Skyggebørn hjælpes ad - ud i lyset
Af Arne Ditlevsen | Foto: Liv Kastrup
Stolthed, dårlig samvittighed, kærlighed, irritation, vrede, ensomhed. Ansvar.
Det kan være ret så kompliceret at være søskende til en med udviklingshandicap. Og hvor, og med hvem, skal man tale om det? Forældrene vil være et oplagt svar, og det gør nogen da også, men det er ikke altid lige let.
Måske ligger det heller ikke lige for at vende det med venner og veninder. Kan de overhovedet sætte sig ind i, hvordan det er? Og vil man ’udlevere’ sin søskende og sig selv ved at fortælle om nogle meget personlige tanker og følelser, som man muligvis endda er flov over?
Derfor gav det også genlyd sidste år, da Helena Madeleine Holther Olesen på TikTok åbnede op for de forbudte tanker. Hun fortalte blandt andet om livet som skyggebarn til sin bror med Downs syndrom. Du kan på de følgende sider møde Helena, Stine, Stine og Ditte, der fortæller om deres liv med en søskende med udviklingshandicap. De deltog alle i et weekendkursus i forbindelse med Levs søskendetiltag Min søster, Min bror. Et arrangement der har fået kæmpe betydning for deltagerne. Som Ditte Rasmussen, søster til Mai, siger det:
”Jeg har altid tænkt, at det kun var mig, der stod i den her situation, men det er det jo overhovedet ikke. Jeg fik så mange nye indtryk.”
Psykolog Ann-Louise Rusborg deltog også i weekendkurset. På side 23 kan du se hendes gode råd til, hvordan man kommer ud af busken og får luft for sine tanker og følelser. Rådene retter sig både til søskende og forældre.
Projektet, Min Søster - Min Bror, er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.
Tema bragt i Lev magasinet nr. 3 2024.
Læs også:
Et møde med en gruppe andre søskende har åbnet Stine og Stines fire øjne for, at de faktisk har noget med i bagagen, som de aldrig har tænkt over. Blandt andet en lurende dårlig samvittighed. Til gengæld er de også blevet bevidste om, at deres familiemæssige baggrund har givet dem en helt særlig rummelighed og positivt livssyn.
Da Ditte voksede op, blev der ikke talt ret meget om, hvordan det var for hende at være søster til Mai. Ikke af ond vilje, det var bare blevet en rutine, at man handlede mere, end man talte. For Mai var ikke så meget til ord. En weekends samvær med andre søskende som hende selv har imidlertid vendt op og ned på det. Til lidt af et chok for forældrene
Da Helena Madeleine åbnede op om, at det ikke altid er lige nemt at være søskende til en med udviklingshandicap, åbnede der sig en ny verden, hvor der bor søskende, som har det akkurat som hende.
Det tog ikke lang tid fra psykolog Ann-Louise Rusborg startede sit oplæg, før flere af de deltagende søskende blev synligt berørt. Modet til at være sårbar var en stor, positiv overraskelse for Ann- Louise
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
