Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Barnets lov – nye rettigheder til børn og unge

Den 1. januar 2024 trådte Barnets lov i kraft. Barnets Lov er tænkt som en styrkelse af børnenes rettigheder og har i høj grad fokus på inddragelse af barnet eller den unge - det gælder også børn med nedsat funktionsniveau.
Socialrådgiver i Lev, Cecilie Damgaard Staur, giver her nogle nedslag i den nye lov.

NYHED

Barnets lov og serviceloven

Nogle af bestemmelserne på børnehandicapområdet er nu flyttet over i Barnets lov. Det gælder eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, hjemmetræning og ledsagelse. Andre handicapkompenserende ydelser som aflastning, hjælpemidler og vedligeholdelsestræning er forblevet i serviceloven.

Det betyder for Levs målgruppe, at der fremover kan bevilges visse ydelser fra Barnets lov og andre fra serviceloven.

Ny lov, nye begreber

Selve indgangen til støtten bliver også anderledes, da man i Barnets lov arbejder med nogle nye begreber. I kapitel 3 beskrives, at i sagsarbejdet skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en screening, en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse – afhængigt af sagens kompleksitet.

Kommunen skal, jf. retssikkerhedslovens §5, behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter alle de muligheder, der findes, så der kan ikke henvises til, at man har ansøgt efter en forkert paragraf.

Overgang til voksen

Kommunens pligt til at forberede overgangen fra barn til voksen fortsætter med Barnets lov i §§122 og 123. Når unge med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der modtager støtte efter denne lov, fylder 16 år, skal kommunen igangsætte forberedelserne til overgangen til voksen så hurtigt som muligt. Forberedelsen skal for eksempel indeholde behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen vedrørende uddannelse, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, bolig og sociale forhold. Kommunen skal gøre dette i dialog med den unge og dennes forældre.

Nu skal barnet inddrages

Med Barnets lov er der i højere grad kommet fokus på at inddrage barnet – dette gælder også børn med nedsat funktionsniveau. Barnet skal nu inddrages løbende og ikke, som tidligere efter serviceloven, hvor det var knyttet til kravet om børnesamtale på bestemte tidspunkter.

Børn og unge med funktionsnedsættelse skal inddrages i deres egen sag i forbindelse med sagsbehandlingen, og før der kan træffes afgørelse i sagen, medmindre barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det.

Sagsbehandleren skal sikre, at tilrettelæggelsen af barnets eller den unges medvirken sker med respekt for børns og unges forskellighed og skal blandt andet tage hensyn til deres modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Kravet om samtaler eller en anden direkte kontakt med barnet kan fortsat i særlige tilfælde helt eller delvist fraviges, men der skal være særlige forhold, som i afgørende grad taler for undladelsen. Hvis barnet ikke inddrages, så skal barnets holdninger og synspunkter oplyses på anden vis. Det kan være ved observation eller samtaler med nogen, der kender barnet.

Kravet om inddragelse kommer til at stille større krav til sagsbehandlernes faglighed i forhold til at inddrage børn med nedsat funktionsevne på en rigtig og ordentlig måde.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2024.

 Læs også:

Det syge system

Egne erfaringer med ’systemet’ har fået Oskar Rubin til at skrive bogen Sygt barn, sygt system. Som jurist og far til et barn med udviklingshandicap har Oskar mange erfaringer at dele ud af. Ikke mindst savner han tillid fra systemet til familierne.

”Husk nu – vi har håndteret det indtil videre”

Når Oskar er ved at falde ned i sort hul, fordi han frygter, at hans femårige søn Viggo havner i mistrivsel og i kløerne på inkompetent personale, så hjælper det, når hans kone Nanna minder ham om, at de har klaret det ganske godt ind til videre. Mange ting har de klaret selv, men de har også søgt og fået støtte fra mange kanter. Overraskende for Oskar også fra en præst

Hjemmetræning af Amalia er blevet en livsstil for Niels

Hjemmetræning af datteren Amalia har betydet, at hun både motorisk og sprogligt fungerer meget bedre, end hun ellers ville. Det er Niels Kaysen overbevist om. Mange bliver bare aldrig oplyst om muligheden

Fra sorg til power

Chok, afvisning, erkendelse, accept


 

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.

Lev Magasinet 1 2024

- Portræt af Manje Hasso: "Nu er jeg stærk, nu gør jeg det!"
- Tema: Fra sorg til power
- Ildsjæl: Furkan - En særlig holdleder i en særlig klub