Sammen om handicap?

Af Anni Sørensen, Levs landsformand

Henover april og maj lykkedes det socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil at tromle en dybt bekymrende handicappolitisk rammeaftale på plads mellem regeringen, Det Radikale Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. Aftalen havde en række del-elementer, hvoraf nogle måske kan føre til positive forandringer. Men den alt-dominerende dagsorden for aftalen var, at der fremover skal gennemføres endnu flere besparelser på hjælpen til mennesker med handicap. Og med aftalen fik ministeren tilmed banket et flertal på plads bag en dybt problematisk og skadelig revision af servicelovens magtanvendelsesregler.

Socialministerens rammeaftale er blevet til under den tilforladelige og måske ligefrem appellerende overskrift, ”Sammen om handicap”. En betegnelse for det forum, som ministeren nedsatte sidste år med en række aktører fra social- og handicapområdet, herunder faglige organisationer, KL, Danske Regioner og Danske Handicaporganisationer (DH).

”Sammen om handicap” har undervejs ændret karakter og involverer nu også de tre aftalepartier. Og her efter sommerferien ændrede forummet så karakter endnu engang. Opgaven i dialogforummet bliver i det kommende halvår at konkretisere en række af de mange enkeltelementer, som indgår i det samlede aftalekompleks.

Det konkretiseringsarbejde har jeg efter indgående overvejelser besluttet, at Lev også skal forsøge at blive en del af. Derfor lod jeg mig indstille til dialogforummet, da DH blev tilbudt en ekstra plads. Og jeg fik den ekstra plads.

Jeg siger det gerne ærligt: Det var ikke nogen let beslutning. Forårets forløb, hvor socialministeren pressede den komplekse og kontroversielle rammeaftale igennem i et tidspresset og lukket forhandlingsforløb, var ikke tillidsvækkende. Ganske som det heller ikke hjalp på tilliden, at KL i en parallel aftale blev givet vetoret på aftalens indhold, hvis de enkelte initiativer ikke medførte besparelser.

Men det lykkedes os ikke at forhindre, at aftalen blev indgået, og nu ligger der et katalog af initiativer, som over de kommende år skal føres ud i livet. Og det har vi i handicapbevægelsen en klar interesse i at få indflydelse på. Det har siden Levs dannelse været en del af vores DNA, at vi både formår at indgå i konstruktiv dialog med politiske beslutningstagere – og give kontant og krads kritik, når der er grund til det.

Den rolle vil jeg også forvalte efter bedste evne som medlem af ”Sammen om handicap”. Vi tager dialogen, deler vores viden og perspektiv, og vi gør, hvad vi kan for at påvirke de politiske beslutninger i den rigtige retning. Men det betyder ikke, at vi – direkte eller indirekte – står bag den aftale, som dialogen foregår på baggrund af.

Det forlanger jeg respekteres af de parter, vi har dialogen med – både direkte og indirekte. Vi vil ikke tages som gidsler eller bruges som legitimering af beslutninger, der medfører forringelser.