Verden er lavet til forestillingen om det normale mennesker - og det skal der laves om på

Af Arne Ditlevsen | Foto: Niels Hougaard

Det er sjovt, for vi snakker så meget om, hvor dyrt handicapområdet er. Hvor meget især botilbudsområdet koster. Men hvis vi prøvede at kigge på hvor meget, man som ikke-handicappet får, så ville den samtale være helt anderledes.”

”Jeg får hele tiden omsorg. Det er alt lige fra, at der er trapper, jeg kan bruge, jeg kan benytte offentlig transport, jeg har lige adgang til sundhed - jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til, fordi verden er lavet til mig. Men der er ikke nogen, der kommer og siger, at jeg er dyr.”

Dem og os

Handicapforsker Emil Falster (32) har fået talt sig varm. Hvordan vi har indrettet vores samfund med et dem og et os er kerne[1]punktet i hans bog Ableisme, der blev udgivet i foråret. Ableisme kommer af det engelske begreb able-bodied, der kan oversættes til ’kropskapabel’. Det vil sige, at man er funktionsdygtig både fysisk og psykisk.

I bogen beskriver han begrebet ableisme således: Det er den form for diskrimination, der sker på baggrund af favoriseringen af kropskapable, herunder neurotypiske¹ , ’raske’ eller ’normale’.

Det er en strukturel, indlejret del af tankegangen hos de fleste af os, Emil Falster sætter kniven i. En lang historisk proces, hvor samfundet har taget afsæt i det ’normale’, ikke-handicappede menneske, hver gang man har lavet og bygget noget. ”

¹Ordet neurotypisk betyder populært sagt, at en hjerne er ’normal’ og dermed fungerer på en måde, hvor den ikke lever op diagnosekriterierne for autisme, adhd, hjerneskade, udviklingshandicap osv. Ordet neurotypisk giver mulighed for at tale om mennesker uden at bruge det værdiladede ord ’normal’. Kilde: specialisterne.com

”Men hvis vi begyndte at designe og indrette vores samfund til mennesker med handicap, så ville det ikke kun være godt for dem. Det ville også være godt for ældre. Og det ville også være godt for dem, der ikke har handicap. Fordi de profiterer også af en verden, der er lavet til flere forskellige funktionsevner,” forklarer Emil Falster, der er postdoc ved Bevica Fonden og Aalborg Universitet.

Han nævner digitalisering som et eksempel. ”Hvis vi lavede digitale løsninger, som kan forstås af en, der er ældre, eller en, der har udviklingshandicap, så er jeg også ret sikker på, at min far kan forstå det. Han syntes også, det var svært at installere MitID. Det var der mange, der gjorde. Også mennesker der er vant til at bruge en mobiltelefon.”

Selvfølgelig hænger det sådan sammen

Hvorfor er det, at vi ser den her systematiske form for diskrimination i vores samfund? Denne systematiske stillen ringere, bare fordi du har et handicap. Det handler blandt andet om det historiske syn på ’idealmennesket’ og den kropskapable person som den almindelige, den naturlige. Det har været udgangspunktet for, hvad man har designet og bygget efter. Ligesom også skoler, arbejdsmarkedet og sundhedssystemet er tilrettelagt efter en forestilling om det normale menneske.

Falsters bog har vakt stor interesse – også fra landsdækkende medier – og det er langt fra altid, at forskningsudgivelser på handicapområdet gør det.

For mange uden for handicapmiljøet har bogen været noget af en aha-oplevelse – for ja, selvfølgelig hænger det sådan sammen. Desuden er der en åbenbar identifikation for alle dem, der ikke beskæftiger sig med området. For de fleste af os kender nogen, der er gamle, vi bliver det også selv en dag. Og det er ofte også ensbetydende med funktionsnedsættelser i varierende omfang. Handicap bor på den måde i os alle.

For mennesker ’inden for’ handicapområdet, er bogens tema måske ikke nyt, for de lever med det hver dag, men som Falster formulerer det, så kan ”bogen give organisationerne og mennesker med handicap noget sprog for nogle af de ting, der reelt set sker.”

Samtidig taler bogen ind i et oprør, en vækkelse på hele handicapområdet, der allerede er i gang med blandt andet #enmillionstemmer og den store demonstration foran Christiansborg i maj:

”Lige nu er der et enormt stort fokus på den måde, som mennesker med handicap bliver uretfærdigt behandlet. Bogen blev udgivet samtidig med, at regeringen lagde op til at lave nogle ret vidtgående ændringer i magtanvendelsesreglerne. Det lyder helt forfærdeligt at sige, men det er jo en gave til sådan en bog.”

Gøgeungerne

I forhold til mennesker med udviklingshandicap har ableisme ifølge Emil Falster historisk været med til at devaluere og marginalisere dem.

Det har blandt andet medført, at man fra politisk hold har omtalt dem, der er omfattet af det specialiserede socialområde, som gøgeunger. Det vil sige nogen, der udnytter og snylter på deres omgivelser. I 2023 forklarede finansminister Nicolaj Wammen, at besparelser på blandt andet skoler skyldtes stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Han kunne jo i stedet have skudt skylden på mink-milliarderne eller udskejelserne i Skat.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Emil Falster:

”Vi kan godt blive ved med at snakke om handicapområdet på den her måde. Vi kan godt blive ved med at snakke om dem og os. Vi kan godt blive ved med at snakke om mennesker med handicap, som de dyre. Jeg tror bare, at vi misser den grundlæggende pointe. Det er tværtimod dem, der får allermest omsorg og er rigtig dyre, som verden naturligvis er lavet til. Og det er jo lige netop de kropskapable og neurotypiske.”

”Jeg ønsker dig et langt liv…”

Lad os slutte med de sidste linjer fra forordet til Ableisme, skrevet af forfatter og handicapaktivist Caspar Eric:

”Her er noget, jeg gerne vil have, du spørger dig selv om, når du er færdig med denne bog: Hvordan kan vi acceptere, at det her foregår i den danske velfærdsstat, og hvorfor er der ikke flere, der taler om det? Hvorfor er vi ikke flere, der er vrede, hvad end man så har et handicap eller ej?

… Jeg ønsker dig et langt liv, kære læser, så at også du en dag vil opleve at få et handicap.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2024.