Spring navigationen over og gå direkte til indhold

8 gode råd og punkter til opmærksomhed

Planlægning! Overblik! Forberedelse! Belysning af den konkrete situation! Det er nøgleelementer i at få skabt de bedste for udsætninger for en god overgang fra børne- til voksenbestemmelserne for den unge med handicap. Her er 8 råd til, hvad du kan gøre for at forberede dig bedst muligt.

NYHED

Den unges behov

Betydningen af at blive 18 år i forhold til lovgivning: Før tog støtten udgangspunkt i barnets og familiens behov. Nu tager den udgangspunkt i den unges behov. Den forståelse er svær for mange familier, for den unge er jo stadig den samme. Men lovgivningen ændrer sig væsentligt - mange af de nuværende ydelser ophører og støtten skal vurderes efter voksenparagrafferne. Der kan ikke længere udmåles til de samme ydelser som eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunens forberedelse

Kommunen skal gå i gang med forberedelsen for unge med udviklingshandicap, når de fylder 16 år. Kontakt derfor kommunen, hvis du ikke har hørt fra dem.

Forældres forberedelse

Tænk over den unges behov for støtte og de opgaver, man som forældre løser for dem i hverdagen. Og vær meget detaljeret.

Repræsentation

Den unge bliver myndig, og man er som forældre ikke automatisk part af sagen. Den unge skal give samtykke til, at man som forælder må være del af sagen eller være partsrepræsentant. I nogle tilfælde kan et værgemål være relevant, og her bør ansøgningsprocessen starte i god tid, inden den unge fylder 18 år. Man kan kontakte Familieretshuset i forhold til rådgivning omkring dette.

Kommunen skal hjælpe

Størstedelen af lovgivningen og bevillingerne ændres – kommunen har en rådgivningsforpligtelse.

Spørg Lev

Søg rådgivning hos Lev, hvis der er noget, du ønsker belyst i forhold til overgangen.

Inddragelse af den unge

I henhold til Barnets lov skal den unge høres og inddrages i det omfang, det er muligt. Det er vigtigt, at forældrene støtter op om den unges stemme.

Vær opmærksom på,

at den unges behov og dit behov som forælder ikke nødvendigvis altid er de samme. Forældres kærlighed og omsorg kan – måske – i nogle situationer utilsigtet skygge for den unges ønsker og behov.

De gode råd er lavet på baggrund af interview med Cecilie Damgaard Staur og Sonja Pelle Nielsen fra Levs rådgivning

Tema bragt i Lev magasinet nr. 5 2024.

 Læs også:

"Der er aldrig nogen af os, der har haft det så godt"

Forberedt og velgennemført. Lene Svendsen har store roser til den måde, overgangsfasen fra børneområdet til voksenlivet blev håndteret for hendes søn Sebastian. Og det betød alt. Det gav gode løsninger – og tryghed for hele familien.

Vejen ind i voksenlivet: mor og ekspert fortæller om sine erfaringer

En vigtig funktion i overgangsfasen fra børne- til voksenydelser for dig som forælder bliver at skelne imellem, hvad der er dine behov som forælder, og hvad der er den unges behov. Det fortæller Camilla Grann. Hun er mor til en teenager med udviklingshandicap og har mange års erfaring som fagperson på området.

Lidt om regler og rettigheder

- og hvordan de bliver forvaltet

Det helt afgørende er: kom i gang i god tid

Personen er den samme. Funktionsnedsættelsen er den samme. Alligevel ændrer hele systemet og lovgivningen sig, når den unge fylder 18 år.

Lev Magasinet 5 2024

- Tema: Fra ung til voksen - kom i gang med forberedelserne i god tid
- Portræt: Maria elsker sin hund GodtNok og agility - "Det bedste jeg nogensinde har været med til"
- Ny bog: Fotos til følelserne

Følg debatten på Facebook

Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.