Af Arne Ditlevsen | Foto: Niels Hougaard
Emil Falster er en sjældenhed i Danmark. Der er nemlig ikke mange, der forsker i handicapområdet. Det er også meget kendetegnende, at man ikke kan læse handicapstudier på universitetet.
”En af årsagerne er blandt andet, at der ikke bliver givet fondsmidler til det. Selvom det er den største minoritet i landet. Men det gør man altså i andre lande. Island for eksempel, de har 350.000 indbyggere og to professorer i disability studies.”
”Andelen af mennesker, der har et handicap, er så stor, at vi bliver nødt til at sikre, at vi har et forskningsmiljø. Det var i hvert fald noget, som den islandske socialminister sagde på den nationale konference, jeg var på sidste år. Og det er jo ret usædvanligt.”
Manglende forskning betyder ifølge Emil Falster manglende viden om, hvad det egentlig er vi taber, når vi bliver ved med at devaluere og marginalisere mennesker med handicap. Og: Hvad er det egentlig for liv, mennesker med handicap lever i vores land? Hvad er det for muligheder og begrænsninger, der karakteriserer deres liv?
Hvad er din egen forskningsmæssige ambition?
”Min ambition, det er jo egentlig bare at kunne blive ved med at være handicapfor[1]sker. Og så drømmer jeg om, at handicap i højere grad bliver en del af den offentlige samtale.” Derfor deltager han også ofte selv i debatten med sin forskningsmæssige baggrund og viden:
”Det er jo ikke, fordi jeg ser mig selv som en, der taler på vegne af mennesker med handicap. Det gør de selv. Det jeg kan gøre, det er at tale om den forskning, jeg og andre har lavet.”
Noget, der har overrasket Emil Falster ved at dykke ned i handicapområdet, er, hvor dårlige vilkårene er for mange mennesker med handicap. Og hvor meget det påvirker børn og unge og deres pårørende. Det kan give nogle uventede reaktioner:
”Når jeg fortæller andre mennesker om det, så bliver folk nogle gange sure på mig. Også selvom de ikke ved noget om området. Nok fordi det strider så meget imod vores narrativ om, at det er noget, vi er gode til i Danmark. Det siger noget om, at der er rigtig mange mennesker, der ikke kender til forholdene på området.”
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2024.