Regeringen slagter Socialtilsynet og svigter beskyttelsen af de mest sårbare 

Aftalen er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti, og den indebærer markante forringelser og rettighedsangreb for børn, unge og voksne med udviklingshandicap.  

Særligt når det gælder ændringerne af socialtilsynet er aftalen problematisk, mener Levs landsformand, Anni Sørensen: 

”Jeg tøver ikke med at kalde det et frontalangreb på beskyttelsen af en stor gruppe meget sårbare mennesker – både voksne med handicap i botilbud og anbragte børn og unge. En slags politisk risikoadfærd med omfattende og varige konsekvenser. Tænk sig at retssikkerhed og beskyttelse af de mest sårbare bliver ofret af en regering, der åbenbart skal vise handlekraft i et prestigeprojekt om afbureaukratisering. Det er topmålet af kynisme”, siger Anni Sørensen.  

Tilsynet beskæres med 30% 

Den nye aftale indebærer, at socialtilsynet samlet skal beskæres med hele 30%. Det vil blandt andet ske ved, at der fremover kun skal gennemføres ordinært tilsyn i fx botilbud hvert 3. år. Og det vil være ødelæggende, mener Levs landsformand:  

”En tilsynsfrekvens på 3 år vil betyde, at begyndende tegn på omsorgssvigt af beboere, lav faglig kvalitet, forråelse blandt medarbejdere mv. får lov at vokse sig store. Det vil være et svigt af sårbare mennesker. Men det vil også betyde øgede udgifter til genopretning af tilbud, hvor udviklingen over en længere periode har fået lov at køre helt af sporet”, siger Anni Sørensen.   

Desuden indføres der en såkaldt ’binær vurderingsskala’ i tilsynet frem for den femtrins-skala, som er gældende i dag. Det betyder så at sige, at tilbuddene fremover kun får en vurdering af om kvaliteten er ok eller ikke-ok. En ændring, som Levs landsformand forudser vil få negative konsekvenser for fastholdelse og udvikling af kvaliteten i indsatsen: 

”Det kan lyde ubetydeligt, at man ændrer en vurderingsskala i tilsynet. Men effekterne af den ’binære skala’ vil være alvorlige. Socialtilsynenes mulighed for at fremme udvikling af kvalitet og faglighed i tilbuddene forringes markant, når man kun skal sigte efter det som lige præcis er godt nok til at få et ‘OK’.”, siger Anni Sørensen.

Et mere risikobaseret tilsyn er et utilstrækkeligt plaster  

Endelig så betyder den politiske aftale, at der fremover skal en model for et såkaldt risikobaseret tilsyn. Her er tanken, at tilsynet skal føre ekstra tilsyn med tilbud, hvor man på forhånd vurderer, at der særlig risiko for, at indsatsen ikke er god nok. Kriterierne for hvornår et tilbud omfattes af det risikobaserede tilsyn er ikke fastlagt, men Levs landsformand vurderer, at det bliver kriterier, som betyder at meget få tilbud bliver omfattet – ellers hænger regnestykket om en beskæring på 30% ganske enkelt ikke sammen, mener hun.  

Det er en skam, at arbejdet med en risikobaseret tilgang nu sker som en del af en spareøvelse, siger Anni Sørensen: 

”Det er bestemt relevant at overveje, hvordan en mere risikobaseret tilgang kan styrke beskyttelsen af særligt udsatte dele af målgruppen. Stribevis af alvorlige sager om overgreb og omsorgssvigt i botilbud viser, at et øget fokus på risikofaktorer kan være relevant.  

Men det er ekstremt problematisk, når en risikobaseret tilgang indføres som en slags ’plaster på såret’ i forbindelse med en voldsom generel besparelse på tilsynet, sådan som det sker i den her aftale. Her er lidt risikobaseret tilsyn et helt utilstrækkeligt plaster”, siger Anni Sørensen. 

Ministeriet har svigtet løfter om inddragelse og dialog

Den nye aftale om socialtilsynet udspringer af den såkaldte handicappolitiske rammeaftale fra maj måned sidste år. I lanceringen af den aftale blev der fra minister og ordførere i aftalen talt meget om hvor vigtig dialog og inddragelse af parterne i “Sammen om Handicap” var. Men det løfte har man svigtet i stor stil: 

“Trods højstemte løfter om det modsatte, har ministeriets inddragelse i det mere specifikke indhold, været meget beskedent og selektivt. ”Sammen Om Handicap” har desværre vist sig mest at være et forum, det har været taktisk belejligt for den tidligere og nuværende socialminister at kunne henvise til. Relevante, fagligt solide input er helt blevet ignoreret - både af regeringen og de tre aftalepartier”, siger Anni Sørensen.  

Symbolpolitik af værste skuffe 

To af de øvrige elementer i den politiske aftale – en beløbsgrænse på frit-valg af botilbud samt indgrebet over for efterladte til afdøde beboere i botilbud – vil berøre langt færre borgere end forringelserne af socialtilsynet.  

Men for dem det rammer, vil det være alvorligt, mener Anni Sørensen. Hun er desuden stærkt kritisk over for det grundlag, som politikerne har besluttet ændringerne på baggrund af:  

”Disse to indgreb gennemføres uden, at der forligger nogen opgørelse af, hvor mange personer der rent faktisk er tale om. Ingen ved tilsyneladende, hvor mange borgere der rent faktisk benytter fritvalgs-bestemmelsen og i hvor mange tilfælde det rent faktisk fører til en højere udgift for kommunen. Og det samme er tilfældet med ægtefæller efter afdøde i botilbud. 

Den selvbestemmelsesret for borgeren, som er intentionen bag frit-valgsbestemmelsen bliver nærmest sat ud af kraft med en 10% grænse, som i øvrigt skal ende med at blive 0% i 2027. Det bliver konsekvensen voldsom, fordi forskelle i taksterne vil indskrænke mulighederne for at vælge et andet sted at bo.  

Det er symbolpolitik af værste skuffe, hvor man har besluttet at følge enhver af anbefalingerne fra KL’s helt eget Tranæs-udvalg, uanset hvor uigennemtænkte og u-underbyggede de så måtte være”, siger Anni Sørensen.