
Kommunikationspraktikant i landsdækkende NGO
Skal dit praktikophold give dig en masse praktisk erfaring med kommunikation i en landsdækkende NGO? Vil du gerne inddrages i både idéudvikling og produktion og være en del af et stærkt fagligt fællesskab. Så er et praktikophold hos Lev måske noget for dig.
Vi søger en praktikant til vores team for kommunikation og fundraising til efteråret 2025. Hos os får du praktisk erfaring med indholdsproduktion, kampagner og digital kommunikation – og du bliver en del af et dedikeret team, der hver dag arbejder for at skabe forandring for mennesker med udviklingshandicap og deres familier.
Om praktikopholdet
Som praktikant i Lev kommer du til at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer og få hænderne i en bred palette af opgaver inden for både kommunikation, branding og fundraising. Vi lover dig en hverdag, hvor dine idéer bliver taget seriøst, og du lærer noget nyt hver dag. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Planlægning og produktion af indhold til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmeside
- Udvikling af kampagnecontent til indsatser, der styrker sagen og øger støtten
- Bidrag til idéudvikling, kampagneplanlægning og fundraisinginitiativer
- Evaluering og optimering af kampagner og indhold
- Leadgenerering og -opfølgning
- Video og billedredigering
- Analyse af SoMe data m.v.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for fx kommunikation, journalistik, digital design, marketing eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har lyst til at formidle komplekse emner på en klar og engagerende måde.
- Har styr på det sproglige og blik for det visuelle.
- Trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt.
- Er nysgerrig, hjælpsom og har mod på at kaste dig ud i nye opgaver.
Vi tilbyder
- En meningsfuld praktik med faglige udfordringer.
- Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer.
- Faglig sparring og mulighed for at afprøve dine ideer i praksis.
- Fleksibilitet i planlægning.
Praktikken er ulønnet og tilpasses selvfølgelig dine studiekrav.
Lev giver tilskud til transport på 1.210 kr./mdr. Det svarer til 6 zoners pendlerkort med metroadgang.
Klar til at gøre en forskel?
Så send en kort ansøgning og CV til job@lev.dk senest 31.05.2025. Skriv i “Kommunikationspraktikant” i emnefeltet.
Vi indkalder løbende til samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annemarie Friislund s på af@lev.dk eller telefon 48 88 00 74
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Lev
Lev er en landsdækkende handicaporganisation, der arbejder for at sikre mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende et godt liv – med lige rettigheder, muligheder og livskvalitet. Vi har mere end 8000 medlemmer og 60 lokale kredse fordelt over hele landet.
Praktiksted: Lev. Thistedgade 10, 1 tv. 2630 Høje Taastrup.
Periode: 20.08.2025 – 15.12.2025