemsorganisation APAX JANJA, der ligger i det nordlige Rwanda. Det drives af den katolske kirke.

Anni og forstanderen på APAX JANJA.

Børnene fra APAX JANJA.

Gennem eksterne midler fra DANIDA har Lev i 40 år støttet, styrket og udviklet vores partnere i Afrika og Asien til at blive endnu stærkere fortalere for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, i kampen for at fremme inklusion, ligestilling og rettigheder. Samarbejdet med Collectif Tubakunde i Rwanda er bare et af dem.