Barnets lov og serviceloven
Nogle af bestemmelserne på børnehandicapområdet er nu flyttet over i Barnets lov. Det gælder eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, hjemmetræning og ledsagelse. Andre handicapkompenserende ydelser som aflastning, hjælpemidler og vedligeholdelsestræning er forblevet i serviceloven.
Det betyder for Levs målgruppe, at der fremover kan bevilges visse ydelser fra Barnets lov og andre fra serviceloven.
Ny lov, nye begreber
Selve indgangen til støtten bliver også anderledes, da man i Barnets lov arbejder med nogle nye begreber. I kapitel 3 beskrives, at i sagsarbejdet skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en screening, en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse – afhængigt af sagens kompleksitet.
Kommunen skal, jf. retssikkerhedslovens §5, behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter alle de muligheder, der findes, så der kan ikke henvises til, at man har ansøgt efter en forkert paragraf.
Overgang til voksen
Kommunens pligt til at forberede overgangen fra barn til voksen fortsætter med Barnets lov i §§122 og 123. Når unge med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der modtager støtte efter denne lov, fylder 16 år, skal kommunen igangsætte forberedelserne til overgangen til voksen så hurtigt som muligt. Forberedelsen skal for eksempel indeholde behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen vedrørende uddannelse, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, bolig og sociale forhold. Kommunen skal gøre dette i dialog med den unge og dennes forældre.
Nu skal barnet inddrages
Med Barnets lov er der i højere grad kommet fokus på at inddrage barnet – dette gælder også børn med nedsat funktionsniveau. Barnet skal nu inddrages løbende og ikke, som tidligere efter serviceloven, hvor det var knyttet til kravet om børnesamtale på bestemte tidspunkter.
Børn og unge med funktionsnedsættelse skal inddrages i deres egen sag i forbindelse med sagsbehandlingen, og før der kan træffes afgørelse i sagen, medmindre barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det.
Sagsbehandleren skal sikre, at tilrettelæggelsen af barnets eller den unges medvirken sker med respekt for børns og unges forskellighed og skal blandt andet tage hensyn til deres modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.
Kravet om samtaler eller en anden direkte kontakt med barnet kan fortsat i særlige tilfælde helt eller delvist fraviges, men der skal være særlige forhold, som i afgørende grad taler for undladelsen. Hvis barnet ikke inddrages, så skal barnets holdninger og synspunkter oplyses på anden vis. Det kan være ved observation eller samtaler med nogen, der kender barnet.
Kravet om inddragelse kommer til at stille større krav til sagsbehandlernes faglighed i forhold til at inddrage børn med nedsat funktionsevne på en rigtig og ordentlig måde.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 1 2024.