Lev Magasinet 4 2024
- Tema: Marianne - og den store bankudfordring
- Ildsjæl: "Albert havde jo nær pandet mig ned"
- Forsker: De virkelig dyre er dem, der ikke har et handicap
Kram i en anden verden
Et projektbesøg i Rwanda har sat gang i tankerne hos ULFs formand Lars Gjermandsen. Forholdene er for mange med udviklingshandicap så svære, at de ikke tåler sammenligning med noget, han før har oplevet.
NYHED
KORT FORTALT
ULF var før sommerferien med Lev i Rwanda. Turen var en stor oplevelse for Lars, der er formand for Udviklings - hæmmedes Landsforbund, ULF.
Rwanda er et land, hvor det nærmest er en straf at få et barn med udviklingshandicap.
Men der var også mange gode oplevelser med kram og grin.
Af Arne Ditlevsen | Foto: Liv Kastrup
”Vi havde snakket om, at det var meget anderledes. Men det er noget helt andet at se det i virkeligheden.”
Det fortæller Lars Gjermandsen, formand for ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund. Han og en lille delegation fra ULF var før sommerferien på projektbesøg i Rwanda. Her skulle de sammen med Landsforeningen Autisme se nogle af Levs projektindsatser i landet og i øvrigt se og opleve, hvordan vilkårene er for mennesker med udviklingshandicap og deres familier i et relativt fattigt land.
Det er et besøg, som har sat sig hos Lars. For eksempel den forestilling, han blandt andet mødte, at det er onde ånder, der er skyld i, at en mor har født et barn med udviklingshandicap:
”Moderen har gjort noget slemt for at føde et udviklingshæmmet barn. Det er nærmest en straf at få sådan et barn. Nogle udviklingshæmmede bliver lukket inde i huset eller et skur ved siden af, og så kan de få lov til at leve der. De er nok længere tilbage end til institutionernes tid i Danmark.”
Det var første gang, at Lars besøgte og med egne øjne så, hvordan mennesker med udviklingshandicap lever i det Globale Syd. Han synes, det var spændende at se de forskellige skoler, som de besøgte i løbet af projektbesøget. Lars understreger vigtigheden af, at børnene lærer noget, og at de støttes i at kunne klare mere selv: ”Det er vigtigt, at de lærer at gå, for det er et meget bakket terræn. Hvis de ikke lærer at gå, kan de ikke komme i skole, for forældrene kan ikke blive ved med at bære dem.”
De hårde økonomiske vilkår var også tydelige, da Lars var med på besøg hos en familie:
”De havde et lille hus. Ved siden af stuen var der et lille værelse, hvor de sov fire personer på en madras. Det var meget fattigt.”
Vi har talt om, hvordan vi selv kan komme mere på banen og få noget indflydelse lidt mere fra starten af.
Lars Gjermandsen
Inspiration til mere
Trods de ind i mellem barske oplevelser var der også plads til masser af smil og kram.
”Det var en spændende tur, men også lidt følelsesladet. De var ikke bange for at gå hen til fremmede og kramme dem. I hvert ikke når vi var på skolerne.”
ULF har i al den tid, Lars kan huske tilbage, ikke deltaget aktivt i internationale projekter. Men turen til Rwanda har vækket interessen for at engagere sig på en eller anden måde.
”Vi har talt om, hvordan vi selv kan komme mere på banen og få noget indflydelse lidt mere fra starten af og sætte vores præg på det. Vi kunne også godt overveje at få et par sponsorbørn, det har vi snakket lidt løst om,” fortæller ULF-formanden.
Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2024
Lev i Rwanda
I Rwanda samarbejder Lev med Collectif Tubakunde, der er den nationale paraplyorganisation for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Det er et større samarbejde, der blandt andet omfatter etablering af medarbejderejede virksomheder.
Arbejdsfællesskaberne giver forældrene en stolthed og selvtillid til at kræve deres ret – både for dem og deres børn.
Følg debatten på Facebook
Besøg Levs side på Facebook og følg eller i deltag i debatten om netop dette emne.
