To skridt i den rigtige retning

Af Mads Malik Knudsen, politisk konsulent i Lev

I Lev har vi i årevis råbt op om den ulige sundhedssituation for mennesker med udviklingshandicap. Og uligheden er veldokumenteret. I 2022 udgav Statens Institut for Folkesundhed (SIF) en rapport, der dokumenterede, hvordan mennesker med udviklingshandicap i gennemsnit dør 20 år tidligere end resten af befolkningen – et tal der ligefrem er steget siden 2014. Og en ny SIF-rapport fra dette forår viser, at en stor del af dødsfaldene kunne være undgået ved lægelig opsporing og behandling.

I starten af september modtog den danske regering derudover den endelige rapport fra FN’s Handicapkomité, som beskrev, hvordan mennesker med handicap fortsat møder diskrimination i adgang til sundhedsydelser og ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i beslutningsprocesser, der vedrører dem.

Det understreger endnu engang det problem, vi allerede kender til: Vi taler om forbedringer – og har gjort det i årevis, men implementeringen halter.

Nu virker det dog endelig til, at der tages nogle konkrete skridt i den rigtige retning.

Regeringens sundhedsudspil og den nye overenskomst mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og Danske Regioner fremhæver blandt andet fasttilknyttede læger på botilbud og systematiske sundhedstjek som løsninger på de massive sundhedsudfordringer, mennesker med udviklingshandicap står overfor.

Men før vi lader os rive med af regerin gens løfter og nye overenskomster, er det afgørende, at vi ikke misser de centrale udfordringer, der stadig står i vejen for lighed i sundhedsvæsenet.

Sundhedstjek er vigtigt, men ikke nok

Systematiske sundhedstjek er uden tvivl et vigtigt skridt i den rigtige retning, og Lev har i mange år arbejdet hårdt for, at denne ret skulle blive en realitet. De seneste to år har vi haft stor fokus på, at aftalen om sundhedstjek til borgere i botilbud fra 2021 bliver implementeret. Vi kan dog også se, at det langt fra har nået den udbredelse, vi havde håbet. Derudover havde vi håbet, at PLO og Danske Regioner i den nye overenskomst ville have udvidet rettigheden til dem, som ikke bor på et botilbud. Det skete ikke. Så der er fortsat lang vej igen.

Vi kan se, at den største udfordring med implementeringen og sikringen af retten til sundhedstjek ligger i koordineringen mellem den praktiserende læge og personalet på botilbud. Det er derfor nødvendigt med en bredere og mere koordineret indsats, der også involverer bedre uddannelse af personale, både det pædagogiske og det sundhedsfaglige, bedre samarbejde mellem sektorer og en opkvalificering af den praktiserende læges kompetencer.

Fasttilknyttede læger på botilbud kan potentielt spille en vigtig rolle i denne sammenhæng. Men det kræver, at deres rolle bliver implementeret korrekt. Lægerne skal ikke erstatte det faste personale på botilbuddene, men derimod støtte og vejlede dem i håndteringen af de komplekse sundhedsproblemer, som beboerne ofte har. Mange medarbejdere på botilbud mangler den nødvendige sundhedsfaglige viden til at kunne varetage disse opgaver alene, og her kan de fasttilknyttede læger være en værdifuld ressource. Men det forudsætter, at lægerne har de rette kompetencer og den nødvendige tid til at udfylde denne rolle.

Lægen er ikke det eneste svar

Selvom vi ser positivt på ordningen med fasttilknyttede læger, skal vi være på vagt overfor nogle af de udfordringer, der kan opstå. For det første er det afgørende, at retten til frit lægevalg bevares. Mennesker med udviklingshandicap har samme ret som alle andre til at vælge deres egen læge, og dette frie valg må ikke blive undermi neret af de nye ordninger. Vi skal sikre, at de fasttilknyttede læger fungerer som et supplement til den allerede eksisterende lægedækning.

Derudover skal vi være opmærksomme på, at lægernes rolle skal defineres klart, så de ikke ender med at overtage ansvaret for den daglige pleje af beboerne. Lægerne skal fokusere på at opkvalificere personalet og rådgive om sundhedsfaglige problemstillinger, og som nævnt ikke på at overtage rollen som borgernes praktiserende læge. Noget som vi desværre har set ske visse steder på landets plejehjem, der har en lignende ordning. Det handler om at skabe et samarbejde mellem læger og personale, hvor begge parter styrkes til at kunne levere den bedst mulige pleje til beboerne.

Nyt udspil – Faste botilbudslæger og hjemmebehandlingsteams

Regeringen har præsenteret et større sundhedsudspil, der udover at foreslå fasttilknyttede læger på botilbud også inkluderer etableringen af nogle nye regionale hjemmebehandlingsteams. De skal ifølge regeringen kunne rykke ud til borgere med særlige behov og give dem den nødvendige lægehjælp i deres eget hjem. Et initiativ, som, hvis vi tager de positive briller på, ligger godt i tråd med Levs tidligere forslag om udkørende sundhedsfaglige teams. I den bedste af alle verdener vil det gøre, at mennesker med udviklingshandicap får den behandling, de har brug for, uden at skulle navigere i et komplekst og ofte utilgængeligt sundhedssystem.

Men som med de fasttilknyttede læger er det afgørende, at disse hjemmebehandlingsteams bliver implementeret på en måde, der sikrer kvalitet og kontinuitet i behandlingen. Hvis de sundhedsfaglige medarbejdere ikke får den nødvendige uddannelse og ressourcer til at håndtere de komplekse sundhedsbehov, vil initiativet ikke få den ønskede effekt. Derfor skal det sikres, at der følger tilstrækkelige midler og opbakning med de nye tiltag, så de kan realiseres i praksis.

Det bliver de 17 nye sundhedsråd, der skal implementere disse teams, og vi vil fra Levs side gøre, hvad vi kan for at spille ind med vores viden, erfaring og anbefalinger til en succesfuld implementering.

Sundhed handler også om rettigheder

I sidste ende handler hele denne diskussion om noget langt større end blot sundhedstjek og lægedækning. Det handler om at sikre, at mennesker med udviklingshandicap får den samme ret til sundhedsydelser som alle andre. Sundhed er en grundlæggende menneskeret, og vi må og kan som samfund ikke acceptere, at en hel gruppe af borgere systematisk bliver svigtet af vores sundhedssystem.

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 5 2024