
Datastærk praktikant til projektteamet i landsdækkende NGO
Brænder du for at arbejde med data – og vil du samtidig gøre en forskel for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende? Har du en skarp analytisk sans, sans for detaljer og lyst til at omsætte tal til indsigter, der kan styrke en vigtig samfundsopgave? Søger du en meningsfuld praktik, hvor du kan få erfaring med både kvantitative og kvalitative dataanalyser i en virkelighedsnær kontekst?Så er det måske dig, vi leder efter!
Lev søger en praktikant til projektteamet i efteråret 2025, som har lyst til at få hands-on erfaring med datadrevet kvalitetsudvikling. Du kommer til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at indsamle, bearbejde og analysere data, der understøtter Lev’s rådgivning og bisidning.
Om praktikpladsen
Du bliver en del af en engageret og fagligt stærkt team, hvor du vil arbejde tæt sammen med vores udviklingskonsulent. Afdelingen driver en række sociale projekter og indsatser – både nationalt og internationalt – med fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.
Som praktikant kommer du bl.a. til at:
- Arbejde med data om vores rådgivning og bisidning
- Udvikle og forbedre metoder til dataindsamling og -bearbejdning
- Lave analyser, der anvendes både internt til kvalitetsudvikling og eksternt i Lev’s politiske arbejde
- Løse ad hoc-opgaver relateret til projektafdelingen
- Blive en del af et lille, dedikeret team, hvor dine idéer og din faglighed bliver taget alvorligt
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx samfundsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, statskundskab, sociologi el.lign.)
- Har viden om datadrevet analyse og socialt arbejde, samt erfaring med statistisk bearbejdning af data
- Er proaktiv, arbejder selvstændigt og trives med ansvar
- Har lyst til at bringe dine kompetencer i spil i en organisation, der arbejder for en mere retfærdig og inkluderende verden
Vi tilbyder
- En meningsfuld praktik med faglige udfordringer.
- Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer.
- Tæt faglig sparring og mulighed for at afprøve dine ideer i praksis.
- Fleksibilitet i planlægning.
Praktikken er ulønnet og tilpasses selvfølgelig dine studiekrav.
Lev giver tilskud til transport på 1.210 kr./mdr. Det svarer til 6 zoners pendlerkort med metroadgang.
Klar til at gøre en forskel?
Så send en kort ansøgning og CV til job@lev.dk senest 31.05.2025. Skriv i “Praktikant til fondsteam” i emnefeltet.
Vi indkalder løbende til samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder for projektafdelingen Pernille Tind Simmons på pts@lev.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Lev
Lev er en landsdækkende handicaporganisation, der arbejder for at sikre mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende et godt liv – med lige rettigheder, muligheder og livskvalitet. Vi har mere end 8000 medlemmer og 60 lokale kredse fordelt over hele landet.
Praktiksted: Lev. Thistedgade 10, 1 tv. 2630 Høje Taastrup.
Periode: 20.08.2025 – 15.12.2025