Civilsamfundsrapport til FN's Handicapkomité
DH har sendt en civilsamfundsrapport til FNs Handicapkomité forud for Danmarks eksamination i Handicapkonventionen i august måned i Geneve. Rapporten indeholder skarp kritik af Danmarks indsats for at realisere rettighederne i konventionen, ikke mindst når det gælder det netop vedtagne lovforslag om ændrede magtanvendelsesregler.
Det er hele ti år siden Danmark sidst blev eksamineret i Handicapkonventionen. Dengang fik Danmark – og det vil sige den daværende regering – alvorlig kritik på en række punkter. Handicapkomiteen kritiserede blandt andet, at Danmark ikke gjorde nok for at afvikle store institutioner (i Danmark kaldet botilbud), men at der tværtimod var tegn på, at udviklingen gik i retning af flere og større institutioner for mennesker med handicap. Ikke mindst for mennesker med udviklingshandicap.
Den kritik rejser handicapbevægelsen igen i den netop offentliggjorte civilsamfundsrapport til komitéen. Foruden de store institutionslignende botilbud, rejser rapporten også kritik af, at man i Danmark har taget nye lovinitiativer, som øger institutionaliseringen af tilværelsen for mange mennesker med handicap. Det drejer sig især om de ændrede regler om magtanvendelse over for mennesker med handicap, som regeringspartierne, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance vedtog i maj måned i år – og som netop er trådt i kraft.
Her skriver DH i rapporten til FN-Handicapkomitéen blandt andet, at de nye magtanvendelsesregler giver mulighed for ”aflåsning af døre, udvidede muligheder for at flytte borgere uden samtykke” og at DH finder dette stærkt kritisabelt.
Jeg ser meget frem til at høre, hvordan regeringen over for komiteen, vil forsvare sine alvorlige angreb på rettigheder og beskyttelse for mennesker med handicap.
Anni Sørensen, landsformand i Lev
I rapporten påpeges det desuden, at Danmark ikke blot mangler at realisere rettighederne i konventionen på en række områder. I en årrække har det tværtimod gået den forkerte vej, hvor Danmark i praksis har forringet rettighederne for mennesker med handicaps, ”ikke mindst set i sammenhæng med den fortsatte institutionalisering, udvidelse af mulighederne for at anvende magt og en presset kommunal økonomi”
Levs landsformand Anni Sørensen mener, det er særligt vigtigt, at handicapkomiteen har fokus på, at der i Danmark er sket klare forringelser rettighederne for mennesker med handicap over de senere år:
”Danmark er et ekstremt velstående land. Alligevel har man over mange år truffet politiske valg, som giver mennesker med handicap dårligere rettigheder, dårligere beskyttelse og dårligere mulighed for at få den nødvendige støtte og hjælp. Senest med den absurde ændring af servicelovens magtanvendelsesregler. Det er først og fremmest et problem for de mennesker, som rammes helt konkret. Men det er også alvorligt, at regeringen – og seneste også Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance – tilsyneladende er uinteresserede i, om Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.” siger Anni Sørensen.
Civilsamfundsrapporten kritiserer også Danmarks indsats på en lang række andre punkter. Eksempelvis beskyttelsen mod vold og overgreb, umyndiggørelse med værgemål, manglende konkrete handlingsplaner, ulighed i sundhed mv.
Sammen med regeringens egen rapport til komiteen og en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, udgør civilsamfundsrapporten grundlaget for eksaminationen af Danmark ved FNs Handicapkomite. Selve eksaminationen finder sted i slutningen af august måned i Geneve, hvor Levs landsformand også deltager i DHs delegation:
”Jeg ser meget frem til at høre, hvordan regeringen over for komiteen, vil forsvare sine alvorlige angreb på rettigheder og beskyttelse for mennesker med handicap. Og jeg ser frem til at få en konkret dialog med medlemmerne af komiteen. Det er helt afgørende, at de forstår, hvor alvorlig situationen er i disse år, og at det går tilbage i Danmark” siger Anni Sørensen.
Levs Landsformand forudser, at eksaminationen af Danmark vil give anledning til betydelig kritik fra handicapkomiteen. Og når komiteens endelige konklusion foreligger, så er der behov for at regeringen følger op og tager initiativer, som imødekommer kritikken.