- og hvordan de bliver forvaltet
Reglerne om forberedelsestid til overgangen fra børne til voksenbestemmelser fremgår af Barnets lov §§ 122123. Det overordnede formål med Barnets lov §§ 122123 er at skabe et godt grundlag for den unges overgang til voksenlivet, sikre kontinuitet og tryghed omkring fremtiden for den unge samt forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen.
Af Barnets lov fremgår det også, at kommunen skal påbegynde forberedelsen så hurtigt som muligt efter den unges 16års fødselsdag.
Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan den relativt nye lovbestemte forberedelsesperiode (fra januar 2021) bliver administreret. Dengang var den omtalt i servicelovens § 19 a, i dag Barnets lov §§ 122123.
Udvalgte punkter fra undersøgelsen:
Halvdelen af kommunerne oplever, at § 19 a har haft en betydning for, om de kommer i gang med at forberede overgangen til voksenlivet på det tidspunkt, hvor den unge fylder 16 år.
Undersøgelsen viser, at nogle kommuner oplever, at § 19 a har betydet, at der er kommet mere systematik i forberedelsen af overgangen grundet de retningslinjer, de skal følge.
Interesseorganisationer har varierende oplevelser af betydningen af § 19 a. Nogle repræsentanter har ikke en oplevelse af, at der sker en tidligere og grundigere forberedelse af overgangen, mens andre har en oplevelse af, at nogle, men ikke alle, kommuner har fået større fokus på at forberede overgangen.
Undersøgelsen hedder ”Kommunernes brug af § 19a”. Den blev offentliggjort i april 2024. Se hele undersøgelsen hos Ankestyrelsen på ast.dk.
Formålet med barnets lov §§ 122123 er at lovfæste de skridt, som kommunen skal tage i forbindelse med forberedelsen af den unges overgang til voksen.
Der er således tale om ’processkridt’ og ikke afgørelser, der kan påklages til Ankestyrelsen.
Der er derfor ikke klagemulighed til Ankestyrelsen i forhold til de beslutninger, kommunen træffer som et led i forberedelsen.
Kommunens generelle forpligtelse til at efterleve lovgivningen og sikre en rettidig sagsbehandling gælder også for sagsbehandlingen efter barnets lov §§ 122123. (Kilde: DUKH)
Regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) har meldt ud, at de ønsker at afskaffe kravet om tidlig forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med handicap. Det fremgår af et såkaldt forenklingskatalog fra juni i år. Det forventes at kunne indbringe en administrativ besparelse på 2,9 millioner kroner årligt.
Handicaporganisationer kalder forslaget ubegribeligt. Det er ikke en forenkling, men en forringelse. Hvorfor fjerne en regel som hjælper på et potentielt meget konfliktfyldt område, og som både kommuner og de berørte familier oplever som nyttig?
Tema bragt i Lev magasinet nr. 5 2024.
Læs også:
Forberedt og velgennemført. Lene Svendsen har store roser til den måde, overgangsfasen fra børneområdet til voksenlivet blev håndteret for hendes søn Sebastian. Og det betød alt. Det gav gode løsninger – og tryghed for hele familien.
En vigtig funktion i overgangsfasen fra børne- til voksenydelser for dig som forælder bliver at skelne imellem, hvad der er dine behov som forælder, og hvad der er den unges behov. Det fortæller Camilla Grann. Hun er mor til en teenager med udviklingshandicap og har mange års erfaring som fagperson på området.
Personen er den samme. Funktionsnedsættelsen er den samme. Alligevel ændrer hele systemet og lovgivningen sig, når den unge fylder 18 år.
Planlægning! Overblik! Forberedelse! Belysning af den konkrete situation! Det er nøgleelementer i at få skabt de bedste for udsætninger for en god overgang fra børne- til voksenbestemmelserne for den unge med handicap. Her er 8 råd til, hvad du kan gøre for at forberede dig bedst muligt.
- Tema: Fra ung til voksen - kom i gang med forberedelserne i god tid
- Portræt: Maria elsker sin hund GodtNok og agility - "Det bedste jeg nogensinde har været med til"
- Ny bog: Fotos til følelserne
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
